FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 218: MFU spm. om effekten på de offentlige finanser af at 1.000 lønmodtagere kommer på lønkompensation fremfor på dagpenge, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

31. maj 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 218 (Alm. del) af 15.

marts 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere effekten på de offentlige finanser af at 1.000 lønmodtagere

kommer på lønkompensation fremfor på dagpenge? Beregningen bedes foretaget

for hhv. en HK’er på mindsteløn og en typisk FH-arbejder.

Svar

Som følge af at dele af Danmark blev lukket ned for at inddæmme og afbøde

smitten med coronavirus, indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i marts

2020 den første af en række trepartsaftaler om den midlertidig lønkompensations-

ordning.

Lønkompensationsordningen blev indført for at holde hånden under beskæftigel-

sen, og for at virksomheder ikke

–

som følge af et midlertidig tilbageslag i efter-

spørgslen

–

afskedigede medarbejdere. Der kan være betydelige omkostninger for-

bundet med at genetalere jobmatch mellem virksomheder og lønmodtagere. Ord-

ningen har derfor været til gavn for både virksomhederne og lønmodtagerene i

form af øget jobsikkerhed.

Den midlertidige lønkompensationsordning indebærer bl.a., at staten dækker op til

90 pct. af virksomhedernes lønudgifter, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr.

omfattet fuldtidsansat.

Hvis 1.000 lønmodtagere hjemsendes på lønkompensation fremfor at modtage

dagpenge vil det indebære, at den enkelte lønmodtager, udover at beholde sit job,

også fortsætter med at få udbetalt sin sædvanlige løn fra virksomheden. Til gen-

gæld modtager virksomheden lønkompensation fra staten.

En månedsløn for en ufaglært

på HK’s mindsteløn svarer til knap 20.000

kr. pr.

måned. Statens udgifter til lønkompensation til virksomheden svarer nogenlunde

til det ydelsesniveau den enkelte lønmodtager ville modtage, hvis de modtog dag-

penge. Virksomheden kan modtage kompensation for 90 pct. af lønudgifterne

19.798 kr. pr. måned Ufaglært HK'er pr. 1. marts 2021 - Kilde: https://www.hk.dk/raadogsto-

ette/loen/loen-handel-butik

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 218: MFU spm. om effekten på de offentlige finanser af at 1.000 lønmodtagere kommer på lønkompensation fremfor på dagpenge, til finansministeren

Side 2 af 3

(ikke-funktionær) til borgeren, mens lønmodtagere ville kunne modtage dagpenge,

svarende til 90 pct. af deres hidtidige løn. Dertil vil der være færre udgifter til fx

aktivering og flere indtægter fra skat og afgifter mv., som følge af en lidt højere

løn. Samlet set vurderes det, at for 1.000 HK-medarbejdere på lønkompensation

frem for dagpenge i én måned kan indebære mindreudgifter på de offentlige fi-

nansier på ca.1 mio. kr. efter skat og tilbageløb,

jf. tabel 1.

Såfremt en FH-medarbejder (funktionær) med en månedsløn på ca. 31.000 kr. er

hjemsendt på lønkompensation frem for på dagpenge, er forskellen på kompensa-

tions- og dagpengeniveauet ca. 4.000 pr. måned. Hvis 1.000 FH-medarbejdere

blev hjemsendt på lønkompensation i stedet for at modtage dagpenge i en måned,

vil det stiliseret eksempel indebære mindreudgifter for det offentlige på ca. 2 mio.

kr. efter skat og tilbageløb,

jf. tabel 1.

Det skal ses i lyset af, at selvom kompensati-

onsudgifterne er højere end ydelsesudgifterne, er statens skatteindtægter og ind-

tægter fra afgifter mv. højere. Det skyldes, at den enkelte person får udbetalt sin

sædvanlige løn på lønkompensation, hvor virksomheden medfinansiere en del af

lønnen.

Tabel 1

Eksempel på merudgifter ved 1.000 flere på lønkompensation end dagpenge én måned.

HK-medarbejder

Forudsætninger

FH-medarbejder

1. Løn

2. Lønkompensation

3. Dagpenge

4. Difference (2-3)

5. Aktivering pr. måned

6. Antal personer

Beregning

1. Virkning før skat og tilbageløb

2. Skat og tilbageløb

3. Virkning efter skat og tilbageløb

19.800

17.800

300

1.000

31.100

23.300

19.300

4.000

300

1.000

-0,3

-1,0

-1,3

3,7

-6,1

-2,4

Kilde: Egne beregninger

Der er en række faktorer, som de stiliserede eksempler ikke tager højde for. Fx

personers søgeintensitet i tilfælde af ledighed, muligheder for anden beskæftigelse,

om virksomheden trods manglede efterspørgsel har overskud og herved betaler

virksomhedsskat mv. Endelig kan lønkompensationsordningen på den ene side

være ”skjult” ledighed.

På den anden side er det ikke sikkert, at alle hjemsendte

lønmodtagere står til at miste deres primære forsørgelsesgrundlag eller ende i le-

dighedskøen, hvis lønkompensationsordningen ikke var tilgængelig.

Det bemærkes, at hjemsendte medarbejdere på lønkompensation ikke producerer

noget. Selvom staten delvis kompensere for lønnen, har virksomheden fortsat ud-

gifter ved, at en medarbejder er på lønkompensation.

Side 3 af 3

Det er vigtigt, at de særlige hjælpeordninger som lønkompensationsordningen

ikke fastholdes for længe, så dynamikken på arbejdsmarkedet ikke svækkes for

meget, da det er en central drivkraft bag stigende velstand og en velfungerende

økonomi.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister