Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2286198_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. november 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (Alm. del) af 15.
oktober 2020
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske effekter af at sænke den høje skatte-
sats på aktieindkomstskat samt det skrå skatteloft for positiv nettokapitalind-
komstmed henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 pct. point, herunder ef-
fekten på BNP (i pct. og mio. kr.), arbejdsudbud, investeringer (i pct. og milliar-
der), samt statsligt provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) årligt frem mod
2025 samt varigt?
Svar
Efter gældende regler beskattes aktieindkomst (udbytter og realiserede aktieavan-
cer) op til en progressionsgrænse på 55.300 kr. i 2020 (det dobbelte for ægtepar
under ét) med 27 pct., mens aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes
med 42 pct.
Personers kapitalindkomst opgøres som et samlet nettobeløb af positive ind-
komstbeløb (renteindtægter, kursgevinster på fordringer mv.) og negative fra-
dragsbeløb (renteudgifter, kurstab på fordringer mv.). For ægtefæller sambeskattes
nettokapitalindkomst.
Den positive nettokapitalindkomst medregnes i beskatningsgrundlagene for bund-
og topskatten, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst i disse
grundlag. Ved opgørelsen af topskattegrundlaget medregnes dog alene positiv net-
tokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 45.800 kr. i 2020 (det dob-
belte for ægtepar). For bundskatteydere med positiv nettokapitalindkomst
–
og for
topskatteydere med positiv nettokapitalindkomst under bundgrænsen på 45.800
kr.
–
er marginalskatten for nettokapitalindkomst ca. 37 pct. i en gennemsnits-
kommune. Der gælder et særligt skatteloft for positiv nettokapitalindkomst på 42
pct.
Spørgsmålet fortolkes således, at der gives skatteloftsnedslag i bundskatten af po-
sitiv nettokapitalindkomst, når procenten for topskat af kapitalindkomst er redu-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om de økonomiske effekter af at sænke den høje skattesats på aktieindkomstskat, til finansministeren
2286198_0002.png
Side 2 af 7
ceret til 0. Det indebærer, at skatteloftsnedslaget i bundskatten afhænger af kom-
muneskatteprocenten (svarende til de gældende regler for skatteloftsnedslag i top-
skat af positiv nettokapitalindkomst).
1
Det er endvidere lagt til grund i besvarel-
sen, at beskatningen af negativ nettokapitalindkomst er uændret.
Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at skønne over de afledte adfærds-
virkninger af nedsættelse af de højeste skattesatser på aktieindkomst og positiv
nettokapitalindkomst. Usikkerhed forstærkes af, at der spørges til relativt store
ændringer i skattesatserne. Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansierings-
grad på 25 pct., som Skatteministeriet og Finansministeriet typisk anvender i for-
bindelse med skøn for provenuvirkningerne af mindre justeringer af aktie- og ka-
pitalindkomstbeskatningen. Den summariske selvfinansieringsgrad på 25 pct. af-
spejler primært en arbejdsudbudsvirkning. Tilgangen med en summarisk selvfi-
nansieringsgrad tager ikke højde for, at adfærdsændringen vedrørende placering af
opsparingen må forventes at være forholdsmæssigt større, desto større den isole-
rede ændring af skattesatsen for positiv nettokapitalindkomst er. Provenuskønnet
tager endvidere ikke højde for omfanget af skattemæssigt betinget indkomsttrans-
formation fra hovedaktionærer.
Desuden bemækres, at den umiddelbare provenuvirkning af ændret beskatning af
positiv nettokapitalindkomst er behæftet med stor usikkerhed, da antallet af
personer med positiv nettokapitalindkomst og størrelsen af deres indkomster
varierer meget fra år til år i stikprøven.
En nedsættelse af den højeste sats for aktieindkomst og positiv nettokapitalind-
komst med fx 2 pct. point til 40 pct. skønnes med de anvendte beregningsmæssige
forudsætninger at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 850 mio. kr. og
et mindreprovenu på ca. 500 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2021,
jf. tabel 1.
Varigt skønnes mindreprovenuet opgjort efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca.
550 mio. kr. En nedsættelse af den højeste sats for aktieindkomst og positiv netto-
kapitalindkomst med fx 2 pct. point kan øge arbejdsudbuddet svarende til 300
fuldtidspersoner, hvilket isoleret set ville medføre en stigning i BNP svarende til
knap �½ mia. kr.,
jf. tabel 2.
Fx indebærer en nedsættelse med 5 pct.-point, at der på Langeland ikke skal betales topskat af positiv
nettopkapitalindkomst samt at bundskat af positiv nettokapitalindkomst reduceres med 0,41 pct.-point. Den
samme ændring vil på Frederiksberg betyde en nedsættelse af topskat af positiv nettokapitalindkomst over
bundgrænsen med 5 pct.-point til 3,09 pct.-point, mens bundskatten af positiv nettokapitalindkomst er
uændret.
1
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om de økonomiske effekter af at sænke den høje skattesats på aktieindkomstskat, til finansministeren
2286198_0003.png
Side 3 af 7
Tabel 1
Provenuvirkninger af en nedsættelse af den højeste skattesats for aktieindkomst og skatteloftet for
positiv nettokapitalindkomst fra 42 pct. med mellem 1 og 12 pct.-point
2021
Satsnedsættelse,
pct.-point
Umiddelbart mindreprovenu, mio. kr. (2021-niveau)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
450
850
1.300
1.700
2.200
2.650
3.150
3.650
4.150
4.650
5.150
5.650
400
850
1.250
1.650
2.100
2.600
3.050
3.500
4.000
4.450
4.950
5.400
400
850
1.250
1.700
2.150
2.600
3.050
3.550
4.050
4.500
5.000
5.500
400
850
1.250
1.700
2.150
2.600
3.100
3.550
4.050
4.550
5.050
5.500
400
800
1.250
1.650
2.100
2.550
3.000
3.500
3.950
4.400
4.900
5.350
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.100
3.750
4.350
5.000
5.650
6.300
6.900
2022
2023
2024
2025
Varigt
Mindreprovenu efter tilbageløb, mio. kr. (2021-niveau)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
350
650
1.000
1.350
1.700
2.050
2.450
2.800
3.200
3.600
4.000
4.350
300
650
950
1.300
1.650
2.000
2.350
2.700
3.050
3.450
3.800
4.200
300
650
950
1.300
1.650
2.000
2.350
2.750
3.100
3.500
3.850
4.200
300
650
950
1.300
1.650
2.000
2.400
2.750
3.150
3.500
3.850
4.250
300
650
950
1.250
1.600
1.950
2.300
2.700
3.050
3.400
3.750
4.150
400
750
1.150
1.550
1.950
2.400
2.900
3.350
3.850
4.350
4.850
5.350
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd, mio. kr. (2021-niveau)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
250
500
750
1.000
1.250
1.550
1.850
2.100
2.400
2.700
3.000
250
500
700
950
1.200
1.500
1.750
2.050
2.300
2.600
2.850
250
500
750
950
1.250
1.500
1.800
2.050
2.350
2.600
2.900
250
500
750
1.000
1.250
1.500
1.800
2.050
2.350
2.650
2.900
250
450
700
950
1.200
1.450
1.750
2.000
2.300
2.550
2.850
300
550
850
1.150
1.450
1.800
2.150
2.550
2.900
3.250
3.650
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om de økonomiske effekter af at sænke den høje skattesats på aktieindkomstskat, til finansministeren
2286198_0004.png
Side 4 af 7
Tabel 1
Provenuvirkninger af en nedsættelse af den højeste skattesats for aktieindkomst og skatteloftet for
positiv nettokapitalindkomst fra 42 pct. med mellem 1 og 12 pct.-point
2021
12
3.250
2022
3.150
2023
3.150
2024
3.200
2025
3.100
Varigt
4.000
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Der er forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct., som primært
afspejler en arbejdsudbudsvirkning. Den umiddelbare provenuvirkning ved nedsættelse af den høje skattesats
for aktieindkomst er beregnet på basis af det strukturelle provenu. Den progressive aktiedindkomstskat
forudsættes at udgøre 3/4 af danske personers samlede aktieindkosmtsskat.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen fremskrevet til 2021 med
udgangspunkt i forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2020 samt en forudsætning om en
gradvis rentenormalisering baseret på
DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,
Finansministeriet august 2020.
Beskatningen af aktieindkomst skal ses i sammenhæng med det øvrige skattesy-
stem. En central balance i de nuværende regler er hensynet til at undgå
hovedaktio-
nærers indkomsttransformation.
Hovedaktionærer (aktionærer med bestemmende ind-
flydelse i et selskab) kan selv afgøre, om virksomhedens overskud udbetales som
løn eller udbytter (eller realiseres som værdistigning). Derved kan de påvirke deres
egen skattebetaling, og opnå en lavere beskatning af afkastet af deres arbejdsind-
sats end tilsigtet i lovgivningen, ved at tage arbejdsindkomst ud som udbytte, hvis
kombinationen af selskabsskat og den højeste skat på udbytte er lavere end margi-
nalskatten på lønindkomst. I den nuværende indkomstskattearkitektur er den hø-
jeste aktieindkomstskattesats på 42 pct. for aktieindkomst fastsat med henblik på,
at der skal være omtrent balance i beskatningen for hovedaktionærer, hvad enten
de tager indkomsten ud som selskabsoverskud og udbytte eller som løn til højeste
marginalskat.
2
En markant nedsættelse af den højeste skattesats på aktieindkomst må forventes
at give anledning til indkomstransformation blandt hovedaktionærer og andre, der
har mulighed for at modtage aflønning gennem udbytte. Da hovedaktionærer har
omkring 2/3 af den samlede aktieindkomst må det forventes, at øget indkomst-
transformation for hovedaktionærer i væsentligt omfang vil øge mindreprovenuet
efter afledte virkninger. Der er ikke taget højde for dette i provenuberegningerne,
hvilket isoleret set indebærer en undervurdering af mindreprovenuet.
Med den nuværende højeste aktieindkomstskattesats på 42 pct. er kombinationen af selskabsskat og aktieindkomst-
skat 54,8 pct. (22 pct. + (1-0,22)*42 pct. = 54,8 pct.), mens den højeste marginalskat for lønindkomst er på 55,9 pct.
ekskl. kirkeskat (8 pct. + (1-0,08)*52,06 pct. = 55,9).
2
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om de økonomiske effekter af at sænke den høje skattesats på aktieindkomstskat, til finansministeren
2286198_0005.png
Side 5 af 7
Tabel 2
Virkninger på arbejdsudbud og BNP af en nedsættelse af den højeste skattesats for aktieindkomst
og skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst fra 42 pct. med mellem 1 og 12 pct.-point
Mindre-
provenu
efter
tilbageløb
og adfærd
Sats-
nedsættelse
Pct.-point
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Højeste
sats efter
ændring
Pct.
41
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
Umiddelbart
mindre-
provenu
Mindre-
provenu
efter
tilbageløb
Arbejds-
udbud
Personer
200
300
500
700
900
1.100
1.300
1.500
1.700
2.000
2.200
2.400
Pct.
0,01
0,01
0,02
0,03
0,04
0,05
0,06
0,07
0,08
0,09
0,10
0,11
Strukturelt
BNP
Mia. kr.
¼
�½
�½
¾
1
1¼
1�½
1¾
2
2¼
2�½
2¾
Pct.
0,01
0,02
0,03
0,04
0,04
0,06
0,07
0,08
0,09
0,10
0,11
0,12
---- Varig virkning, mia. kr. ----
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,1
3,7
4,4
5,0
5,6
6,3
6,9
0,4
0,8
1,1
1,5
1,9
2,4
2,9
3,4
3,9
4,3
4,8
5,3
0,3
0,6
0,9
1,2
1,5
1,8
2,2
2,5
2,9
3,3
3,6
4,0
Anm.: Der er i opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningerne afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. BNP-virknin-
gerne er afrundet til nærmeste kvarte mia. kr. De skønnede virkninger er behæftet med betydelig usikkerhed
og har karakter af et regneeksempel. Se desuden anmærkningerne til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger.
En anden central balance er, at skattesystemet bør tilstræbe en rimelig
ensartet be-
skatning på tværs af anbringelsesformer
for husholdningernes opsparing. En nedsættelse
af de højeste skattesatser på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst vil alt
andet lige gøre beskatningen af husholdningernes kapitalafkast mere symmetrisk,
da spændet i effektive marginalskatter mellem på den ene side aktiver, der beskat-
tes som aktieindkomst eller positiv nettokapitalindkomst, og på den anden side
boligafkast, pensionsopsparing samt midler på aktiesparekontoen, vil blive reduce-
ret.
Hovedaktionærproblemet taler imidlertid for, at den højeste sats for aktieind-
komst bør fastsættes ud fra hensynet til at sikre sammenhæng mellem beskatning
som lønindkomst og udbytte fra hovedaktionærselskaber, jf. ovenfor.
