Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 (Alm. del) af 11.
marts 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af nye førtidspensionister der oplever en
fremgang i den disponible indkomst ved tilkendelse af førtidspension? Tallene øn-
skes opgjort for det seneste tilgængelige år.
Svar
Befolkningens disponible indkomster opgøres for hele år. For at kunne sammen-
ligne indkomstforhold for personer, der er tilkendt førtidspension, før og efter til-
kendelsen, er det nødvendigt at sammenligne disse personers indkomster i
året efter
tilkendelse af førtidspension med indkomsten i
året før
tilkendelsen. Det seneste år,
hvor der er oplysninger om befolkningens disponible indkomster, er 2018. Derfor
besvares spørgsmålet med udgangspunkt i de personer, der er tilkendt førtidspen-
sion i 2017.
Der er ca. 9.500 personer, der fik tilkendt førtidspension i 2017. Knap 400 af disse
døde i løbet af 2018, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen. Det ses tilsvarende bort
fra øvrige personer, hvorom der ikke findes oplysninger om deres disponible ind-
komst i 2016 eller i 2018, fx på grund af manglende skatteligning. Opgørelsen om-
fatter dermed ca. 8.900 personer.
Omkring 75 pct. opnåede en højere disponibel indkomst som førtidspensionist i
2018, end de havde i 2016,
jf. tabel 1.
Blandt de, der var enlige i 2018, opnåede 87
pct. en højere disponibel indkomst i 2018, mens det gjaldt for 63 pct. af gifte og
samlevende.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk