Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2355057_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. marts 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 145 (Alm. del) af 15.
februar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Det fremgår af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 384 (2019-20) af tabel 3, at sti-
gende beskatning af erhverv mindsker de disponible indkomster med samme pro-
centandel for alle indkomstdeciler. Det fremgår
eksplicit, at ”Initiativer målrettet
erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages beregningsteknisk at
blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og vil dermed beregningsteknisk
være fordelingsmæssigt neutrale…”. Vil ministeren redegøre
for følgende forhold:
a) Hvad er belægget for, at en bankskat antages at medføre nedvæltning i lønnin-
gerne for alle personer i indkomstfordelingen og ikke blot de ansatte i finanssekto-
ren? Der henvises til svar på FIU alm. del - spørgsmål 325 (2019-20), hvor der står
”Desuden er der indikationer på, at der er en såkaldt lønpræmie i den finansielle
sektor, således at de ansatte i den finansielle sektor er højere lønnet end beskæfti-
gede i andre sektorer med tilsvarende uddannelser mv.” b) Hvorfor antages det,
at
en bankskat medvirker til en nedvæltning i lønnen, og ikke en overvæltning i pri-
serne? Det fremgår således af svar på FIU alm. del - spørgsmål 325 FIU (2019-
20), at ”Den finansielle sektor må forventes kun i mindre grad at være udlands-
konkurrerende. For de indenlandsk konkurrerende erhverv vil byrden også ved in-
putskatter kunne overvæltes i højere priser.” c) Det fremgår tillige af svar på FIU
alm. del - spørgsmål 325 FIU (2019-20),
at ”Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen
har i en række analyser gennem de senere år påvist, at den finansielle sektor er ka-
rakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvilket kan indikere at der er overnor-
mal profit i sektoren. […] Derfor vurderes fuld overvæltning (eller fuld lønned-
væltning) ikke at være et sandsynligt scenarie.”
Er de i tabel 3
-0,17 pct. i disponi-
bel indkomst ved en bankskat et nettotal efter, at man har indregnet den del af in-
cidensen, som kapitalejerne betaler, eller har man helt set bort fra den incidens,
der vedrører kapitalejerne?
Svar
Finansministeriets regneprincipper tager udgangspunkt i, at Danmark er en lille
åben økonomi, hvor der er stor mobilitet af kapital på tværs af landegrænser, og
hvor mange virksomheder sælger deres varer på stærkt konkurrenceprægede mar-
keder.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, hvilken elasticitet ministeriet anvender, når man udregner konsekvenser af stigende og faldende skatter og afgifter på erhvervet, til finansministeren
2355057_0002.png
Side 2 af 4
I en lille åben økonomi med fuldkommen konkurrence, perfekt kapitalmobilitet
og under forudsætning af, at erhvervenes produktion og udbud på lang sigt kan
tilpasses fleksibelt, kan virksomhederne hverken øge afsætningspriserne eller redu-
cere det afkast, investorerne modtager for at binde kapital i virksomhederne.
Virksomheder, der er i konkurrence med virksomheder i andre lande, vil som ud-
gangspunkt ikke kunne hæve prisen, uden at hele salget bortfalder (virksomhe-
derne er pristagere). Hvis danske virksomheder i udenlandsk konkurrence hæver
priserne som følge af højere produktionsomkostninger, forværres konkurrenceev-
nen og nettoeksporten falder. Produktion og beskæftigelse falder og lægger et
nedadgående pres på lønningerne, indtil danske virksomheder igen er konkurren-
cedygtige.
I en lille åben økonomi med perfekt kapitalmobilitet kan virksomhederne heller
ikke reducere det afkast, investorerne modtager for at binde kapital i virksomhe-
derne. Hvis afkastet af kapitalen reduceres til under det risikokorrigerede normal-
afkast, vil virksomhederne reducere deres investeringer i Danmark, indtil de igen
opnår det samme afkast af den marginale investering på danske og udenlandske
investeringer. Færre investeringer betyder at kapitalapparatet per beskæftiget fal-
der. Det reducerer arbejdsproduktiviteten i danske virksomheder og dermed time-
lønningerne i den private sektor.
Det underbygges af, at der historisk har været en meget tæt sammenhæng mellem
produktivitet og timelønningerne i den private sektor,
jf. figur 1.
Figur 1
Produktiviteten bestemmer lønudviklingen
Indeks (gns.=100)
I
ndeks (gns.=100)
250
200
150
100
50
0
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
Timeløn
Timeproduktivitet
250
200
150
100
50
0
Anm.: Timelønnen er beregnet som lønsum pr. præsteret arbejdstime i den private sektor. Timeproduktiviteten er
beregnet som BVT i løbende priser pr. præsteret arbejdstime i den private sektor.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, hvilken elasticitet ministeriet anvender, når man udregner konsekvenser af stigende og faldende skatter og afgifter på erhvervet, til finansministeren
Side 3 af 4
Om der under fuldkommen konkurrence sker nedvæltning i lønningerne eller
overvæltning i priserne afhænger af, om virksomhederne er i konkurrence med
udenlandske eller indenlandske virksomheder.
For de
indenlandsk konkurrerende
erhverv vil byrden ved inputskatter og regulering,
der øger produktionsomkostningerne, også kunne overvæltes i højere priser. Hvis
der er
ufuldkommen konkurrence
i de berørte erhverv, kan overvæltningen i priserne i
princippet være større eller mindre end 100 pct. afhængig af konkurrencens karak-
ter og efterspørgselskurvens form samt det konkrete skatteinstrument, jf. besva-
relsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 148 (alm. del) af 15. februar 2021.
Økonomiske byrder, der påvirker marginalomkostningerne for virksomhederne,
må således uanset konkurrenceforholdene forventes enten nedvæltet i lønningerne
eller overvæltet i priserne på dansk forbrug. Det vil dermed være reallønnen for
danske lønmodtagere, der tilpasser sig. Både når skatter nedvæltes i lønningerne
og overvæltes i priserne, vil belastningen være fordelt omtrent proportionalt med
husholdningers indkomster.
I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 384 (alm. del) af 28. september
2020 er de viste fordelingsvirkninger i tabel 3 i overensstemmelse med Finansmi-
nisteriet og Skatteministeriets normale regneprincipper opgjort under den bereg-
ningstekniske antagelse, at lønmodtagerne bærer hele byrden ved selskabsskatten
via investeringsforvridningen og den afledte virkning på produktivitet og det gene-
relle reallønsniveau.
Uanset at en skattestigning eller regulatorisk byrde vedrører en afgrænset sektor,
forudsættes byrden nedvæltet i det generelle lønniveau (og altså ikke kun i lønnin-
gerne for ansatte i den omfattede sekter). Når produktiviteten og dermed lønnin-
gerne påvirkes negativt i én sektor, vil arbejdstagere søge mod andre sektorer,
hvor lønningerne efterfølgende presses ned. På den måde vil der ske en udligning
af lønniveauerne (for en given type arbejdskraft) på tværs af sektorer.
En ændring i lønningerne i den private sektor vil via reguleringen af offentlige løn-
ninger og overførselsindkomsterne lede til en omtrent proportional ændring af
indkomsterne i samfundet. Det forudsættes på den baggrund, at en ændring af sel-
skabsskatten er fordelingsmæssig neutral. Det bemærkes, at virkningen skønnes at
svare til et beskedent fald i indkomsten på 0,06 pct.
Det gælder dog, som det også fremgår af besvarelsen af Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 384 (alm. del) af 28. september 2020, at i det omfang, der er overnormal
profit i den finansielle sektor, vil ejerne kunne bære en del af byrden ved en særlig
selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den fulde byrde af den del af den sær-
lige selskabsskat, der falder på det overnormale afkast (ren profit). Ejerne vil i hø-
jere grad være personer i øverste del af indkomstfordelingen (samt udlændinge).
Det er ministeriernes vurdering, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at
foretage et konkret skøn for, i hvilket omfang tillægget til selskabsskatten for den
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, hvilken elasticitet ministeriet anvender, når man udregner konsekvenser af stigende og faldende skatter og afgifter på erhvervet, til finansministeren
Side 4 af 4
finansielle sektor overvæltes i priserne, nedvæltes i lønningerne eller bæres af ejer-
nes overskud.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister