FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 219: MFU spm. om effekten på de offentlige finanser af at 1.000 lønmodtagere kommer på lønkompensation fremfor på dagpenge og kontanthjælp, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

31. maj 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 15.

marts 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere effekten på de offentlige finanser af at 1.000 lønmodtagere

kommer på lønkompensation fremfor på dagpenge og kontanthjælp? Beregningen

bedes foretaget ud fra den repræsentative fordeling af personer, som har været på

lønkompensation.

Svar

Som følge af at dele af Danmark blev lukket ned for at inddæmme og afbøde

smitten med coronavirus, indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i marts

2020 den første af en række trepartsaftaler om den midlertidig lønkompensations-

ordning.

Lønkompensationsordningen blev indført for at holde hånden under beskæftigel-

sen, og for at virksomheder ikke

–som

følge af et midlertidigt tilbageslag i efter-

spørgslen

–

afskedigede medarbejdere. Der kan være betydelige omkostninger for-

bundet med at genetablere jobmatch mellem virksomhed og lønmodtagere. Ord-

ningen har derfor været til gavn for både virksomhederne og lønmodtagerene i

form af øget jobsikkerhed.

Den midlertidige lønkompensationsordning indebærer bl.a., at staten dækker op til

90 pct. af virksomhedernes lønudgifter, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr.

omfattet fuldtidsansat.

Hvis 1.000 lønmodtagere hjemsendes på lønkompensation fremfor at modtage

dagpenge eller kontanthjælp, vil det indebære, at den enkelte lønmodtager, udover

at beholde sit job, også fortsætter med at få udbetalt sin sædvanlige løn fra virk-

somheden. Til gengæld modtager virksomheden lønkompensation fra staten.

Den gennemsnitlige kompensationsudbetaling er ca. 27.000 kr. pr. måned. Der er

her taget udgangspunkt i informationer fra ansøgningerne til lønkompensation.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 219: MFU spm. om effekten på de offentlige finanser af at 1.000 lønmodtagere kommer på lønkompensation fremfor på dagpenge og kontanthjælp, til finansministeren

Side 2 af 3

Opgørelsen tager udgangspunkt i de ansøgninger, hvor lønmodtageren er fuldtids-

beskæftigede og fuldt hjemsendt

. Det er beregningsteknisk forudsat, at alternati-

vet for personer, som er medlem af en a-kasse i 2021, er dagpenge, mens det for

personer uden a-kassemedlemskab er kontanthjælp.

Det stiliseret eksempel vurderes i en given måned at indebære en mindre merud-

gift for staten,

jf. tabel 1.

Det skal ses i lyset af, at selvom kompensationsudgifterne

er højere end ydelsesudgifterne, er statens skatteindtægter og indtægter fra afgifter

mv. også højere. Det skyldes, at den enkelte person får udbetalt sin sædvanlige løn

på lønkompensation, hvor virksomhederne medfinansierer en del af lønnen.

Tabel 1

Eksempel på merudgifter ved 1.000 flere på lønkompensation end dagpenge én måned.

Forudsætninger

1. Løn (virksomheden)

2. Lønkompensation (staten)

3. Dagpenge/kontanthjælp

4. Aktivering pr. mdr

5. Forsikringsgrad

6. Antal personer

Beregning

1. Virkning før skat og tilbageløb

2. Skat og tilbageløb

3. Virkning efter skat og tilbageløb

34.100

27.000

18.400/12.400

300/1.100

0,77

1.000

9,5

8,9

0,6

Kilde: Egne beregninger

Der er en række faktorer, som de stiliserede eksempler ikke tager højde for. Fx

personers søgeintensitet i tilfælde af ledighed, muligheder for anden beskæftigelse,

om virksomheden trods manglede efterspørgsel har overskud og herved betaler

virksomhedsskat mv. Endelig kan lønkompensationsordningen på den ene side

være ”skjult” ledighed.

På den anden side er det ikke sikkert, at alle hjemsendte

lønmodtagere står til at miste deres primære forsørgelsesgrundlag eller ende i le-

dighedskøen, hvis lønkompensationsordningen ikke var tilgængelig.

Det bemærkes, at hjemsendte medarbejdere på lønkompensation ikke producerer

noget. Selvom staten delvis kompensere for lønnen, har virksomheden fortsat ud-

gifter ved, at en medarbejder er på lønkompensation.

Det er vigtigt, at de særlige hjælpeordninger som lønkompensationsordningen

ikke fastholdes for længe, så dynamikken på arbejdsmarkedet ikke svækkes for

Det er gjort ud fra en betragtning om, at det i højere grad er repræsentativt for personer, som potentielt vil

overgå til fuld ledighed. Ved at afgrænse opgørelsen til fuldtidsbeskæftigede og fuld hjemsendelse er gennem-

snitsbetragtninger baseret på ca. 27 pct. af data. Det bemærkes, at den gennemsnitlige månedlige kompensati-

onsudbetaling er væsentlig lavere end 27.000 kr. Det skyldes bl.a., at ca. 42 pct. af hjemsendte medarbejdere

ikke arbejder fuldtid.

Side 3 af 3

meget, da det er en central drivkraft bag stigende velstand og en velfungerende

økonomi.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister