Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2423324_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 151 (Alm. del) af 16.
februar 2021 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en tabel, hvor nye folkepensionister inddeles i decilgrup-
per (inddelt efter samlede offentlige overførselsindkomster, herunder folkepen-
sion, diverse tillæg, boligstøtte, mv.), og oplyse følgende for hver decil:
Gennemsnitlig arbejdsmarkedsanciennitet målt ved antal års fuldtidsbeskæfti-
gelse
Gennemsnitlig livsindkomst (kun erhvervsindkomst)
Gennemsnitlig skattebetaling over livet (af erhvervsindkomst)
Gennemsnitlig formue, opdelt på formuetype?
Svar
Personer, der overgik til folkepension i 2018, har i gennemsnit haft en erhvervs-
indkomst på knap 10,2 mio. kr. fra de var 26 år i 1980 til de blev 66 år i 2019.
1980 er det længste finansministeriet har mulighed for at følge enkeltpersoners
indkomster tilbage i tid
1
.
Inddeles de nye folkepensionister i 10 grupper efter størrelsen på den overførsels-
indkomst, de modtager i det første hele år som folkepensionist, fremgår det, at de
10 pct., der modtager mindst i overførselsindkomst, har tjent knap 15,7 mio. kr.
(2019-prisniveau) i erhvervsindkomst gennem livet, mens de 10 pct., der modtager
mest i overførselsindkomst, har tjent knap 4,3 mio. kr. (2019-prisniveau) i er-
hvervsindkomst gennem livet,
jf. tabel 1 nedenfor.
De nye folkepensionister har gennemsnitlig set betalt 4,2 mio. kr. i skat fra 1980 til
2019. Heraf kan det groft skønnes, at 3,5 mio. kr. kan henføres til skat af er-
hvervsindkomst. Når der for såvidt angår skat af erhvervsindkomst er tale om et
groft skøn, skal det ses i sammenhæng med, at erhvervsindkomst indgår sammen
med øvrige indkomster i beskatningsgrundlaget og at der over tid er foretaget en
del ændringer i beskatningsgrundlagene. Skatten af erhvervsindkomst er derfor
Der kan også opgøres et skøn for erhvervsindkomsten gennem hele livet, men det ville i givet fald ikke være
baseret på den enkelte persons faktiske indkomster i de enkelte år, men på sammensatte livsforløb, hvor per-
sonens indkomst tidligere i livet baseres på indkomsten for andre personer der ligner den pågældende, men
som er yngre.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 151: MFU spm. om ministeren vil oversende en tabel, hvor nye folkepensionister inddeles i decilgrupper, til finansministeren
2423324_0002.png
Side 2 af 3
skønnet ud fra den samlede indkomstskat samt forholdet mellem erhvervsind-
komst og personens samlede skattepligtige indkomst samt fra 1994 og frem ar-
bejdsmarkedsbidraget, som direkte kan henføres til erhvervsindkomst.
Tabel 1
Arbejdsmarkedsanciennitet, livsindkomst, skattebetaling og formue for nye folkepensionister, 2019
Decil efter overførselsindkomst
4
5
6
7
År
35
30
35
30
34
29
34
29
32
27
31
26
30
25
27
23
25
21
16
13
30
25
Hele
10 gruppen
1
Arbejdsmarkeds-
anciennitet
1)
Antal års fuldtidsbe-
skæftigelse
- heraf fra 1980 og
frem
Indkomst gennem
livet
Erhvervsindkomst
2)
Skattebetaling
Skønsmæssig skat
af erhvervsindkomst
Formue
3)
Nettoformue
Bruttoformue
heraf
- Likvid formue
- Boligformue
- Pensionsformue
- Værdi af bil
- Opsparing i virk-
somhedsordning
806
1.798
2.447
57
76
4.359
5.184
2
3
8
9
Mio. kr. (2019-prisniveau)
15,7
6,7
5,9
12,8
5,2
4,6
12,0
4,8
4,2
11,3
4,5
3,9
10,6
4,2
3,6
9,4
3,7
3,1
1.000 kr.
4.098
4.809
2.962
3.558
2.555
3.027
2.144
2.637
1.850
2.258
1.629
2.029
2.019
2.390
1.218
1.529
498
611
2.333
2.803
9,5
3,8
3,2
8,6
3,7
2,9
7,5
3,3
2,5
4,3
2,5
1,4
10,2
4,2
3,5
746
1.676
2.277
57
53
485
1.331
1.675
49
18
419
1.119
1.431
45
13
370
1.122
1.086
44
16
348
995
868
40
7
247
794
949
34
6
468
973
910
31
8
248
571
686
21
4
133
104
362
13
0
427
1.048
1.269
39
20
Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der er overgået til folkepension i løbet af 2018, bosiddende i Danmark.
Personerne er inddelt i indkomstdeciler baseret på, hvad de har modtaget af indkomstoverførsel i løbet af
2019 (det første hele indkomstår som folkepensionist).
1)
Optællingen af anciennitet på arbejdsmarkedet er opgjort på baggrund af ATP-indbetalinger. Beløbet,
arbejdsgiveren har indbetalt til ATP, afhænger af, hvor mange timer, opgjort i intervaller, man har arbejde.
Opdelingen i intervaller betyder fx, at alle, der arbejder over 30 timer frem til 1992 og over 27 timer efter
1992 tæller som fuldtidsbeskæftigelse, uanset om de har arbejdet 27 eller 37 timer. Ved en lavere indbetaling
opgøres en andel af fuldtidsbeskæftigelse for personen, således at fx to år med halv indbetaling tæller som et
års fuldtidbeskæftigelse for personen. Der er desuden en nedre grænse for, hvor mange timer man skal
arbejde, før der opkræves ATP-bidrag. Den nedre grænse betyder, at arbejde på mindre end 15 timer om
ugen ikke tæller med før 1977, da det ikke medførte en ATP-indbetaling. Tilsvarende gælder det for arbejde
på mindre end 10 timer om ugen fra 1977-1992 og arbejde på mindre end 9 timer om ugen fra 1992 og frem.
2)
Omfatter indkomster i årene 1980-2019, dvs. fra personen er 26 år og frem til 66-årsalderen. Livsindkomsten
er opgjort som summen af de årlige indkomster fremskrevet til 2019-prisniveau med forbrugerprisindekset.
3)
Formuerne for de voksne i familien er fordelt ligeligt, idet det kan være ret tilfældigt, om en formue- eller
gældskomponent er registreret hos den ene eller den anden i et parforhold. Pensionsformuen er opgjort efter
en beregnet skat på 40 pct. for de pensionstyper, der bliver beskattet ved udbetalingen. Formueopgørelsen
følger Danmarks Statistiks definitioner, jf.
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/Moduldata-for-
Formue-og-gaeld/Formue-og-gaeld/FORMUEART
for en nærmere beskrivelse.
Kilde: Beregninger på basis af registre fra Danmarks Statistik.
Erhvervsindkomsten gennem livet afspejler en gennemsnitlig arbejdsmarkedsanci-
ennitet svarende til 30 års fuldtidsbeskæftigelse, hvoraf 25 år kan henføres til peri-
oden fra 1980 til 2018.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 151: MFU spm. om ministeren vil oversende en tabel, hvor nye folkepensionister inddeles i decilgrupper, til finansministeren
Side 3 af 3
En lang arbejdsmarkedsanciennitet giver gennemsnitlig set anledning til en offent-
lig social pension i den lave del af fordelingen, mens en kort arbejdsmarkedsanci-
ennitet giver anledning til en offentlig social pension i den høje ende. Det skal ses
i sammenhæng med, at en lang arbejdsmarkedsanciennitet typisk også er forbun-
det med en større pensionsopsparing, bl.a. som følge af arbejdsmarkedspensio-
nerne, og det faktum, at den offentlige sociale pension er målrettet efter pensioni-
stens supplerende indtægter.
De 10 pct. af de nye folkepensionister i 2018 med de laveste overførselsindkom-
ster i 2019 havde således en pensionsformue på godt 2,4 mio. kr. i gennemsnit,
mens pensionsformuen blandt de 10 pct. med de højeste overførselsindkomster
var på knap 0,4 mio. kr.
Gennemsnitlig set er pensionsformuen for de personer, der overgik til folkepen-
sion i 2018, større end deres boligformue.
Det skal til opgørelsen generelt bemærkes, at der til opgørelser over så lang en pe-
riode knytter sig en vis usikkerhed som følge af bl.a. skift i opgørelsesmetoder og
gradvist mere detaljeret datagrundlag. Dertil kommer, at opgørelsen afspejler det
konjunkturforløb og det regelgrundlag, som netop denne årgang har gennemlevet,
herunder indfasning af arbejdsmarkedspensionerne fra 1994 og frem.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister