Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. marts 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 169 (Alm. del) af 19.
februar 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad renten på udestående SU-gæld skal være for, at alle tab
og nedskrivninger dækkes af låntagerne frem for skatteyderne?
Svar
Der er til dette svar indhentet bidrag fra Uddannelses- og forskningsministeriet.
Der spørges til renten for låntagerne, hvorfor det forudsættes, at der spørges til
SU-studielånsgæld som følge af den gældende SU-lånestøtteordning. Gæld i form
af tilbagekrævet for meget udbetalt SU-støtte og gæld vedrørende de tidligere
statsgaranterede banklån indgår derfor ikke i det følgende.
Der er tre forskellige rentesatser for SU-studielångæld:
Under uddannelse er renten 4,0 pct.
Renten efter uddannelse er pt. 1,0 pct. (diskontoen med et procenttillæg
eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende
år. Procenttillægget kan ikke overstige 1. Er den officielle diskonto mindre
end -1,00 pct., forrentes den til enhver tid værende gæld med 0,0 pct.).
Den misligholdte studiegæld forrentes med Nationalbankens udlånsrente
med et tillæg på 8 pct.-point. Dvs. pt. i alt 8,05 pct.
De seneste 3 år har renteindtægterne for SU-studielångælden i gennemsnit udgjort
ca. 1,1 mia. kr. Mens tab og hensættelser for misvedligeholdt SU-studielångæld de
seneste 3 år i gennemsnit har udgjort ca. 800 mio. kr.
Renteindtægterne overstiger dermed udgifterne ved misligholdt gæld.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk