FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om hvor stort dansk BNP ville være i dag, hvis der hhv. de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initiativer med virkning på strukturelt BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. december 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 20.

november 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen

(V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for stigningen i Danmarks BNP i 2025 i (i pct. og mia.

kr.), som følge af diskretionære politiske beslutninger og reformer siden 2001, in-

klusiv effekter af politiske aftaler siden Folketingsvalget i 2019, som endnu ikke er

implementeret ved lov, herunder aftale om tidlig tilbagetrækning? Opgørelsen be-

des opdelt på de forskellige regeringer siden 2001 frem til i dag, og opdelt på

BNP-effekter som følge af arbejdsudbud og produktivitet.

Svar

Der knytter sig usikkerhed til vurderingen af virkningerne af reformer og øvrige

politiske tiltag. Det gør sig også gældende når virkningerne af de enkelte tiltag ak-

kumuleres over regeringsperioder

–

i det følgende tilbage fra 2001. Det til trods

giver de samlede reformvirkninger fordelt på de respektive regeringsperioder et

billede af størrelsesordenen af de politiske tiltags virkning på strukturelt BNP og

udviklingen over tid. De nedenstående virkninger tager udgangspunkt i de vurde-

ringer, der blev udarbejdet i forbindelse med at de enkelte aftaler blev indgået.

Gennemførte reformer og øvrige politiske tiltag siden 2001 skønnes at styrke

strukturelt BNP med i størrelsesordenen ca. 11 pct. i 2025,

jf. tabel 1.

Det svarer til

ca. 260 mia. kr. i 2020-niveau. Reformerne har ligeledes ydet et stort bidrag til at

styrke de offentlige finanser og sikre holdbare offentlige finanser på lang sigt.

Strukturelt BNP er først og fremmest forøget ved et højere arbejdsudbud (struk-

turel beskæftigelse), selvom der også er væsentlige bidrag fra forøget produktivitet.

Den største del af reformvirkningen ligger i regeringsperioden fra 2001 til 2011.

Det afspejler navnlig de aftalte forhøjelser af tilbagetrækningsalderen i

Velfærdsafta-

len,

2006 og

Aftale om senere tilbagetrækning,

2011, som er vedtaget i Folketinget med

et bredt flertal. Arbejdsmarkeds- og skattereformer bidrager ligeledes til stigningen

i strukturelt BNP i perioden.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om hvor stort dansk BNP ville være i dag, hvis der hhv. de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initiativer med virkning på strukturelt BNP, til finansministeren

Side 2 af 4

Efter 2011 har tiltag, der øger produktiviteten, i stigende grad bidraget til stignin-

gen i strukturelt BNP. I regeringsperioden fra 2015 til 2019 havde tiltag, der

øgede produktiviteten væsentligt større betydning for fremgangen i strukturelt

BNP end tiltag, der øgede arbejdsudbuddet Det lavere bidrag fra tiltag, der øger

arbejdsudbuddet i denne periode, kan i nogen grad også ses som udtryk for at po-

tentialet for yderligere tiltag er mindre end tidligere. Det illustreres også af, at bi-

dragene fra arbejdsudbuddet kun udgjorde ca. 0,2 pct. af strukturelt BNP

–

sva-

rende til i størrelsesordenen ca. 4.000 personer, hvor VLAK-regeringen til sam-

menligning havde en vækstmålsætning om at øge arbejdsudbuddet med 55-60.000

personer frem mod 2025.

Tabel 1

Gennemførte poltiske tiltags virkning på strukturelt BNP i 2025 fordelt på regeringsperioder siden

2001

Strukturel beskæftigelse

Pct. af strukturelt BNP

2001-2011 (V,K)

- heraf Velfærdsaftalen, 2006

- heraf Aftale om senere tilbagetrækning, 2011

2011-2015 (S,RV,SF/S,RV)

2015-2019 (V/V,LA,K)

2019-2020 (S)

heraf Aftale om en ny ret til tidlig pension, 2020

I alt 2001-2020

8,8

3,4

1,9

1,4

0,2

-0,6

9,8

0,6

0,1

0,0

1,3

8,8

3,4

1,9

2,0

0,8

-0,5

-0,6

11,1

Produktivitet

I alt

Anm.: Tallene er afrundet til en decimal. 1) Der er ikke systematisk beregnet produktivitetvirkninger før 2012. 2)

Opgørelsen omfatter aftalte tiltag til og med

Aftale om en ny ret til tidligere pension,

oktober 2020.

Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektivie

aftaletekster og egne beregninger.

Siden regeringsskiftet i 2019 er der gennemført en række tiltag, der har mindre

–

såvel positive som negative

–

afledte virkninger på arbejdsudbuddet og dermed

strukturelt BNP. Det afspejler, at sigtet med tiltagene ikke generelt har været at

påvirke arbejdsudbuddet og BNP, men derimod at forfølge andre målsætninger.

For

Aftale om en ny ret til tidligere pension

er selve intentionen, at personer med mange

år på arbejdsmarkedet skal kunne gå tidligere på pension, hvorfor arbejdsudbud-

det påvirkes direkte.

Den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvidede adgang til seniorpension og fi-

nansieringselementer, skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 9.800 fuld-

tidspersoner i 2025 og strukturelt BNP med i størrelsesordenen ca. 0,6 pct.

Indførelsen af den nye ret til tidlig pension skal ses i lyset af den generelle forhø-

jelse af tilbagetrækningsalderen, der er indført med velfærdsaftalen og tilbagetræk-

ningsreformen. Regeringen anser aftalen om ret til ny tidlig pension for en afgø-

rende faktor i forhold til at sikre den fremadrettede opbakning til de principper,

Side 3 af 4

der ligger bag velfærdsaftalen fra 2006, som blev gennemført af et bredt flertal i

Folketinget. Velfærdsaftalen er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed, den

fremadrettede finansiering af velfærdssamfundet og har betydelig positiv virkning

på BNP og beskæftigelse.

I de kommende år er det netop disse tilbagetrækningsaftaler, der bidrager til en

stigning i arbejdsudbuddet og strukturelt BNP. I den seneste mellemfristede frem-

skrivning i

DK2025

–

En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af danske økonomi,

au-

gust 2020 vurderes, at arbejdsudbuddet vil stige med i størrelsesordenen ca.

70.000 personer i perioden 2020-2025, når der tages højde for virkningen af afta-

len om en ny ret til tidligere pension.

Den fremadrettede udvikling

–

inkl. virkningen af aftalen om tidlig pension

–

pe-

ger på en grundlæggende stærk økonomi med sunde strukturer. Det skal ikke

mindst ses i sammenhæng med den reformindsats, som er gennemført over en

meget lang årrække

–

også før 2001, herunder med skatte- og arbejdsmarkedsre-

former siden starten af 1990erne.

Reformerne har medvirket til, at vi som samfund er blandt verdens mest velstå-

ende lande med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed. Dertil har de løbende

forbedringer af strukturerne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet haft be-

tydning for vores samfunds evne til at imødegå selv alvorlige økonomiske tilbage-

slag som finanskrisen og senest coronakrisen.

Sunde offentlige finanser og lav offentlig gæld sikrer i den aktuelle krise styrken til

at holde hånden under danske arbejdspladser. De finanspolitiske tiltag med hjæl-

pepakker og stimuli-tiltag skønnes samlet at holde hånden under i størrelsesorde-

nen ca. 80.000 jobs i år, ca. 55.000 jobs til næste år og ca. 45.000 jobs i 2022, som

afspejler efterspørgselsvirkninger af finanspolitikken.

Reformdagsordenen er ikke udtømt, men står over for at skifte karakter i de kom-

mende år. Således vil et ensidigt fokus på traditionelle arbejdsudbudsreformer be-

tyde, at der er store samfundsudfordringer, vi ikke får løst,

jf. Økonomisk Analyse,

Behov for 2. generationsreformer (Finansministeriet, oktober 2020).

Regeringen har derfor med nedsættelsen

Kommission for 2. generationsreformer, den nye

reformvej

igangsat et arbejde med 2. generationsreformer, der blandt andet skal

medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, nedbringelse af

gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddannelse og job mv. Der er

et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med sådanne reformer. Der

er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsreformer kræver derfor et

grundigt forarbejde.

Med venlig hilsen

Side 4 af 4

Morten Bødskov

Finansminister