FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 210: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser og arbejdsudbud og BNP ved, at økonomisk fripladstilskud fremover beregnes med udgangspunkt i begge forældres indkomst, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. maj 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 210 (Alm. del) af 11.

marts 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter

tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd) samt virkningen på arbejdsudbud og

BNP ved, at økonomisk fripladstilskud fremover beregnes med udgangspunkt i

begge forældres indkomst, uagtet hvorvidt de danner fælles husstand eller ej.

Forhøjelsen af enlige forsørgers fripladsgrænse skal bortfalde samtidig.

Indfasningen skal kun gælde nye forældre (dvs. par uden børn pr. 31. december

2022). Virkningerne ønskes opgjort for 2023-2025, 2030, 2035 og 2040.

Svar

Husstande med børn i dagtilbud og med samlet årsindkomst under 576.800 kr.

(2021-niveau) er berettiget til økonomisk fripladstilskud. Årsindkomsten består af

personlig indkomst, positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst ud over udbytte

på op til 5.000 kr. Den økonomiske friplads aftrappes over et interval (den så-

kaldte fripladsskala) således at familier med årsindkomster under 185.700 kr. er

berettiget til fuldt økonomisk fripladstilskud. Husstande med en samlet årsind-

komst mellem 185.701 kr. og 189.817 kr. betaler 5 pct. af kommunens dagtilbuds-

takst, derefter stiger egenbetalingen med ét pct.-point, hver gang den samlede års-

indkomst stiger med 4.117 kr., således at husstande med en samlet årsindkomst

over 576.800 kr. betaler kommunens fulde takst.

For enlige forsørgere forhøjes indkomstgrænserne med 64.967 kr. Indtægtsgræn-

serne forhøjes derudover med 7.000 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år ud

over det barn, den økonomiske friplads beregnes for.

Der spørges til konsekvenserne af at ændre indkomstgrundlaget for beregningen

af det økonomiske fripladstilskud, således at det ikke længere opgøres på bag-

grund af indkomsten i den husstand, hvor barnet har folkeregisteradresse, men på

baggrund af indkomsten for barnets forældre uanset om de bor i samme husstand.

Samtidig skal forhøjelsen af indkomstgrænserne for enlige forsørgere bortfalde.

Der er i nedenstående opgørelse af beregningstekniske årsager set bort fra ind-

komster, der ikke er skattepligtige i Danmark, samt fra indkomster fra forældre

Der er taget udgangspunkt i barnets juridiske forældre.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 210: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser og arbejdsudbud og BNP ved, at økonomisk fripladstilskud fremover beregnes med udgangspunkt i begge forældres indkomst, til finansministeren

Side 2 af 4

bosiddende i udlandet. Der vil således fortsat være tilfælde, hvor det økonomiske

fripladstilskud kun beregnes ud fra én enkelt indkomst, fordi den ene forælder er

død eller udvandret eller hvor faderskabet af andre årsager er ukendt.

Det lægges til grund, at der ikke ændres på forhøjelsen af indkomstgrænserne som

følge af flere hjemmeboende børn, samt at der ikke ændres på det såkaldte sø-

skendetilskud. Således at det forsat opgøres på baggrund af de børn, der deler hus-

stand.

Samlet set skønnes tiltaget fuldt indfaset at medføre en forhøjelse af egenbetalin-

gen på 800 mio. kr. (2021-niveau),

jf. tabel 1.

Forhøjelsen af egenbetalingen skyldes

primært, at indkomstgrundlaget udvides for familier, hvor indkomstgrundlaget tid-

ligere kun har bestået af én indkomst, men også fordi forhøjelsen af indkomst-

grænserne for enlige bortfalder. Nogle familier vil dog opleve, at deres egenbeta-

ling falder, fx hvis den forælder, der bor sammen med barnet, har fået en ny part-

ner, som har en højere indkomst end barnets anden forælder.

Tabel 1

Strukturel virkning opgjort på baggrund af den beskrevne indfasning i 2023, 2024 2025, 2030, 2035,

2040 og fuldt indfaset, 2021-niveau

2023

Umiddelbart provenu (mio. kr.)

Efter tilbageløb (mio. kr.)

Virkning på strukturel saldo (mio. kr.)

Virkning på strukturelt BNP-niveau (mio. kr.)

Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

2024

2025

140

110

2030

480

370

2035

740

570

560

2040

790

610

600

Fuldt

indfaset

800

620

610

Anm.: Det er beregningsteknisk lagt til grund, at selvfinansieringsgraden af tiltaget i indfasningsperioden er den

samme som selvfinansieringsgraden af det fuldt indfasede tiltag. Virkningerne på arbjedsudbud, herunder

dynamisk virkning på strukturel saldo og BNP, er således opgjort på baggrund forholdet mellem de

dynamiske virkninger og det umiddelbare provenu af det fuldt indfasede tiltag skaleret til det umiddelbare

provenu i indfasningsåret.

Kilde: Egne beregnigner på baggrund af lovmodellens datagrundlag

Efter tilbageløb (før adfærd) kan provenuvirkning opgøres til cirka 620 mio. kr.

Idet ændringen i beregningsgrundlaget kun skal gælde nye forældre, dvs. par uden

børn pr. 31. december 2022, vil tiltaget have en meget lang indfasningsperiode. I

det omfang, at der er børn som fødes mere end 17 år efter deres ældste søskende,

vil tiltaget først være fuldt indfaset efter 2040. Det er lagt til grund at ændringen

gælder for alle par, som ikke tidligere har fået børn sammen, dvs. at selvom foræl-

drene tidligere har fået børn med at andre partnere, er de underlagt de nye regler

for opgørelse af indkomstgrundlaget, hvis deres første fælles barn er født efter 31.

december 2022.

Der er i svaret set bort fra børn, som ikke deler husstand med nogen af sine forældre.

Side 3 af 4

Virkninger på strukturelt arbejdsudbud

Det indgår i Finansministeriets regneprincipper, at ændringer, der påvirker perso-

nernes marginalskat, forskelsbeløb og/eller disponible indkomst, vil have en afledt

virkning på arbejdsudbuddet. Ændringer i daginstitutionsbetalingen påvirker det

opgjorte forskelsbeløb, men indgår ikke i opgørelsen af den disponible indkomst

eller i opgørelsen af marginalskatten. På grund af indkomstaftrapning af friplads-

tilskuddet vil ændringer heri imidlertid have en virkning svarende til en ændring i

marginalskatten. Tilsvarende må husholdningerne formodes at betragte en æn-

dring i egenbetalingen på samme måde, som hvis initiativet havde påvirket deres

(opgjorte) disponible indkomst direkte. De etablerede regnemetoder for opgørelse

af arbejdsudbudsvirkninger vurderes således også at kunne anvendes til at skønne

over arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i egenbetalingen.

Derimod er Finansministeriet ikke i besiddelse af et grundlag for at skønne over

en eventuel afledt virkning på børnefamiliernes anvendelse af dagtilbud.

Ændringen i reglerne for opgørelse af det økonomiske fripladstilskud vil blandt

andet påvirke erhvervsdeltagelsen som følge af, at tiltaget vil udvide antallet af

personer med indkomster, der indgår i en fripladsberegning. Fripladsberegningen

for børn af enlige forsørgere, er under de nuværende regler kun baseret på én ind-

komst. Med tiltaget udvides dette således at indkomsten for den forælder, som

eventuelt ikke bor sammen med barnet, også skal indgå i beregningen. Tiltaget vil

således give anledning til en negativ deltagelseseffekt, idet tiltaget således udvider

antallet af personer, hvor egenbetalingen til dagtilbud indgår i forskelsbeløbet, og

på den måde reducere gevinsten ved at være i arbejde.

Ud over erhvervsdeltagelsen vil ændringen i beregningsgrundlaget for økonomisk

fripladstilskud også kunne have effekter på timearbejdsudbuddet for dem, som er

i beskæftigelse og får deres børn passet i dagtilbud. Den samlede effekt på timear-

bejdsudbuddet udgøres dels af en indkomsteffekt, dels af en substitutionseffekt. I

dette konkrete tilfælde er begge effekter positive. Den positive indkomsteffekt kan

tilskrives, at med den (i gennemsnit) øgede egenbetaling skal forældrene arbejde

mere for at opretholde samme forbrugsmuligheder. Den positive substitutionsef-

fekt kan tilskrives, antallet som ligger i intervallet for aftrapning af den økonomi-

ske friplads reduceres

, således at tiltaget (i gennemsnit) reducerer den sammen-

satte marginalprocent. Et gennemsnit der dækker over modsatrettede virkninger,

hvor nogen får højere marginalprocent, mens andre får lavere marginalprocent.

Tiltaget vurderes på den baggrund fuldt indfaset at have en lille positiv virkning på

arbejdsudbuddet, svarende til cirka 80 fuldtidspersoner, hvorfor den samlede pro-

venuvirkning fuldt indfaset efter tilbageløb og adfærd opgøres til 610 mio. kr.

(2021-niveau),

jf. tabel 1.

Forhøjelsen af arbejdsudbuddet vurderes at øge det struk-

turelle BNP-niveau med cirka 70 mio. kr.

Som følge af, at flere går fra friplads i aftrapningsintervallet til fuldt aftrappet friplads end der går fra fuld

friplads til friplads i aftrapningsintervallet.

Side 4 af 4

Forudsætninger vedr. virkning på arbejdsudbud når forældre ikke deler husstand

Når forældrene ikke deler husstand, er det ikke åbenlyst, at ændringer i egenbeta-

lingen til dagtilbud påvirker værdien af den disponible indkomst hos begge foræl-

dre. Det afhænger i princippet af, om forældrene deler egenbetalingen, og hvor

stor en andel de hver især betaler. Hvis den ene part ikke bidrager til egenbetalin-

gen til daginstitution, vil denne person ikke opleve det som en ændring i den di-

sponible indkomst, når egenbetalingen ændres, og dermed vil der heller ikke være

en sammenhæng med arbejdsudbuddet.

I datagrundlaget er der kun én forælder, der er registeret som betaler, og det er

ikke muligt at se, hvordan forældrene deler institutionsbetalingen. I Finansministe-

riets etablerede regneprincipper tages der udgangspunkt i, at egenbetalingen til

dagtilbud betales af den husstand, hvor den forældre, der er registreret som beta-

ler, bor. Bor der evt. en ny partner, som ikke er forælder til barnet, antages det

denne persons arbejdsudbud vil afhænge af ændringer i husstandens samlede øko-

nomi, og dermed også egenbetalingen til dagtilbud for alle børn i husstanden.

Der er i ovenstående beregninger lagt til grund, at selvom forældre, der ikke deler

husstand, formentlig ikke har fællesøkonomi, så vil begge forældres bidrage dagin-

stitutionsbetalingen. Således forudsættes det, at hvis den ene part ændre sit ar-

bejdsudbud og dermed påvirker egenbetalingen, så vil det påvirke denne parts

økonomi én-til-én.

Det svarer til, at den forælder som øger sit arbejdsudbud således at egenbetalingen

stiger, vil stå for at betale hele ændringen i egenbetalingen. Det kunne evt. være,

hvis en arbejdsløs forælder finder et arbejde, så vil hele ændringen i egenbetalin-

gen indgå i det opgjorte forskelsbeløb, uanset om en del af ændringen i egenbeta-

lingen eventuelt vil blive betalt af den anden forælder. På den måde vil også virk-

ningen på den sammensatte marginalprocent være uafhængig af om forældrene

bor sammen eller ej, men alene afhænge af om en ændring i indkomst ændre egen-

betalingen.

Det er yderligere beregningsteknisk lagt til grund, at de dynamiske virkninger (ar-

bejdsudbud samt virkning heraf på strukturelsaldo og BNP) af tiltaget i indfas-

ningsperioden er proportionale med det umiddelbare provenu (svarende til en

konstant selvfinansieringsgrad) og opgjort på baggrund af forholdet i det fuldt

indfasede scenarie.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister