Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2368502_0001.png
Folketingets Finansudvalg
[email protected]
Lars Boje Mathiesen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-2259
8. april 2021
Finansudvalget har i brev af 11. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 214 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathie-
sen (Nye Borgerlige).
Spørgsmål nr. 214:
”Vil
ministeren oplyse, hvad de samlede offentlige udgifter til den støttede beskæf-
tigelse er, og hvor mange fuldtidspersoner der modtager de nævnte ydelser? Tal-
lene ønskes opdelt på ydelsestype.”
Svar:
Støttet beskæftigelse indebærer, at det offentlige giver tilskud til arbejdspladsen for
(delvist) at dække lønomkostninger ved ansættelse af en ledig/offentligt forsørget
eller udbetaler tilskud/ydelse evt. for at kompensere borgere med nedsat arbejds-
evne.
Ved besvarelsen af spørgsmålet er der medtaget udgifter til følgende ordninger på
beskæftigelsesministeriets område, løntilskud, jobrotationsordningen, voksenlær-
lingeordningen, samt service-, skåne-, fleks- og seniorjob.
De fire første ordninger har som hovedformål at opkvalificere og udvikle borgerens
arbejdsevne, så han eller hun kan komme videre i et job på ordinære vilkår
altså
uden støtte.
Skånejob er en særlig løntilskudsordning, som understøtter, at borgere, der er til-
kendt førtidspension, kan få mulighed for (typisk i begrænset omfang) at opret-
holde eller genetablere en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet.
I fleksjobordningen betaler arbejdsgiveren løn for den fleksjobansattes effektive ar-
bejdstid, mens det offentlige udbetaler et fleksløntilskud til borgeren for den reste-
rende tid. Ordningen adskiller sig dermed fra de andre ordninger, ved at støtten ud-
betales til borgeren og ikke til virksomheden. Den nuværende ordning blev indført
i 2013. Personer ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, fortsætter i fleksjobbet
på samme vilkår som hidtil, og skal først ansættes efter de nye regler, hvis vedkom-
mende begynder i et nyt fleksjob. Størstedelen af modtagere og udgifter går til den
nye ordning (se tabel 1).
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 214: MFU spm. om, hvad de samlede offentlige udgifter til den støttede beskæftigelse er, og hvor mange fuldtidspersoner der modtager de nævnte ydelser, til beskæftigelsesministeren
Seniorjobordningen giver forsikrede ledige, der er tilmeldt efterlønsordningen og
hvis dagpengeret udløber mindre end fem år før efterlønsalderen, ret til ansættelse
til overenskomstmæssig løn i bopælskommunen, der som delvis kompensation kan
hjemtage et tilskud på knap 153.000 kr. pr. helårsstilling.
Af tabel 1 nedenfor fremgår, at der i 2019, som er det seneste år, hvorfra der fore-
ligger endeligt opgjorte kommunale regnskabstal, var knap 100.000 fuldtidsperso-
ner i disse ordninger og at de samlede bruttoudgifter hertil udgjorde knap 18 mia.
kr. Det fremgår, at fleksjobordningen udgjorde hovedparten af såvel aktivitet (ca.
78.500 fuldtidspersoner) som udgifter (ca. 15,3 mia. kr.).
Af de omfattede ordninger er det alene løntilskudsordningen, hvor deltagerne fort-
sat betragtes som ledige, og hvor det derfor er relevant og muligt at henføre og op-
gøre udgifter og aktivitet på ydelsestype. På de øvrige ordninger betragtes delta-
gerne som beskæftigede og forbruger ikke af deres ydelsesperiode under forløbet.
Det bemærkes, at det er de direkte bruttoudgifter til de forskellige ordninger der
opgøres. Det vil sige udgifter til løntilskud og
for så vidt angår fleksjob-ordnin-
gen
til udbetaling af fleksløntilskud til borgerne. For jobrotationsordningen gæl-
der, at den samlede ydelse både skal være med til at finansiere udgifterne til uddan-
nelse af den beskæftigede og lønnen til den ledige, der ansættes som vikar.
Hvis en ordning fjernes, er det sandsynligt at deltagerne vil modtage en anden of-
fentlig forsørgelsesydelse i stedet, idet det ikke kan lægges til grund, at de vil være
i beskæftigelse eller på anden måde selvforsørgede. For løntilskudsansatte kan det
lægges til grund, at de vil modtage deres hidtidige ydelse, fx dagpenge, kontant-
hjælp eller ressourceforløbsydelse, mens det for fx fleks- og seniorjobbere er min-
dre entydigt, hvilken alternativ ydelse, de ville modtage, hvis ikke de var i støttet
beskæftigelse.
2
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 214: MFU spm. om, hvad de samlede offentlige udgifter til den støttede beskæftigelse er, og hvor mange fuldtidspersoner der modtager de nævnte ydelser, til beskæftigelsesministeren
2368502_0003.png
Tabel 1
Antal fuldtidspersoner på støttet beskæftigelse og offentlige bruttoudgifter (mio.kr kr.) i 2019,
fordelt på ydelsestype, og opgjort i 2021-pl.
Ordning og ydelse
Fleksjob
Heraf nye ordning fra 2013
Heraf gammel ordning
Løntilskud
Heraf dagpengemodtagere
Heraf kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere revalidender
Heraf
Heraf ressource- og jobafklaringsforløb
Heraf sygedagpengemodtagere
Heraf afløb af midlertidige ydelser
Jobrotation
Voksenlærlinge
Seniorjob
Skånejob
Servicejob
Total
Fuldtidsperso-
ner
78.490
54.615
23.875
3.306
1.992
1.123
139
32
20
-
315
7379
2.812
3790
30
99.428
Offentlige udgifter, mio. kr., 2021-
pl
15.317,2
10.363,2
4.954
512,6
320,9
162,9
21,6
4,5
1,7
0,9
119,4
296,0
1.143,7
119,9
4,4
17.513,2
Note: Tallene i tabellen er afrundet.
Midlertidige ydelser er kontantydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der er ikke aktivitet at oplyse, da det er udgifter,
der er kommet efter aktiviteten er afholdt.
Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere fordeles på hhv. 870 fuldtidspersoner på kontant, og 253 på uddannelseshjælp. Of-
fentlige udgifter kan ikke udskilles, og indeholder også udgifter til 90 fuldtidspersoner på overgangsydelse .
Kilde: Jobindsats, Danmarks Statistisk, og egne beregninger:
Seniorjob er antallet af fuldtidspersoner beregnet ud fra statsregnskabstallet og den statslige enhedsomkostning.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3