FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange flere børn der ville leve i familier, hvor mindst én forælder er i arbejde, hvis beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere var den samme som for personer med dansk oprindelse, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomisk Analyse:

Indvandreres netto-

bidrag til de offentlige

finanser i 2017

Juni 2020

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange flere børn der ville leve i familier, hvor mindst én forælder er i arbejde, hvis beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere var den samme som for personer med dansk oprindelse, til finansministeren

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017

Juni 2020

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Center for holdbarhed og strukturpolitik

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-88-8

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

Side 3 af 34

Sammenfatning

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer i 2017 en nettoud-

gift for de offentlige finanser på 33 mia. kr. Nettoudgiften er faldet med

omkring 4 mia. kr. fra 2016 til 2017 blandt andet som følge af en stigning i

beskæftigelsen og en ændring i sammensætningen af nytilkomne indvan-

drere. Der er store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvan-

drere på tværs af opholdsgrundlag og hjemland. Vestlige indvandrere og

efterkommere bidrager positivt til de offentlige finanser med 7 mia. kr. i

2017.

Finansministeriet har de seneste tre år offentliggjort analyserne

Indvandreres netto-

bidrag til de offentlige finanser

baseret på nyeste detaljerede registeroplysninger om

befolkningen. Indeværende analyse er en opdatering af de centrale resultater fra

de tidligere analyser opgjort for 2017. Analysen giver således et øjebliksbillede af

de enkelte befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser i 2017.

Analysens hovedkonklusioner er:

•

Indvandrere og efterkommere indebærer samlet en nettoudgift til de offent-

lige finanser på 25 mia. kr. i 2017 (2017-niveau).

•

Heraf står ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for et nettobidrag på

-33 mia. kr. i 2017. Nettoudgiften for ikke-vestlige indvandrere og efterkom-

mere er faldet med omkring 4 mia. kr. sammenlignet med nettobidraget i

2016 (revideret opgørelse).

•

Selv om antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget med

omkring 23.000 personer fra 2016 til 2017, er nettoudgiften for de offentlige

finanser faldet. Det skyldes, at flere er i beskæftigelse og at sammensætningen

af nytilkomne er ændret, så flere kommer med erhvervsmæssigt sigte og færre

på asyl.

•

Vestlige indvandrere og efterkommere bidrager positivt til de offentlige fi-

nanser med 7 mia. kr. i 2017. Det er en fremgang fra denne gruppe på knap 2

mia. kr. sammenlignet med 2016 (revideret opgørelse),

jf. tabel 1.

Side 4 af 34

Tabel 1

Nettobidrag til de offentlige finanser

Mia. kr. (2017-niveau)

Indvandrere og efterkommere i alt

- Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

- Vestlige indvandrere og efterkommere

2016 (revideret)

-32

-37

2017

-25

-33

Anm.:

Kilde:

De reviderede nettobidrag for 2016 er revideret med opdaterede nationalregnskabstal og

metode som i opgørelsen i 2017. Tallene for 2016 er opregnet til 2017-niveau med udviklingen i

nominelt BNP. Afrundet til hele mia. kr. På grund af afrunding kan totalen afvige fra summen

af delelementerne.

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Der er stor variation i de enkeltes nettobidrag både blandt de ikke-vestlige og

vestlige indvandrere.

•

43 pct. af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år bidrager positivt til de

offentlige finanser. De store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige ind-

vandrere afspejler, at gruppen omfatter både flygtninge, familiesammenførte

samt personer, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere.

•

På tværs af opholdsgrundlag bidrages der i gennemsnit positivt til de offent-

lige finanser, når der alene ses på beskæftigede.

•

Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag bidrager i gennemsnit posi-

tivt til de offentlige finanser, også når der tages højde for eventuelle familie-

medlemmer. I alt bidrog indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag med

godt 8 mia. kr., når eventuelle familiemedlemmers nettobidrag medregnes.

•

Efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande bidrager i gennemsnit

negativt til de offentlige finanser. