FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 217: MFU spm. om selvfinansieringsgraden i hhv. år 1,2,3,4, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 4/5 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 217 (Alm. del) af 15.

marts 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for selvfinansieringsgraden i hhv. år 1,2,3,4 og på længere

sigt af at stimulere økonomien i form af følgende tiltag, som bedes vurderet hver

for sig:



1000 kr. checks

Gavekort

Boligjob-ordning

Kompensationspakker

Fremrykning af offentlig investeringer

Offentlig forbrug?

Svar

Finanspolitikken tilrettelægges generelt med afsæt i den strukturelle offentlige

saldo, som angiver den underliggende stilling på de offentlige finanser ved en gi-

ven finanspolitik. Den strukturelle saldo er renset for virkningen af konjunkturer

mv.

Virkningen på den strukturelle saldo af et givet tiltag vil således afspejle et tiltags

umiddelbare provenuvirkning samt tilbageløb og strukturel adfærd.

Selvfinansieringsgraden af et tiltag opgøres generelt som den andel af den umid-

delbare provenuvirkning efter tilbageløb, der måtte flyde tilbage til de offentlige

finanser via

strukturelle

adfærdsvirkninger, som fx slår igennem i varigt øget ar-

bejdsudbud og derigennem skatteindtægter mv. En positiv adfærdseffekt af et

lempelsestiltag vil betyde, at virkningen på den finanspolitiske holdbarhed er min-

dre end påvirkningen via den umiddelbare lempelse efter tilbageløb.

For de nævnte tiltag i spørgsmålet er der som udgangspunkt tale om midlertidige

tiltag, som ikke har varige adfærdsvirkninger på beskæftigelsen. Selvfinansierings-

graden i forhold til den finanspolitiske holdbarhed er derfor som udgangspunkt

neutral (eller omtrent neutral, hvis der er midlertidige strukturelle virkninger). Der

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 217: MFU spm. om selvfinansieringsgraden i hhv. år 1,2,3,4, til finansministeren

Side 2 af 3

kan evt. være en undtagelse i forbindelse med midlertidige kompensationspakker,

hvis sådanne ordninger bidrager til at undgå en abrupt og dyb økonomisk krise

med potentielt langvarige skadesvirkninger.

På kort sigt kan midlertidige lempelser af finanspolitikken stimulere aktivitet og

beskæftigelse ved at påvirke efterspørgslen i økonomien i en midlertidig periode.

Sådanne tiltag vil typisk være rettet mod at understøtte den økonomiske aktivitet i

et større økonomisk tilbageslag.

Efterspørgselsvirkningen for to tiltag

–

hhv. (1) engangsudbetaling af check på

1.000 kr. og (2) fremrykning af offentlige investeringer fra år 2 til år 1

–

er illustre-

ret i

figur 1

med de skønnede beskæftigelsesvirkninger i år 1-4. Der er tale om mid-

lertidige efterspørgselsvirkninger, som gradvist aftager. Samtidig er virkningerne

på det strukturelle arbejdsudbud af tiltagene

–

som på længere sigt er bestem-

mende for den strukturelle beskæftigelse

–

neutral.

I forhold til strukturel saldo vil efterspørgselsvirkninger af et givet tiltag

–

fx et sti-

muli-tiltag

–

svare til en konjunkturpåvirkning, som således ikke påvirker den

strukturelle saldo.

Figur 1

Flerårige beskæftigelsesvirkninger af check på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere og fremrykning af

offentlige investeringer

1.000 personer

-1

-2

År 1

År 2

Check på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere

År 3

Fremrykning af offentlige investeringer

År 4

-2

Anm.: Figuren illustrerer de niveaumæssige virkninger på beskæftigelsen inkl. flerårige virkninger af dels en check

på 1.000 kr., som beregningsteknisk er forudsat svarende til det besluttede engangstilskud til

ydelsesmodtagere i 2020 med et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2¼ mia. kr., og dels en fremrykning af

offentlige investeringer til år 1 fra år 2, som beregningsteknisk er forudsat svarende til en umiddelbar

lempelse på 2�½ mia. kr. i år 1 og en tilsvarende stramning i år 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Midlertidige efterspørgselsvirkninger på aktivitet og beskæftigelse kan således på

kort sigt bidrage til, at den faktiske offentlige saldo og nettogælden påvirkes i min-

dre grad end den strukturelle saldo.

På længere sigt vil nettogælden imidlertid generelt være steget med et beløb, der

overordnet svarer til virkningen på den strukturelle saldo,

jf. tabel 1

(bemærk, at

virkningen på den strukturelle offentlige saldo af fremrykningen af offentlige inve-

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 217: MFU spm. om selvfinansieringsgraden i hhv. år 1,2,3,4, til finansministeren

Side 3 af 3

steringer fra år 2 til år 1 sammenlagt er nul, og at den langsigtede virkning på gæl-

den således svarer til virkningen på den strukturelle saldo i begge tilfælde). Det er

altså den strukturelle saldo, og ikke virkningen på den faktiske saldo de første år,

der er bestemmende for den langsigtede gældsvirkning.

Det skal ses i sammenhæng med, at der vil være en tendens til at positive og nega-

tive konjunkturvirkninger af midlertidige tiltag ophæver hinanden over tid, og at

økonomien

–

herunder beskæftigelsen og konkurrenceevnen

–

finder tilbage til

samme leje som uden de midlertidige lempelser. Beregningerne er baseret på illu-

strative beregninger på ADAM-modellen, som anvendes til beregningen af de så-

kaldte finanseffekter af finanspolitiske tiltag.

Tabel 1

Virkninger af check på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere og fremrykning af offentlige investeringer

Check på 1.000 kr.

til ydelsesmodtagere

Umiddelbart provenuvirkning i år 1 (år 2), mia. kr.

Virkning på strukturel saldo i år 1 (år 2), mia. kr.

Virkning på strukturel saldo i år 1 (år 2), pct. af BNP

Langsigtet virkning på offentlig nettogæld, pct. af BNP

-2¼ (0)

-1¾ (0)

-0,075 (0)

0,07

Fremrykning af

offentlige investeringer

-2�½ (+2�½)

-2 (+2)

-0,085 (+0,085)

Anm: Virkningerne i tabellen er afrundet til nærmeste kvarte mia. kr., og nærmeste 0,005 pct. af BNP. I kolonnen

med fremrykning af offentlige investeringer angiver tallet i parentes den forudsætte virkning i år 2, hvor

investeringerne fremrykkes fra

–

dvs. investeringerne er forudsat øget i år 1 og reduceret tilsvarende i år 2.

På lang sigt vil virkningen på nettogælden blandt andet afhænge af renten på den øgede gæld, dels aktuelt og

dels ved senere refinansieringer ved udløb. Den langsigtede virkning på nettogælden er opgjort efter 30 år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er således

ikke opgjort ”selvfinansieringsgrader i år 1, 2, 3 og 4”

for de seks

tiltag nævnt i spørgsmålet, idet de afledte efterspørgselsvirkninger på den faktiske

saldo på kort sigt

ikke

er udtryk for egentlige selvfinansieringsgrader, herunder i

lyset af, at disse kortsigtede saldovirkninger ikke medfører, at den langsigtede

gældsvirkning er anderledes end virkningen på den strukturelle saldo, jf. ovenfor.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister