FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 23. februar 2021 om Niels Bohr byggeriet, til uddannelses- og forskningsministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Finansudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 23. februar har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 176

Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd den 23. februar 2021 om

Niels Bohr byggeriet jf. FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål D, E og F.

Svar

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål D

Hvilke initiativer påtænker regeringen at foretage for at undgå fyringer og store

økonomiske tab for Københavns Universitet på baggrund af overskridelserne i

byggeriet af Niels Bohr-bygningen?

Svar på samrådsspørgsmål D

Tak for det. Og tak for spørgsmålet.

Og for invitationen til at drøfte den her vigtige sag med udvalget i dag.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, som boligministeren

–

i tidligere form

–

alle-

rede tidligere har gjort det flere gange, at det vi har med at gøre her; altså både

den her forsinkelse og fordyrelsen af Niels Bohr byggeriet er stærkt utilfredsstil-

lende.

Der har været en række problemer og styringsmæssige udfordringer.

Og der er ingen tvivl om, at når man ser på det forløb, så har det både været et

beklageligt og et uacceptabelt forløb.

Jeg er selvfølgelig

–

som minister for området

–

rigtig optaget af, at staten får mest

og bedst mulig forskning og uddannelse for de penge, vi lægger i form at det til-

skud, som staten yder Københavns Universitet hvert år.

25. februar 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/3

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 23. februar 2021 om Niels Bohr byggeriet, til uddannelses- og forskningsministeren

Boligministeren har allerede i sit svar på udvalgets almindelig del spørgsmål 95 fra

tidligere uddybet, hvad vi på nuværende tidspunkt ved om, hvordan sagen kan på-

virke den husleje, universitetet skal betale for Niels Bohr bygningen, når de overta-

ger bygningen: Men lad mig for en ordens skyld gentage det her.

For det første: Universitetet vil ikke skulle betale husleje af hele det beløb, som

bygningen ender med at koste. Boligministeren har allerede i sit svar på spørgs-

mål 95 redegjort for, at vi allerede har truffet beslutninger, som betyder, at vi skæ-

rer over én milliard kroner af den anlægsudgift, som universitetet i udgangspunktet

skulle have betalt husleje af.

Det er et markant initiativ, som vil bidrage betydeligt til at afbøde virkningen af for-

dyrelsen for Københavns Universitet.

For det andet: Den endelige anlægsudgift og dermed den endelige husleje for KU

kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt, blandt andet fordi vi ikke kender resul-

tatet af flere verserende voldgiftsager.

Og derfor så er det for tidligt at konkludere på, hvilke konkrete økonomiske konse-

kvenser sagen vil få for Københavns Universitet og dermed også hvilke initiativer,

der måtte blive nødvendige ud over de initiativer, boligministeren allerede tidligere

har redegjort for.

Samrådsspørgsmål F

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen fremadrettet vil undgå tilsvarende

situationer ved statsligt byggeri på universitetsområdet, så urimelige byggeover-

skridelser får store konsekvenser for niveauet af dansk forskning og uddannelse?

Svar på samrådsspørgsmål F

Min del af samrådsspørgsmål F kan gøres hurtigt. Det gør jeg, og så glæder jeg

mig til at få spørgsmålene.

I forhold til det konkrete spørgsmål om, hvordan vi fremadrettet undgår tilsvarende

situationer ved statslige byggerier, så har transportministeren været omkring det.

Det er i Bygningsstyrelsen og i Vejdirektoratet, at de konkrete projekter bliver sty-

ret.

Men jeg vil godt benytte lejligheden til at også at inddrage nogle andre elementer

ud over den direkte styring af byggeprojekterne i min besvarelse.

Som jeg nævnte tidligere, så er vi selvfølgelig optaget af, at staten får mest og

bedst mulig forskning og uddannelse for det tilskud, som staten yder universite-

terne hvert eneste år.

I det lys er budgetoverskridelser selvfølgelig utilfredsstillende, fordi de

jo ultimativt betyder, at vi får mindre uddannelse og forskning, end vi ellers kunne

have fået.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/3

Universiteterne er selvejende institutioner. I den her sammenhæng betyder det

blandt andet, at universiteterne selv bestemmer, hvor mange penge de bruger på

undervisere og forskere

–

og hvor mange penge, de bruger på bygninger.

Bygningerne og de fysiske faciliteter spiller en stor rolle i at drive universitetet.

Bygningerne er med til at tiltrække de dygtigste forskere. De bidrager til at skabe

gode studiemiljøer.

De fysiske faciliteter er et meget vigtigt strategisk parameter.

Men det er også et område, hvor vi politisk er rykket tættere på i de senere år.

Så ud over den række af konkrete initiativer, som transportministeren har nævnt

for at forbedre styringen af projekterne, så vil jeg også gerne nævne tre forhold,

som på andre måder skærper vores fokus på udgifterne til bygningerne:

1) Vi har netop givet nogle nye, strammere regler for, hvordan de selvejende

institutioner

–

og altså dermed også universiteterne

–

må finansiere deres

bygninger ved lån. Forkerte og risikofyldte lån kan føre til unødvendige

meromkostninger på bekostning af uddannelse og forskning. Det vil vi

gerne væk fra.

2) For det andet giver de investeringsrammer, som blev indført med finans-

lovsaftalen for 2018 et øget fokus på de samlede bygningsinvesteringer,

herunder også de projekter, som Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet

gennemfører for universiteterne.

3) Og endelig har mit ministerium de seneste år øget den tætte dialog med

institutionerne. Blandt andet om større anlægsprojekter. Og noget af det,

vi kan tage med fra undersøgelserne af Niels Bohr byggeriet er spørgsmå-

let om, hvor komplekse byggeprojekter institutionerne vælger at gå ind i.

Så ud over styringen af de konkrete byggeprojekter handler det her altså også om

at se lidt bredere på de forhold, der kan fordyre byggeri eller drift af bygningerne.

Med det enkle formål: selvfølgelig at få mest og bedst mulig uddannelse og forsk-

ning for de tilskud, vi yder universiteterne.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 3/3