Skatteloftet på 42 pct. for positiv nettokapitalindkomst sikrer, at der gælder
samme marginalskat for aktieindkomst og renteindtægter mv. Det bidrager til at
skabe balance i beskatningen af aktiver, der beskattes som hhv. aktieindkomst og
positiv nettokapitalindkomst, som er relativt tætte substitutter.
Desuden bemærkes, at den relativt lave skattesats på afkast af pensionsopsparing
(15,3 pct. lagerbeskatning) afspejler, at pensionsopsparing gennem modregning af
offentlige ydelser aflaster de offentlige finanser og indebærer en høj sammensat
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om de økonomiske effekter af at sænke den høje skattesats på aktieindkomstskat, til finansministeren
2286198_0006.png
Side 6 af 7
beskatning, samt at pensionsopsparing ofte er obligatorisk og opsparingen bundet
i lang tid. Med
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbe-
talinger
fra februar 2018 håndteres samspilsproblemet bl.a. gennem indførelse af et
ekstra fradrag for pensionsindbetalinger, således at den sammensatte marginalskat
på pensionsopsparing ikke er højere end for andre opsparingsformer.
Ved en mindre nedsættelse af de højeste skattesatser for aktieindkomst og positiv
nettokapitalindkomst kan ændret porteføljesammensætning isoleret set medføre et
afledt merprovenu, idet den omlagte formue beskattes højere som aktieindkomst
end afkastet af de alternative anbringelser, som formuen flytter fra. Ved større
nedsættelser af skattesatserne vil porteføljeomlægning til aktie- og kapitalind-
komstbeskattede anbringelser imidlertid betyde, at den omlagte formue beskattes
lavere end under de alternative anbringelser, hvilket vil give anledning til et afledt
mindreprovenu.
En nedsættelse af skattesatserne til under ca. 33 pct. vil indebære en lavere beskat-
ning på marginalen end den, der gælder for negativ nettokapitalindkomst (rente-
fradraget).
3
Det vil resultere i et skattebetinget incitament til at optage lån med
henblik på at placere midlerne i lavere beskattede aktier.
En nedsættelse af de højeste skattesatser for aktieindkomst og positiv nettokapi-
talindkomstkan desuden påvirke
opsparingens niveau.
En lempeligere beskatning af
husholdningernes kapitalafkast forøger efter-skat-renten, der i princippet er prisen
på forbrug i dag i forhold til prisen på forbrug i fremtiden. Dette vil føre til øget
opsparing (og isoleret set reducere forbruget på kort sigt), hvis substitutionseffek-
ten er større end indkomsteffekten. Empiriske studier indikerer, at den samlede
effekt på opsparingsniveauet er relativt beskeden.
En nedsættelse af de højeste skattesatser for aktieindkomst og positiv nettokapi-
talindkomst skønnes at øge
arbejdsudbuddet.
Det skyldes, at en del af lønindkomsten
spares op i de erhvervsaktive år med henblik på forbrug i senere år. På denne
måde belaster skat på afkastet af husholdningernes opsparing også arbejdsind-
komst, i det omfang der arbejdes med henblik på at spare op. Således vil en lavere
skat på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst bidrage til et øget arbejds-
bud og vil derved have positive afledte virkninger på de offentlige finanser. Ar-
bejdsudbudsvirkningen vurderes dog at være lavere end en provenuækvivalent
lempelse af direkte skatter på arbejdsindkomst. Det skyldes, at lempelsen også
omfatter afkastet af eksisterende formue på reformtidspunktet, samt at en væsent-
lig del af den frie formue, der placeres i aktier, er arvet formue, hvor der alene er
en indkomsteffekt på arbejdsudbuddet, som isoleret set trækker i retning af lavere
arbejdsudbud.
For negativ nettokapitalindkomst (nettorenteudgifter) på op til 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægte-
par udgør fradragsværdien ca. 33,5 pct. (inklusive kirkeskat), mens fradragsværdien for negativ nettokapital-
indkomst over disse grænser udgør ca. 25,5 pct.
3
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om de økonomiske effekter af at sænke den høje skattesats på aktieindkomstskat, til finansministeren
2286198_0007.png
Side 7 af 7
En nedsættelse af de højeste skattesatser på aktieindkomst og positiv nettokapital-
indkomst vil som udgangspunkt ikke påvirke kapitalomkostningerne og investe-
ringsomfanget.
4
En nedsættelse af den højeste sats for aktieindkomst og positiv nettokapitalind-
komst vil øge indkomstforskellene.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
4
Der henvises til besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål nr. 3 af 7. oktober 2020 for en uddybning.