FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvor mange procent af en selskabsskat/afgift, der 1) betales af kapitalejerne 2) overvæltes i forbrugerpriserne og 3) nedvæltes i lønningerne, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. marts 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 15.

februar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor mange procent af en selskabsskat/afgift, der 1)

betales af kapitalejerne 2) overvæltes i forbrugerpriserne og 3) nedvæltes i lønnin-

gerne? Og vedr. pkt. 3 bedes tillige beskrive, om denne nedvæltning i lønningerne

udelukkende sker via lavere investeringer, der medfører lavere K/L-ratio, lavere

produktivitet og dermed lavere lønudvikling. Vil ministeren herudover eksplici-

tere, hvilke forskelle, der kan være alt efter hvilken skat eller afgift man lemper el-

ler hæver, når der tages udgangspunkt i a) selskabsskat b) energiafgifter c) PSO d)

lempelser af afskrivningsregler (fx straksafskrivninger)?

Svar

Den økonomiske incidens af en øget beskatning af erhvervene

–

dvs. hvem der

endeligt bærer skattebyrden, når afsætningspriser og priser på produktionsfaktorer

har tilpasset sig

–

afhænger af dels det konkrete skatteinstrument og dels af kon-

kurrenceforholdene og prisfølsomheden hos forbrugere og udbydere af produkti-

onsfaktorer. Det vil enten være ejerne af virksomheden, lønmodtagerne eller for-

brugerne, eller en kombination af alle tre, der i sidste ende bærer byrden.

fravær af profit og under fuldkommen konkurrence

i en åben økonomi med perfekt ka-

pitalmobilitet reduceres avancerne til et såkaldt normalafkast af den investerede

kapital. Dermed kan en virksomhed ikke kompensere for en skat eller afgift med

lavere avancer. Der vil derfor ske enten fuld overvæltning i priserne eller fuld ned-

væltning i lønningerne.

Om der under fuldkommen konkurrence sker nedvæltning i lønningerne eller

overvæltning i priserne afhænger af, om virksomhederne er i konkurrence med

udenlandske eller indenlandske virksomheder. Som udgangspunkt vil inputskatter

på udlandskonkurrerende erhverv blive nedvæltet i det generelle lønniveau via re-

duceret produktivitet. For de indenlandsk konkurrerende erhverv vil byrden også

ved inputskatter kunne overvæltes i højere priser. Både når skatter nedvæltes i løn-

ningerne og overvæltes i priserne, vil belastningen være fordelt omtrent proportio-

nalt med husholdningers indkomster.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvor mange procent af en selskabsskat/afgift, der 1) betales af kapitalejerne 2) overvæltes i forbrugerpriserne og 3) nedvæltes i lønningerne, til finansministeren

Side 2 af 2

Hvis der er

ufuldkommen konkurrence,

kan overvæltningen i princippet være større

eller mindre end 100 pct. afhængig af skatteinstrument, konkurrencens karakter og

efterspørgsels- og udbudskurvernes form.

I en situation med svag konkurrence kan virksomhederne tage en pris, som over-

stiger deres produktionsomkostninger, uden at de mister markedsandele. Den

økonomiske litteratur viser, at under ufuldkommen konkurrence vil en virksom-

hed, der maksimerer sin profit, fastsætte prisen som en mark up over marginalom-

kostningerne. En skat eller afgift, der øger virksomhedens marginalomkostninger,

kan derfor overvæltes mere end fuldt ud i priserne, idet der også er mark-up på

skatten. Desuden vil skatten også i tilfælde af ufuldkommen konkurrence kunne

forvride sammensætningen af kapital, arbejdskraft og energi i produktionen og

dermed reducere produktiviteten og lønniveauet.

En skat på overskud vil derimod i mindre grad påvirke virksomhedernes marginal-

omkostninger, hvis der er overnormal profit. Hvis en skat på overskuddet forud-

sættes alene at påhvile overnormal profit, vil marginalomkostningerne være upå-

virket af skatten. Det indebærer, at skatten ikke påvirker virksomhedens profit-

maksimering, og både prisen på sektorens ydelser og sammensætningen af kapital

og arbejdskraft i produktionen er upåvirket af skatten.

I øvrigt henvises til besvarelserne af Finansudvalgets spørgsmål nr. 325 af 25. au-

gust 2020 og spørgsmål nr. 145 af 15. februar 2021.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister