Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2348290_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2159
Doknr.
395512
Dato
08-03-2021
Svar på spørgsmål fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten Lauritzen (V) stillet den
23. februar 2021.
Spørgsmål nr. 172:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”København skulle afgive statslige arbejdsplad-
ser: Men de seneste tal fortæller en anden historie” bragt af Politiken den 9. februar
2021, og gøre rede for, hvor de omtalte 361 nye statslige arbejdspladser stammer fra?
Og vil ministeren endvidere oplyse, om dette giver anledning til overvejelser om ud-
flytning af eventuelle fremtidige ’nye’ statslige arbejdspladser?”
Svar:
Tilvæksten af årsværk i København og omegn kan primært tilskrives en tilvækst ved
institutioner, der har en stedbunden karakter og/eller institutionel uafhængighed, bl.a.
Danmarks Tekniske Universitet, professionshøjskoler og politiet. Medierne bringer
løbende opgørelser over fordelingen af statslige arbejdspladser. Opgørelserne er for-
skellige, og det kan derfor være vanskeligt at sammenligne dem. Blandt andet afgræn-
ses den statslige sektor forskelligt i forskellige opgørelser.
Regeringens mål er ikke, at der skal være færre statslige arbejdspladser i hovedstaden.
Regeringens mål er at vende udviklingen, så statslige arbejdspladser fastholdes og
etableres uden for hovedstaden. Derfor skal nye statslige arbejdspladser ligge i provin-
sen.
I perioden 2020-2023 vil regeringen således etablere otte nye skattecentre uden for
hovedstaden. Med de nye skattecentre etableres 1000 ekstra arbejdspladser rundt om i
landet. Der etableres fire skattecentre i Jylland, to på Fyn og to på Sjælland.
Regeringen har også indgået aftale om 20 nye politienheder, som skal placeres i hele
landet, og 110 ekstra lokalbetjente. Med aftalen ønsker regeringen og aftalepartierne et
mere nærværende og synligt politi, der rykker ud, når danskerne har brug for det, og
som er til stede og tilgængeligt i hele landet.
Som det næste ønsker regeringen at skabe bedre uddannelsesmuligheder uden for de
store byer. Det er regeringens holdning at alle, uanset hvor i landet de bor, skal have
god adgang til uddannelse.
Desuden vil regeringen realisere de flytninger, som VLAK-regeringen i sin tid lovede.
Da VLAK-regeringen trådte tilbage i 2019, var flytningen af statslige arbejdspladser
ikke blevet gjort færdig. Af VLAK-regeringens egen opgørelse fra februar 2019 fremgår
således, at mere end 3000 af de planlagte arbejdspladser uden for hovedstadsområdet
endnu ikke var etableret. Regeringen arbejder nu på at omsætte de udmeldte flytnin-
ger til virkelighed.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 172: MFU spm. ministeren vil kommentere artiklen København skulle afgive statslige arbejdspladser: Men de seneste tal fortæller en anden historie bragt af Politiken den 9. februar 2021, til indenrigs- og boligministeren
2348290_0002.png
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2