FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 168: MFU spm. om ministeren vil oversende en tabel der oplyser virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på arbejdsudbud og BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. maj 2021

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 168 (Alm. del) af

19. februar 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)

Spørgsmål

Vil ministeren oversende en tabel, der oplyser virkningen på de offentlige finanser

umiddelbart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på arbejds-

udbud og BNP ved en marginal ændring i satsen for bundskat, topskat, kirkeskat,

kommunal indkomstskat, aktieskat (begge satser), skat af positiv/negativ kapital-

indkomst, ejendomsværdiskat samt forskerskat?

Svar

Indledningsvist bemærkes det, at

”en

marginal ændring i satsen” er fortolket som

en reduktion, der indebærer et umiddelbart mindreprovenu på ca. 100 mio. kr.

Lavere bundskattesats

Bundskattesatsen på 12,1 pct. (2025-regler) betales af den del af beskatnings-

grundlaget, der overstiger personfradraget, som udgør 46.100 kr. (2025-regler i

2021-niveau). Beskatningsgrundlaget for bundskatten består af personlig indkomst

og positiv nettokapitalindkomst.

Det vurderes, at en reduktion af bundskattesatsen på 0,008 pct.-point vil indebære

et umiddelbart mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. Med en tilbageløbsfaktor på 23

pct. indebærer det et mindreprovenu efter tilbageløb på knap 80 mio. kr. og ca. 75

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Ændringen vurderes at indebære en

arbejdsudbudsvirkning svarende til ca. 20 fuldtidspersoner og en BNP-virkning på

ca. 20 mio. kr. Arbejdsudbudsvirkningen kan hovedsageligt henføres til et øget

timearbejdsudbud blandt de allerede beskæftigede.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 168: MFU spm. om ministeren vil oversende en tabel der oplyser virkningen på de offentlige finanser umiddelbart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på arbejdsudbud og BNP, til finansministeren

Side 2 af 6

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af forskellige skattelempelser

Gældende Ændring i

regler skattesats

Pct.

Bundskattesats

Topskattesats

Kirkeskattesats

Kommuneskattesats

Aktieskattesats, lav

Aktieskattesats, høj

Skråt skatteloft for

positiv nettokapital-

indkomst

Ejendomsværdiskat

(2021-regler)

Sats forskerskatte-

ordning

12,1

0,7

24,9

0,92 /

2,92

Pct.-point

-0,008

-0,08

-0,013

-0,01

-0,33

-0,24

-1,6

-0,008

-1,2

-100

-105

-100

Umiddel-

bar

virkning

Efter

tilbageløb

Mio. kr.

-80

-75

-80

-75

-85

-75

-50

-75

-70

-60

-75

-20

Efter tilba-

geløb og

adfærd

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

110

BNP

Mio. kr.

160

I beregningerne er det lagt til grund, at det skrå skatteloft for personlig indkomst reduceres parallelt.

Gns. blandt alle skatteydere.

Anm.: Provenuer er afrundet til hele 5 mio. kr. og arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til hele 10 fuldtidspersoner

hhv. mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning.

Lavere topskattesats

Topskattesatsen udgør 15 pct. Dog reduceres topskatten evt. med nedslag i hen-

hold til de skrå skattelofter for hhv. personlig indkomst og positiv nettokapitalind-

komst. Beskatningsgrundlaget for topskatten udgøres af den personlige indkomst

med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over et grundbeløb på 46.800 kr. (2025-

regler i 2021-niveau) for ugifte og det dobbelte beløb for ægtepar.

En reduktion af topskattesatsen på 0,08 pct.-point vurderes at indebære et umid-

delbart mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd vurderes til-

taget at indebære et mindreprovenu på ca. 50 mio. kr.

Ændringen vurderes at øge

arbejdsudbuddet svarende til ca. 60 fuldtidspersoner og indebære en BNP-virk-

ning på ca. 90 mio. kr. Når arbejdsudbudsvirkningen ved at ændre topskattesatsen

vurderes at være højere end ved en reduktion af en bred skat som bundskatten,

skal det ses i lyset af en væsentlig mindre indkomsteffekt, idet det i højere grad er

skatten af den sidst tjente krone som lempes.

Hertil kan der forventes, at lidt flere personer vælger at omlægge deres pensionsopsparing til aldersopspa-

ring, hvor der betales skat på indbetalingstidspunktet, i modsætning til ved en fradragsberettiget ordning.

Dette vurderes at kunne fremrykke skatteindtægter på i størrelsesordenen 15 mio. kr. Da der er tale om en

fremrykning af beskatningen fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet, vil virkningen på den finanspolitiske

holdbarked af denne fremrykning imidlertid være meget begrænset.

Side 3 af 6

Lavere kommuneskat

Kommuneskat beregnes af den del af den skattepligtige indkomst (dvs. personlig

indkomst og nettokapitalindkomst fratrukket ligningsmæssige fradrag), der over-

stiger personfradraget. I 2021 udgør kommuneskatten i gennemsnit ca. 25,0 pct.

Kommuneskatteprocenten fastsættes af kommunalbestyrelsen for et indkomstår

ad gangen. Vælger alle kommunalbestyrelser hypotetisk at sænke deres kommune-

skatteprocenter parallelt med 0,01 pct.-point, vurderes det at indebære et umiddel-

bart mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. og en saldovirkning efter tilbageløb og ad-

færd på godt 70 mio. kr. Ændringen vurderes at indebære en arbejdsudbudsvirk-

ning svarende til ca. 30 fuldtidspersoner og en BNP-virkning på ca. 30 mio. kr.

Arbejdsudbudsvirkningen skønnes således at være i samme størrelsesorden som

ved en ændring i bundskatten, der ligeledes er en bred skat.

Lavere kirkeskat

Som kommuneskatten beregnes kirkeskatten af den del af den skattepligtige ind-

komst (dvs. personlig indkomst og nettokapitalindkomst fratrukket ligningsmæs-

sige fradrag), der overstiger personfradraget. Kirkeskat betales imidlertid alene af

medlemmer af folkekirken, hvilket er tilfældet for ca. 75 pct. af alle skattepligtige.

Blandt alle skatteydere udgør den gennemsnitlige kirkeskat ca. 0,7 pct. af den skat-

tepligtige indkomst, der overstiger personfradraget, mens den gennemsnitlige kir-

keskatteprocent for kirkeskattepligtige i 2021 er ca. 0,9 pct.

Kirkeskatteprocenten udskrives fælles for alle sogne i en kommune på grundlag af

dels de beløb, som efter indstilling fra menighedsråd og provstiudvalg skal bruges

til de lokale kirkelige kasser i sogne og provstier, dels af den såkaldte landskirke-

skat, som fastsættes af kirkeministeren. Antages det hypotetisk, at disse kirkeskat-

teprocenter reduceres parallelt med 0,013 pct.-point, vurderes det at indebære et

umiddelbart mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. og en saldovirkning efter tilbage-

løb og adfærd på ca. 75 mio. kr. Ændringen vurderes at indebære en arbejdsud-

budsvirkning på ca. 30 fuldtidspersoner og en BNP-virkning på i størrelsesorden

30 mio. kr. Arbejdsudbudsvirkningen er nær identisk med virkningen ved at ændre

i kommuneskatten, hvilket afspejler, at der er tale om skatter, der er lige progres-

sive. Idet lidt færre personer betaler kirkeskat, er skattelempelsen og adfærdseffek-

ten blot fordelt på tilsvarende færre personer.

Lavere beskatning af aktieindkomst

Aktieindkomst beskattes med 27 pct. af indkomsten under en progressionsgrænse

på 56.500 kr. i 2021 og 42 pct. af indkomsten over denne grænse. Ægtefæller sam-

beskattes af aktieindkomst og beskattes således med 42 pct. af den del af deres

samlede aktieindkomst, der overstiger 113.000 kr.

Det skønnes, at en lempelse af den lave sats med 0,33 pct.-point svarer til et umid-

delbart mindreprovenu på 100 mio. kr. For et tilsvarende umiddelbart mindrepro-

I beregningen er det lagt til grund, at kirkeskatten påvirker arbejdsudbuddet på samme måde som andre per-

sonskatter, til trods for at det er muligt at undgå at betale kirkeskat ved at melde sig ud af folkekirken.

Side 4 af 6

venu på 100 mio. kr. skønnes den høje sats at kunne reduceres med 0,24 pct.-po-

int. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet ved nedsættelse af den

lave sats at udgøre ca. 70 mio. kr., mens mindreprovenuet ved nedsættelse af den

høje sats skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr. Nedsættelsen af hhv. den lave og den

høje sats vurderes at øge arbejdsudbuddet svarende til hhv. ca. 20 og ca. 30 fuld-

tidspersoner, svarende til en BNP-virkning på hhv. ca. 20 og ca. 40 mio. kr.

En nedsættelse af skattesatserne for aktieindkomst og positiv nettokapitalind-

komst kan forventes at øge arbejdsudbuddet, fordi en del af lønindkomsten spares

op i de erhvervsaktive år med henblik på forbrug i senere år. På denne måde bela-

ster skat på afkastet af husholdningernes opsparing også arbejdsindkomst, i det

omfang der arbejdes med henblik på at spare op. Arbejdsudbudsvirkningen vurde-

res dog at være lavere end en provenuækvivalent lempelse med samme fordelings-

profil af direkte skatter på arbejdsindkomst.

En nedsættelse af skattesatserne for aktieindkomst og positiv nettokapitalind-

komst kan desuden påvirke opsparingens niveau og allokeringen af opsparingen

på tværs af anbringelsesformer.

Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at skønne over de afledte adfærds-

virkninger af nedsættelse af de højeste skattesatser på aktieindkomst og positiv

nettokapitalindkomst. Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad

på 25 pct. vedr. de høje satser for aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst

og en selvfinansieringsgrad på 7 pct. for den lave sats for aktieindkomst. De sum-

mariske selvfinansieringsgrader afspejler primært en arbejdsudbudsvirkning. Pro-

venuskønnene tager ikke højde for omfanget af skattemæssigt betinget indkomst-

transformation fra hovedaktionærer.

Lavere beskatning af positiv og negativ nettokapitalindkomst

Personers kapitalindkomst opgøres som et samlet nettobeløb af positive indtægter

(renteindtægter, kursgevinster på fordringer mv.) og negative udgifter (renteudgif-

ter, kurstab på fordringer mv.). Positiv nettokapitalindkomst indgår i grundlaget

for bundskat, topskat, kommuneskat og kirkeskat. Ved opgørelsen af topskatte-

grundlaget medregnes dog alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et

bundfradrag på 46.800 kr. i 2021 (det dobbelte for ægtepar).

Negativ nettokapital-

indkomst giver derimod alene fradrag i grundlaget for kommuneskat og kirkeskat.

Der er således ikke særskilte skattesatser for positiv og negativ nettokapitalind-

komst, men beskatningen heraf påvirkes, når satserne for bundskat, topskat, kom-

muneskat og kirkeskat ændres. Dog er der et særskilt skråt skatteloft for positiv

For bundskatteydere med positiv nettokapitalindkomst

–

og for topskatteydere med positiv nettokapitalind-

komst under bundgrænsen på 46.800 kr.

–

er marginalskatten for nettokapitalindkomst ca. 37 pct. i en gen-

nemsnitskommune.

Desuden gives et nedslag i beskatningen på 8 pct. for negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr.

(100.000 kr. for ægtepar under ét). For negativ nettokapitalindkomst (nettorenteudgifter) på op til 50.000 kr.

(100.000 kr. for ægtepar) udgør fradragsværdien ca. 33,6 pct. (inklusive kirkeskat), mens fradragsværdien for

negativ nettokapitalindkomst over disse grænser udgør ca. 25,6 pct.

Side 5 af 6

nettokapitalindkomst på 42 pct. I det følgende ses der derfor på en reduktion af

denne sats.

Reduceres skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst med 1,6 pct.-point, vurde-

res det at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. og en saldo-

virkning efter tilbageløb og adfærd på ca. 70 mio. kr. Arbejdsudbudsvirkningen af

initiativet vurderes at udgøre ca. 30 fuldtidspersoner.

Det bemækres, at provenuskøn for ændret beskatning af positiv

nettokapitalindkomst er behæftet med stor usikkerhed, da antallet af personer

med positiv nettokapitalindkomst og størrelsen af deres indkomster varierer

meget fra år til år i stikprøven.

Lavere ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten beregnes som udgangspunkt med 0,92 pct. af ejendoms-

værdiskattegrundlaget. For ejerboliger, der er vurderet til mere end 3.040.000 kr.,

beregnes der yderligere 2,08 pct. i ejendomsværdiskat af den del af ejendomsvær-

dien, der overstiger 3.040.000 kr. Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det lave-

ste beløb af: a) ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct., b) ejen-

domsværdien pr. 1. januar 2002 og c) det aktuelle års ejendomsværdi. Der gælder

nedslag i ejendomsværdiskatten til ejerboliger, der ikke er handlet efter den 1. juli

1998. Desuden gives et indkomstafhængigt nedslag til pensionister.

Det skønnes, at ejendomsværdiskattesatsen kan nedsættes med 0,007 pct.-point

fra de nuværende 0,92 pct. for et umiddelbart mindreprovenu på 100 mio. kr. Ef-

ter tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 75 mio. kr.

Det bemærkes, at boligforliget

Tryghed om boligbeskatning

fra maj 2017 og forliget

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

fra 15. maj 2020 inde-

bærer en omlægning af boligskatterne fra 2024. I det nye boligskattesystem, hvor

de nye ejendomsvurderinger vil være grundlaget for beskatningen, forventes ejen-

domsværdiskattesatsen fastsat til 0,55 pct. (før forsigtighedsnedslag på 20 pct.).

Progressionsgrænsen for ejendomsværdiskatten vil blive fastlagt, så der er samme

andel af ejendomsværdiskattepligtige, der betaler progressiv ejendomsværdiskat

ved overgangen i 2024. Ejendomsværdiskattesatsen er fastsat til 1,4 pct. over den

ny progressionsgrænse.

I det nye boligskattesystem forventes ejendomsværdiskattesatsen at kunne nedsæt-

tes med 0,004 pct.-point for et umiddelbart mindreprovenu på 100 mio. kr. Efter

tilbageløb skønnes mindreprovenuet ligeledes at udgøre knap 80 mio. kr.

Det bemærkes, at der ikke er indregnet evt. virkning på boligpriserne eller arbejds-

udbud.

For en diskussion om fortegnet på arbejdsudbudsvirkningerne se Sørensen, P.B., og Vastrup, J. (2015),

Bolig-

beskatningens teorigrundlag,

https://curis.ku.dk/portal/files/135697270/WP_2015_03.pdf

Side 6 af 6

Beskatningen af ejerboliger gennem ejendomsværdiskatten skal ses i sammenhæng

med den øvrige kapitalindkomstbeskatning, særligt beskatningen af nettokapital-

indkomst (skatteværdien af rentefradraget). Ved en nominel rente på 4 pct., som

Finansministeriet forventer på længere sigt, er den effektive boligbeskatning rela-

tivt lav sammenholdt med skattesatserne på aktieindkomst og kapitalindkomst.

Forskerskatteordning

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere

–

for-

skerskatteordningen

–

kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser,

herunder opfylder kravet om forskerstatus, eller aflønnes med mindst 69.600 kr.

pr. måned (2021-niveau). Det er også et krav, at den ansatte ikke inden for de se-

neste 10 år har været skattepligtig til Danmark. Bruttoskattesatsen i ordningen ud-

gør 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag), og ordningen kan

maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7 års samlet varighed.

Det skønnes, at en nedsættelse af satsen i forskerskatteordningen med 1,2 pct.-

point vil medføre en umiddelbar lempelse på 100 mio. kr. og et mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd på ca. 20 mio. kr., når adfærdsvirkningerne er fuldt ind-

faset efter 7 år.

Tiltaget vurderes at kunne øge arbejdsudbuddet med ca. 110 per-

soner og strukturelt BNP med ca. 160 mio. kr.

Det skal understreges, at de skønnede virkninger er forbundet med betydelig usik-

kerhed. De anvendte migrationselasticiteter er baseret på en undersøgelse på dan-

ske data, der tyder på, at skatteændringer har relativt store virkninger på medarbej-

dermobiliteten blandt højtkvalificeret arbejdskraft. Usikkerheden knytter sig bl.a.

til, i hvor høj grad udlændinge fortrænger anden beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Der er anvendt samme tilbageløbssats og migrationselasticiteter som i det endelige svar på Beskæftigelsesud-

valgets spørgsmål nr. 495 (alm. del) af 5. juli 2018. Herudover lægges det til grund, at anden højtkvalificeret

arbejdskraft delvist fortrænges. Adfærdseffekten efter fortrængning skønnes at være fuldt indfaset efter 7 år,

da alle årgange herefter har haft mulighed for at tilpasse sig den lavere bruttoskattesats.