Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2348503_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. marts 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 140 (Alm. del) af 8.
februar 2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stort dansk BNP ville være i dag, hvis der hhv.
de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initiativer med virkning
på strukturelt BNP i Danmark i samme omgang og samme tempo, som tilfældet
har været siden folketingsvalget i 2019
dvs. initiativer som på kun omkring 1�½
år har reduceret strukturelt BNP med ca. 0,5 pct.? Ministeren bedes opgøre BNP i
det tilfælde i kroner og øre og sammenholde det med den faktiske situation.
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 20. november 2020
blev det vur-
deret, at konkrete reformer gennemført siden 2001 havde forøget strukturelt BNP
med i størrelsesordenen ca. 11 pct. i 2025. Reformerne har desuden styrket den
offentlige saldo og sikret holdbare offentlige finanser. I vurderingen indgik såvel
positive som negative virkninger på strukturelt BNP i de respektive regeringsperi-
oder,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20. januar 2021.
En reform
eller en tidsperiode
med negativ virkning på strukturelt BNP kan
ikke fagligt meningsfuldt blot skaleres tilbage i tid med en given faktor og tages
som udtryk for en fortolkelig
eller for den sags skyld realistisk
marginalbe-
tragtning. En eventuel skalering, som lagt op til i spørgsmålet, må i udgangspunk-
tet bygge på konkrete tiltag, der måtte berettige en given skalering.
I den indeværende regeringsperiode har de hidtil gennemførte tiltag reduceret
strukturelt BNP med i størrelsesorden ca. 0,5 pct. på mellemfristet sigt (dvs. over
de næste ca. 5 år). Det afspejler i helt overvejende grad
Aftale om en ny ret til tidlig
pension,
der isoleret set reducerer strukturelt BNP med ca. 0,6 pct. Reformen er et
enkeltstående tiltag, der i sig selv ikke er skalerbart tilbage i tid.
På helt tilsvarende måde vil det heller ikke give mening, at udvælge en reform med
negativ virkning på strukturelt BNP i sidste regeringsperiode
fx ændringen af fe-
rieloven
og skalere dens virkninger tilbage i tid med en given faktor.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, hvordan Danmark ville placere sig på OECD’s liste over de mest velhavende lande, til finansministeren
Side 2 af 2
Desuden bemærkes det, at regeringen ikke mener, at aftalen om ret til tidlig pen-
sion kan ses uafhængigt af de brede aftaler, der tidligere er indgået
herunder
med Velfærdsaftalen
som indebærer, at pensionsalderen følger med levetidsud-
viklingen, hvilket har stor betydning for såvel beskæftigelse, strukturelt BNP og
holdbarheden af de offentlige finanser.
Afsluttende skal det bemærkes, at regeringen senere i år vil fremlægge forslag, der
kan modgå den reduktion i strukturel beskæftigelse, som allerede gennemførte til-
tag i indeværende regeringsperiode medfører. Selv uden disse kommende forslag
er der udsigt til en betydelig stigning i den strukturelle beskæftigelse og strukturelt
BNP frem mod 2025 som følge af tidligere gennemførte tiltag. Det strukturelle
ståsted for dansk økonomi er godt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister