Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2281114_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Alm. del) af 15.
oktober 2020
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske effekter af hæve loftet for beskæftigel-
sesfradraget med henholdsvis 1000, 2000, 3000, 4000, 5000, 6000, 7000, 8000,
9000 og 10.000 kr., herunder effekten på BNP (i pct. og mio. kr.), arbejdsudbud
og statsligt provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) årligt frem mod 2025 samt
varigt?
Svar
I 2021 udgør beskæftigelsesfradraget 10,6 pct. af arbejdsindkomsten, dog maks.
40.600 kr. Når skattereglerne i 2012-skattereformen er fuldt indfaset i 2022, udgør
beskæftigelsesfradraget 10,65 pct., dog maks. 41.100 kr. (2021-niveau).
En forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. i 2021 skøn-
nes at indebære et umiddelbart provenutab på 0,45 mia. kr., svarende til 0,3 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd i 2021.
Fra 2022 og frem skønnes det umiddelbare provenutab ved en 1.000 kr.’s forhø-
jelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag at udgøre 0,40 mia. kr., svarende til
0,25 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd opgjort i 2021-niveau,
jf. tabel 1.
Provenutabet ved en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradraget med
10.000 kr. skønnes at være forbundet med et umiddelbart provenutab på knap 3,5
mia. kr., svarende til omtrent 2,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Stigningen i
provenutabet er således ikke helt lineær i forhold til forhøjelsen, men svagt afta-
gende for hver ekstra forhøjelse med 1.000 kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om de økonomiske effekter af at hæve loftet for beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 1000, 2000, 3000, 4000, 5000, 6000, 7000, 8000, 9000 og 10.000 kr., til finansministeren
2281114_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Provenutab ved en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000-10.000 kr., 2021-25
og varigt
Umiddelbart provenutab
2021
2022-25
Varigt
Forhøjelse
1.000 kr.
2.000 kr.
3.000 kr.
4.000 kr.
5.000 kr.
6.000 kr.
7.000 kr.
8.000 kr.
9.000 kr.
10.000 kr.
Mia. kr. (2021-niveau)
0,45
0,85
1,20
1,55
1,90
2,20
2,55
2,85
3,15
3,45
0,40
0,80
1,15
1,55
1,90
2,20
2,55
2,80
3,10
3,40
0,40
0,80
1,15
1,55
1,90
2,20
2,55
2,80
3,10
3,40
Provenutab efter tilbageløb og adfærd
2021
2022-25
Varigt
Mia. kr. (2021-niveau)
0,30
0,55
0,80
1,00
1,25
1,45
1,65
1,85
2,00
2,20
0,25
0,50
0,75
1,00
1,20
1,40
1,60
1,80
2,00
2,15
0,25
0,50
0,75
1,00
1,20
1,40
1,60
1,80
2,00
2,15
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i en lineær skalering af beregnede virkninger af en forhøjelse med hhv. 1.000,
3.000, 5.000, 7.000, 8.000 og 10.000 kr.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
For beskæftigede med en lønindkomst på under ca. 377.500 kr. giver en forhøjelse
af det maksimale beskæftigelsesfradrag ikke anledning til en skattelempelse. Be-
skæftigede med en lønindkomst lidt over 377.500 kr., svarende til forhøjelsen divi-
deret med 10,65 pct., opnår en skattelempelse og en reduktion i marginalskatten,
hvilket trækker i retning af øget arbejdsudbud. For højere lønindkomster udgør
skattelempelsen et fast kronebeløb (svarende til skatteværdien af forhøjelsen af det
maksimale beskæftigelsesfradrag). For disse beskæftigede vil indkomsteffekten til-
sige en reduktion i arbejdsudbuddet.
Hertil kommer, at beskæftigelsesfradraget er knyttet til indkomst ved beskæfti-
gelse, og at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget dermed slår igennem på det
økonomiske incitament til beskæftigelse frem for overførselsindkomst. Det inde-
bære et øget arbejdsudbud som følge af øget deltagelse. Arbejdsudbudsvirkningen
fra øget deltagelse er dog mere beskeden end ved en generel forhøjelse af beskæf-
tigelsesfradraget, hvor også procenten øges, idet der som nævnt ikke er lempelse
til lønindkomster under 377.500 kr. når lempelsen gennemføres ved en isoleret
forhøjelse af loftet.
En forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. skønnes sam-
let set at bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til 260 fuldtidspersoner
i 2021 og ca. 270 fuldtidspersoner fra 2022 og frem,
jf. tabel 2.
Den positive arbejdsudbudsvirkning afspejler sig i en velstandsstigning på om-
kring 180 mio. kr. målt ved virkningen på strukturelt BNP. Det skal bemærkes, at
virkningen på det strukturelle arbejdsudbud først vil slå igennem på beskæftigelsen
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om de økonomiske effekter af at hæve loftet for beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 1000, 2000, 3000, 4000, 5000, 6000, 7000, 8000, 9000 og 10.000 kr., til finansministeren
2281114_0003.png
Side 3 af 3
med en vis forsinkelse og dermed vil velstandsvirkningen også indtræde med en
vis forsinkelse.
Tabel 2
Arbejdsudbuds- og velstandsvirkning af en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med
1.000-10.000 kr., 2021-25 og varigt
Arbejdsudbudsvirkning
2021
2022-25
Varigt
Forhøjelse
1.000 kr.
2.000 kr.
3.000 kr.
4.000 kr.
5.000 kr.
6.000 kr.
7.000 kr.
8.000 kr.
9.000 kr.
10.000 kr.
260
520
780
1.020
1.250
1.520
1.780
2.000
2.230
2.470
Fuldtidspersoner
270
520
770
1.040
1.300
1.550
1.800
2.020
2.270
2.520
270
520
770
1.040
1.300
1.550
1.800
2.020
2.270
2.520
Velstandsvirkning målt ved BNP
2021
2022-25
Varigt
Mia. kr. (2021-niveau)
0,18
0,36
0,54
0,72
0,89
1,09
1,28
1,48
1,66
1,84
0,18
0,35
0,52
0,71
0,90
1,09
1,29
1,44
1,64
1,83
0,18
0,35
0,52
0,71
0,90
1,09
1,29
1,44
1,64
1,83
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i en lineær skalering af beregnede virkninger af en forhøjelse med hhv. 1.000,
3.000, 5.000, 7.000, 8.000 og 10 kr. Velstandsvirkningen er opgjort med udgangspunkt i lønsumsvirkningen
af det øgede arbejdsudbud.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister