Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. marts 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 158 (Alm. del) af 19.
februar 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en kopi af tabellen, der danner grundlag for figur 1.7 i
publikationen »Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017«, hvor
der foruden oprindelseskategorierne dansk, vestlig, ikke-vestlig tilføjes Menapt?
Svar
I figur 1.7 i
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017
er de enkelte alders-
gruppers nettobidraget til de offentlige finanser illustreret for hver herkomst-
gruppe.
Det aldersfordelte nettobidrag for personer med vestlig oprindelse udviser om-
trent samme forløb over alder som nettobidraget for personer med dansk oprin-
delse. For personer med oprindelse i et MENAPT land er det aldersfordelte net-
tobidrag omtrent på niveau med det aldersfordelte nettobidrag for hele gruppen af
personer med ikke-vestlig oprindelse,
jf. figur 1
som er en gentagelse af figur 1.7 fra
publikationen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017
udvidet med en
opgørelse for MENAPT-kategorien.
Kategorien MENAPT er en forholdsvis ny opdeling som Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet har indført i deres statistiske opgørelser som supplement til de
traditionelle herkomstgrupper. MENAPT er et udsnit af de ikke-vestlige lande og
omfatter Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar,
Sudan, Sydsudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emira-
ter, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan,
Pakistan og Tyrkiet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk