FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om hvor stort dansk BNP ville være i dag, hvis der hhv. de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initiativer med virkning på strukturelt BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. marts 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 140 (Alm. del) af 8.

februar 2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor stort dansk BNP ville være i dag, hvis der hhv.

de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initiativer med virkning

på strukturelt BNP i Danmark i samme omgang og samme tempo, som tilfældet

har været siden folketingsvalget i 2019

–

dvs. initiativer som på kun omkring 1�½

år har reduceret strukturelt BNP med ca. 0,5 pct.? Ministeren bedes opgøre BNP i

det tilfælde i kroner og øre og sammenholde det med den faktiske situation.

Svar

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 20. november 2020

blev det vur-

deret, at konkrete reformer gennemført siden 2001 havde forøget strukturelt BNP

med i størrelsesordenen ca. 11 pct. i 2025. Reformerne har desuden styrket den

offentlige saldo og sikret holdbare offentlige finanser. I vurderingen indgik såvel

positive som negative virkninger på strukturelt BNP i de respektive regeringsperi-

oder,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20. januar 2021.

En reform

–

eller en tidsperiode

–

med negativ virkning på strukturelt BNP kan

ikke fagligt meningsfuldt blot skaleres tilbage i tid med en given faktor og tages

som udtryk for en fortolkelig

–

eller for den sags skyld realistisk

–

marginalbe-

tragtning. En eventuel skalering, som lagt op til i spørgsmålet, må i udgangspunk-

tet bygge på konkrete tiltag, der måtte berettige en given skalering.

I den indeværende regeringsperiode har de hidtil gennemførte tiltag reduceret

strukturelt BNP med i størrelsesorden ca. 0,5 pct. på mellemfristet sigt (dvs. over

de næste ca. 5 år). Det afspejler i helt overvejende grad

Aftale om en ny ret til tidlig

pension,

der isoleret set reducerer strukturelt BNP med ca. 0,6 pct. Reformen er et

enkeltstående tiltag, der i sig selv ikke er skalerbart tilbage i tid.

På helt tilsvarende måde vil det heller ikke give mening, at udvælge en reform med

negativ virkning på strukturelt BNP i sidste regeringsperiode

–

fx ændringen af fe-

rieloven

–

og skalere dens virkninger tilbage i tid med en given faktor.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om hvor stort dansk BNP ville være i dag, hvis der hhv. de sidste 10, 20, 30, 40 og 50 år var gennemført politiske initiativer med virkning på strukturelt BNP, til finansministeren

Side 2 af 2

Desuden bemærkes det, at regeringen ikke mener, at aftalen om ret til tidlig pen-

sion kan ses uafhængigt af de brede aftaler, der tidligere er indgået

–

herunder

med Velfærdsaftalen

–

som indebærer, at pensionsalderen følger med levetidsud-

viklingen, hvilket har stor betydning for såvel beskæftigelse, strukturelt BNP og

holdbarheden af de offentlige finanser.

Afsluttende skal det bemærkes, at regeringen senere i år vil fremlægge forslag, der

kan modgå den reduktion i strukturel beskæftigelse, som allerede gennemførte til-

tag i indeværende regeringsperiode medfører. Selv uden disse kommende forslag

er der udsigt til en betydelig stigning i den strukturelle beskæftigelse og strukturelt

BNP frem mod 2025 som følge af tidligere gennemførte tiltag. Det strukturelle

ståsted for dansk økonomi er godt.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister