Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2354081_0001.png
Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 243
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. juni 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 243 (Alm. del) af 28. maj
2020 stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF)
Spørgsmål
Det fremgår af Finansministeriets rapport ”Økonomiske analyse: Indvandreres
nettobidrag
til de offentlige finanser i 2016”, udgivet april 2019, at ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere i 2016 giver en nettoudgift for de offentlige finan-
ser på 35 mia. kr. (side 3), hvilket blandt andet forklares med en lavere beskæfti-
gelse på arbejdsmarkedet hos ikke-vestlige indvandrere end hos danskere. Vil mi-
nisteren på den baggrund oplyse:
Hvordan ville besparelsen fordele sig opgjort på landets kommuner, hvis ikke-
vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som landsgennem-
snittet for danskere?
Hvordan ville besparelsen fordele sig opgjort på landets kommuner, hvis ikke-
vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som gennemsnittet
for danskere i kommunen?
Vil ministeren i kommende økonomiske analyser af indvandreres nettobidrag
til de offentlige finanser lade indgå svar på ovenstående i tabelform?
Svar
Ved beregningen af de enkelte borgeres nettobidrag til de offentlige finanser er
der i forbindelse med individualiseringen af det offentlige forbrug taget udgangs-
punkt i landsgennemsnitlige omkostninger på baggrund af de samlede offentlige
udgifter til sundhed, undervisning, daginstitution, hjemmehjælp, plejehjem mv.
Det betyder blandt andet, at de beregnede nettobidrag ikke afspejler den kommu-
nale variation i servicestandarderne på de velfærdsområder, der er forankret i
kommunerne, herunder fx folkeskole, børnepasning og ældrepleje. Med den nu-
værende opgørelsesmetode er det derfor ikke muligt at belyse de kommunale for-
skelle i nettobidraget for forskellige befolkningsgrupper.
1
På denne baggrund vil det ikke være retvisende at fordele gruppernes nettobidrag
til de offentlige finanser ud på landets kommuner, ligesom det ikke er muligt at
1
Der foreligger oplysninger om de kommunale forskelle i indvandreres skattebetaling (direkte skatter) og
modtagelse af offentlige overførselsindkomster, som imidlertid kun afspejler en del af det samlede nettobi-
drag til de offentlige finanser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om gevinsten i kroner og øre vil være i hver af landets kommuner, hvis ikke-vestlige indvandrede havde samme arbejdsmarkedstilknytning som jævnaldrende personer af dansk oprindelse, til finansministeren
2354081_0002.png
Side 2 af 3
opgøre en besparelse på kommuneniveau af hypotetiske antagelser for beskæfti-
gelsesfrekvensen. Lignende svar er givet i forbindelse med Finansudvalgets
spørgsmål 374 af 30. maj 2017.
Nedenfor vises besparelsen på landsplan, hvis ikke-vestlige indvandrere har
samme arbejdsmarkedstilknytning (dvs. samme beskæftigelses- og overførselsfre-
kvenser) som jævnaldrende personer af dansk oprindelse. Det betyder, at ikke-
vestlige indvandreres socioøkonomiske sammensætning svarer til sammensætnin-
gen for jævnaldrene personer af dansk oprindelse.
I det hypotetiske scenarie øges beskæftigelsesfrekvensen for alle aldersgrupper,
jf.
figur 1,
og beskæftigelsen øges på tværs af alle årgange i gennemsnit med 25 pct.-
point svarende til godt 82.000 personer.
Figur 1
Faktisk beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere og ved beskæftigelse som
personer af dansk oprindelse, 25-65-årige, 2016
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
Alder
47
49
51
53
55
57
59
61
63
65
20
10
0
Faktisk beskæftigelsesfrekvens
Beskæftigelsesfrekvens som personer af dansk oprindelse
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Nettobidraget til de offentlige finanser for ikke-vestlige indvandrere er opgjort til
-18 mia. kr. (2016-niveau),
jf. tabel 1.
I det hypotetiske scenarie, hvor ikke-vestlige
indvandrere har samme arbejdsmarkedstilknytning som jævnaldrene personer af
dansk oprindelse, forbedres de offentlige finanser med 19 mia. kr. (2016-niveau),
således at nettobidraget til de offentlige finanser for ikke-vestlige indvandrere er
opgjort til 1 mia. kr. (2016-niveau).
Det skal bemærkes, at der er tale om en hypotetisk potentialeberegning, da der
ikke peges på konkrete tiltag, der kan forventes at indebære en forbedring af inte-
grationen og beskæftigelsen i et sådant omfang.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om gevinsten i kroner og øre vil være i hver af landets kommuner, hvis ikke-vestlige indvandrede havde samme arbejdsmarkedstilknytning som jævnaldrende personer af dansk oprindelse, til finansministeren
2354081_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Nettobidrag til de offentlige finaner i 2016 for ikke-vestlige indvandrere, samt en hypotetisk
potentialeberegning, hvis gruppen har samme arbejdsmarkedstilknytning som personer af dansk
oprindelse
Mia. kr., 2016-niveau
Ikke-vestlige indvandreres nettobidrag til de offentlige finan-
ser i 2016
Hypotetisk scenarie: Samme arbejdsmarkedstilknytning som
personer af dansk oprindelse
Nettobidrag (niveau)
-18
1
19
Ændring i nettobidrag
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.
Det hypotetiske nettobidrag til de offentlige finanser for ikke-vestlige indvandrere
er opgjort ved at beregne gennemsnitlige nettobidrag opdelt på alder og socioøko-
nomisk status og dernæst beregne effekten af at justere den socioøkonomiske
sammensætning for ikke-vestlige indvandrere.
Det hypotetiske scenarie medfører fx, at de ekstra personer, der kommer i beskæf-
tigelse, betaler det samme i skatter og afgifter og i samme omfang trækker på de
offentlige overførsler og serviceydelser, som ikke-vestlige indvandrere, der allerede
er i beskæftigelse. Dette formodes at overvurdere effekten af øget beskæftigelse
blandt ikke-vestlige indvandrere, da det må forventes, at den gennemsnitlige ledige
person ikke vil kunne tjene lige så meget ved beskæftigelse som den gennemsnit-
lige person i beskæftigelse. I så fald vil de i mindre grad bidrage med skattebetalin-
ger og i højere grad modtage overførsler (fx boligstøtte) samt trække på de offent-
lige serviceydelser (fx sundhed).
2
En lignende potentialeberegning blev lavet i forbindelse med analysen
Indvandreres
nettobidrag til de offentlige finanser i 2015
og kan opdateres fremadrettet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
2
Den socioøkonomiske status er opgjort ultimo november. Nettobidraget afspejler derimod indkomstforhold
mv. for hele året. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har typisk en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end
personer af dansk oprindelse. Derfor vil arbejdsomfanget målt over hele året for indvandrere, der er i beskæf-
tigelse i november, typisk være lavere end blandt personer af dansk oprindelse. Det bidrager isoleret set til at
undervurdere stigningen i nettobidraget.