Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2270432_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Alm. del) af 15.
oktober 2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske effekter af at indføre det såkaldte
ACE-fradrag, jf. udspillet Vækst 2016, herunder effekten på BNP (i pct. og mio.
kr.), arbejdsudbud, produktivitet, investeringer (i pct. og milliarder) og statsligt
provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) årligt frem mod 2025 samt varigt?
Svar
Indførelse af et fradrag for normalafkastet af selskabers egenkapital indebærer i
udgangspunktet et betydeligt mindreprovenu, da skattegrundlaget reduceres til at
udgøre overnormal profit samt (dele af) risikopræmien.
Størrelsen af det umiddelbare mindreprovenu ved ACE vil bl.a. afhænge af
om der gives ACE-fradrag for hele egenkapitalen eller alene for ny egen-
kapital
niveauet for den relevante skattemæssige egenkapital og/eller niveauet for
tilgangen af ny egenkapital
hvordan normalafkastsatsen fastsættes
hvordan grundlaget for, hvad der omfattes af ACE, defineres
hvordan selskabernes overskud (afkast af egenkapitalen) er fordelt om-
kring normalafkastsatsen.
Den daværende V-regering præsenterede i udspillet
Et stærkere Danmark
–
Vækst
2016
i forbindelse med 2025-planen fra august 2016 et forslag om at indføre et
normalafkastfradrag i selskabsskatten (Allowance for Corporate Equity). I forsla-
get forbeholdes ACE-fradraget til ny egenkapital, akkumuleret efter reformtids-
punktet. ACE-fradraget beregnes som en procentsats (normalafkastsats) ganget
med ACE-grundlaget (forøgelsen af selskabets skattemæssige egenkapital). Nor-
malafkastsatsen fastsættes med udgangspunkt i den gennemsnitlige rente for dan-
ske selskabers lån med op til to års løbetid (ekskl. kassekredit). Referencerenten
opgøres af Nationalbanken. Endvidere indgik i forslaget, at der lægges et loft over
normalafkastsatsen på 3 pct. Derved mindskes det varige mindreprovenu, hvis
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om de økonomiske effekter af at indføre det såkaldte ACE-fradrag, til finansministeren
2270432_0002.png
Side 2 af 3
renteniveauet fremadrettet stiger som forudsat i Finansministeriets mellemfristede
fremskrivninger. Loftet mindsker imidlertid også tiltagets positive virkninger på
produktivitet og BNP. Uudnyttet ACE-fradrag kan fremføres til udnyttelse i se-
nere års overskud. Der er tale om en stor reform, og der vil skulle arbejdes videre
med den konkrete udformning. Det blev i
Et stærkere Danmark
–
Vækst 2016
lagt
til grund, at initiativet ville kunne igangsættes fra 2019.
Der er ikke foretaget en genberegning på et opdateret grundlag af provenuvirknin-
gerne mv. af det oprindelige ACE-forslag. Provenuvirkningerne, som de blev
skønnet i forbindelse med
Et stærkere Danmark
–
Vækst 2016,
er i nærværende be-
svarelse opregnet til 2020-niveau. Det forudsættes endvidere beregningsteknisk, at
ACE-fradraget igangsættes i 2021. Endvidere forudsættes ligesom i forbindelse
med
Et stærkere Danmark
–
Vækst 2016,
at investeringseffekterne indtræffer over
en periode på 10 år, således at den fulde effekt på investeringer og BNP mv. nås i
2030.
Det umiddelbare mindreprovenu ved et ACE-fradrag forbeholdt ny egenkapital
vil i de første år kun indebære et beskedent mindreprovenu, der over en lang år-
række gradvist nærmer sig mindreprovenuet ved en ACE for den fulde egenkapi-
tal. Opgjort i varig virkning skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre
godt 7 mia. kr. årligt. Efter adfærd skønnes det varige mindreprovenu med bety-
delig usikkerhed til knap 5 mia. kr.,
jf. tabel 1.
I 2025 skønnes mindreprovenuet ef-
ter tilbageløb og adfærd at udgøre i størrelsesordenen 1 mia. kr. Provenuskønnet
er forbundet med stor usikkerhed.
Tabel 1
Provenuvirkninger ved ACE forbeholdt ny egenkapital med loft over normalafkastsats på 3 pct.
Varig
virkning
7,2
4,7
Mia. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2021
0,4
0,1
2022
0,9
0,3
2023
1,5
0,6
2024
2,1
0,8
2025
2,5
1,0
2030
4,4
2,0
Kilde: Egne beregninger.
Et ACE-fradrag for ny egenkapital med loft over normalafkastsatsen på 3 pct.
vurderes på sigt at kunne øge BNP med omkring 17 mia. kr. Frem mod 2025 vur-
deres effekten på BNP at blive knap 9 mia. kr., når det beregningsteknisk lægges
til grund, at ACE-fradraget indføres fra 2021,
jf. tabel 2.
Effekten på arbejdsudbud-
det skønnes at svare til ca. 2.300 fuldtidspersoner i 2030 og 1.200 fuldtidspersoner
i 2025.
BNP-virkningen ved ACE afspejler primært, at øgede investeringer giver et større
kapitalapparat, som får arbejdsproduktiviteten til at stige. Derved øges lønniveauet
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om de økonomiske effekter af at indføre det såkaldte ACE-fradrag, til finansministeren
2270432_0003.png
Side 3 af 3
som udgangspunkt lige meget procentuelt for alle beskæftigede i den private sek-
tor, og via reguleringen af de offentlige lønninger og overførslerne også indkom-
sten for offentligt ansatte og overførselsmodtagere.
Det vurderes med usikkerhed, at ACE-fradraget øger investeringerne med i stør-
relsesordenen 12 mia. kr. årligt frem mod 2030. Den afledte stigning i arbejdspro-
duktiviteten vurderes at øge lønsummen i den private sektor med knap 12 mia. kr.
i 2030 og knap 6 mia. kr. frem mod 2025,
jf. tabel 2.
Det svarer til en lønstigning på
ca. 6.000 kr. årligt før skat pr. beskæftiget i 2030.
Tabel 2
Økonomiske virkninger ved ACE forbeholdt ny egenkapital med loft over normalafkastsats på 3 pct.
2021
2022
2023
2024
2025
2030
2025
2030
Mia. kr. (2020-niveau)
Kapitalapparat
Aflønning af arbejdskraft
BNP
11
1
1�½
23
2�½
3�½
34
3�½
5
Personer
Arbejdsudbud
200
500
700
900
1.200
2.300
46
4�½
7
57
6
8�½
115
11�½
17
Procentvis
ændring
1,6
0,7
0,4
3,1
1,4
0,7
0,0
0,1
Kilde: Egne beregninger.
Det bemærkes, at Finansministeriet i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse august
2020
har nedjusteret den forventede langsigtede rente fra 4,5 pct. til 4 pct. Desu-
den forudsættes rentenormaliseringen nu at ske over en længere årrække end hvad
der lå til grund ved skønnet for provenuvirkningerne af ACE-fradraget i forbin-
delse med
Et stærkere Danmark
–
Vækst 2016.
Det trækker isoleret set i retning af,
at mindreprovenuet ved ACE-fradraget i indfasningsperioden kan være lavere end
hvad de opregnede provenuvirkninger i tabel 1 indikerer, samt at betydningen for
effekten på BNP mv. af et loft over normalafkastsatsen på 3 pct. mindskes.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister