Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2272411_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Alm. del) af 7. oktober
2020
Spørgsmål
Er ministeren uenig i Rangvid-udvalgets vurdering af finanskrisens årsager, når
udvalget skriver:
”Det
vurderes ikke at have været en egentlig årsag til krisen i
Danmark, at der siden
1970’erne
er sket en generel liberalisering af de internationale
kapitalbevægelser og af den finansielle sektor, herunder opbygning af finansielle
supermarkeder, der kan tilbyde en række forskellige finansielle produkter til
kunderne… Dertil kommer, at kapitalbevægelserne var fuldt liberaliseret i 1988, og
de kan på denne måde ikke ses som en direkte udløser af finanskrisen, der opstod
næsten 20 år senere.”?
Svar
Regeringen deler Rangvid-udvalgets vurdering af, at finanskrisen skyldes mange
faktorer, både nationale og internationale, som spillede sammen på kompliceret vis.
Det har generelt været genstand for international konsensus, at finanskrisen bl.a.
skyldtes væsentlige mangler i den finansielle regulering og i tilsynet med den finan-
sielle sektor, hvorfor der også siden er sket en væsentlig opstramning i regulering
og tilsyn i både USA, EU og Danmark,
jf. svar på FIU spørgsmål nr. 1 (alm. del).
Regeringen mener, at disse mangler i den finansielle regulering og i tilsynet med den
finansielle sektor var blandt de primære årsager til krisen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk