Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2426326_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juli 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 207 (Alm. del) af 10.
marts 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilba-
geløb og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og BNP ved, at alle subsidier
til vedvarende energi og tilskud til den grønne omstilling udfases over den k orte-
ste mulige tidshorisont, og at der i stedet indføres en ensartet CO2-afgift på enten
1.200 kr. pr. ton CO2-ækvivalent eller 1.500 kr. pr. ton CO2-ækvivalent. Vil mini-
steren endvidere oplyse, hvad den samlede virkning bliver, hvis provenuet herfra
anvendes på en lempelse af selskabsskatten? Tallene ønskes opgjort for årene
2025, 2030, 2035 og 2040.
Svar
Der er i spørgsmålet her generelt tale om meget store omlægninger, hvis virknin-
ger ligger uden for erfaringsgrundlaget. Ligeledes er adfærdsvirkningerne af både
en CO
2
e-afgift og afskaffelse af tilskuddene i denne størrelsesorden meget usikre.
Energistyrelsen fremskriver heller ikke CO
2
e-grundlaget til efter 2030. Der er der-
for i besvarelsen kun taget udgangspunkt i årene 2025 og 2030.
Der pågår samtidig et arbejde i forbindelse med Ekspertgruppen for grøn skatte-
reform med bl.a. at kvalificere konsekvenserne ved en CO
2
e-afgift, muligheder for
ændringer af tilskud målrettet grøn omstilling samt øvrige tiltag i forbindelse her-
med. Ekspertgruppen afleverer sine endelige anbefalinger ultimo 2022.
Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige beregningsforudsætnin-
ger til at vurdere de samlede konsekvenser af tiltagene i spørgsmålet. Der er i ste-
det taget udgangspunkt i de elementer, hvor der foreligger grundlag for beregnin-
ger.
Afskaffelse af tilskud til vedvarende energi og grøn omstilling
Der findes ikke en entydig måde at opgøre tilskud til den grønne omstilling.
Der er dog i forbindelse med en række politiske aftaler besluttet tilskud til vedva-
rende energi og den grønne omstilling. Det bemærkes her, at det vil være grund-
lovsstridigt at afvikle de lovbundende VE-omkostninger, da der er givet tilsagn
om støtte, hvilket betyder at disse i praksis ikke kan afvikles (ekspropriation).
Holmens Kanal 20
1060 Københav n KFinansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 Københav n K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 207: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser, til finansministeren
2426326_0002.png
Side 2 af 4
Der er imidlertid en række øvrige tilskudsordninger til grøn omstilling, der i ud-
gangspunktet vurderes juridisk at ville kunne afskaffes, men som er omfattet af
politiske aftaler.
Nedenstående liste er afgrænset til tilskudspuljer, der dels er udmøntet og dels
vurderes at bidrage til 70 pct.-målsætningen. Støtte til forskning samt miljøtiltag er
blandt andet ikke inkluderet i opgørelsen, ligesom puljer ikke indgår, såfremt de
endnu ikke er udmøntet. Listen er derfor ikke udtømmende for alle tilskudspuljer
med relevans for den grønne omstilling.
Tabel 1
angiver provenueffekten fra aftalerne af at afskaffe de tilskudsordninger,
som juridisk vurderes muligt.
Tabel 1
Effekt af afskaffelse af tilskud til grøn omstilling
Provenu
(mio. kr., 2021-niveau)
Aftale
Energiaftale (2018)
Teknologineutralt udbud
Aftale om finanslov 2020
Udtagning landbrugsjord
Fremry kning og f orøgelse af pulje
til grøn transport
Grøn strøm til erhv erv
Klimaaftale for energi og industri
(2020)
Fremme af biogas og andre
grønne gasser
Markedsbaseret tilskudspulje til
f angst og lagring af CO2
Udf asning af olie- og gasf y r
Aftale om grøn skattereform
(2021)
Udv idelse af erhv erv spuljen
Tilskudspulje til grøn omstilling og
målrettede energief f ektiviseringer
Øgede puljer til udf asning af olie-
og gasf y r f rem mod 2025
Tilskud til grønne boligf orbedrin-
ger
Tilskudspulje til energirenov erin-
ger i of f entlige by gninger (kommu-
ner og regioner)
Pulje til grøn transport
I alt
Lovbunden VE-støtte
72
200
30
325
200
406
545
10
40
60
25
5
10
1.950
5.875
61
0
30
45
678
815
300
10
0
30
15
5
10
2.000
5.450
Tilskud
Tilskud til energibesparelser
2025
10
2030
10
Aftale om finanslov 2021
Anm.: Provenuer fsva. andet end lovbunden VE-støtte er opgjort som afsatte midler i de relevante aftaler inkl.
skønnet afledt afgiftstab og fremskrevet frem til 2030. En række af tilskud udløber før 2025 og er derfor ikke
vist i tabellen. Der er for summen afrundet til nærmeste 25 mio. kr.
Kilde: Klima-, energi- og forsyningsministeriet.
CO
2
e-afgift
Ifølge Energistyrelsens
Klimastatus og -fremskrivning 2021
(KF21) forventes de sam-
lede danske CO
2
e-udledninger og dermed CO
2
e-grundlaget at udgøre 40,8 mio. t.
CO
2
e i 2025 og 35,0 i 2030.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 207: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser, til finansministeren
2426326_0003.png
Side 3 af 4
En stor del af disse udledninger er dog allerede afgiftsbelagt med energiafgifter,
CO
2
-afgift
eller omfattet af EU’s kvotesystem,
der alle er tæt forbundet til CO
2
e-
udledningen. Der må derfor ud over tilbageløb og adfærd fra selve CO
2
e-afgiften
ligeledes forventes et fald i indtægter fra især energiafgifterne og den nuværende
CO
2
-afgift. En afskaffelse af tilskuddene må endvidere forventes at føre til en stig-
ning i de danske CO
2
e-udledninger, og dermed også til en stigning i afgiftsgrund-
laget.
Samlet set må det derfor også forventes, at det reelle provenu efter tilbageløb og
adfærd mv. er langt lavere end det umiddelbare provenu. Samtidig vil afgifts-
grundlaget for CO
2
e-afgiften forventeligt forsvinde over tid, således at det varige
provenu vil være begrænset og forsvinde helt i Danmarks omstilling mod klima-
neutralitet senest i 2050. Samtidig er det heller ikke givet, at alle dele af grundlaget
nødvendigvis kan pålægges afgiften, fx af administrative, EU-retlige eller andre ju-
ridiske årsager.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de samlede adfærdsvirknin-
ger af en afskaffelse af tilskud samt indførsel af CO
2
e-afgift.
Sænkning af selskabsskatten
Idet det ikke er muligt at beregne adfærdsvirkningerne af tilskuddene og CO
2
e-af-
giften er det heller ikke muligt at bestemme, hvilket provenu selskabsskatten kan
sænkes med udgangspunkt i. Når provenuet fra afskaffelse af tilskud og grundla-
get for CO
2
e-afgiften forsvinder over tid, vil det samtidig være et begrænset varigt
provenu, som selskabsskatten kan nedsættes med baggrund i.
Tabel 2
viser illustrativt en række forskellige selskabsskattenedsættelser samt effek-
terne heraf på de offentlige finanser, BNP og arbejdsudbuddet. Det skal
understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de skønnede virknin-
ger.
Tabel 2
Eksempler på selskabsskattesænkelser, effekter på offentlige finanser, BNP og arbej dsudbud
Mindreprovenu
efter tilbageløb og
adfærd
Sats
Pct.
21,0
20,0
18,0
15,0
12,0
10,0
Umiddelbart
mindreprovenu
Mindreprovenu
efter tilbageløb
BNP
BNP
Pct.
Arbejdsudbud
Antal personer
300
500
1.000
1.700
2.400
2.800
------------------------------ Mia. kr., 2021-niveau ------------------------------
2,7
5,3
10,7
18,7
26,7
32,0
2,3
4,6
9,2
16,1
23,1
27,7
1,3
2,6
5,6
10,7
16,5
20,8
2,8
5,6
11,1
18,8
26,2
30,9
0,1
0,2
0,5
0,8
1,1
1,3
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 207: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser, til finansministeren
Side 4 af 4
Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør ca. 267 mia. kr. (2021-niveau).
Virkningerne på arbejdsudbud og strukturelt BNP er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i et
teknisk baggrundsnotat,
BNP-virkning ved ACE,
som er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside. Det
skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de skønnede virkninger.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister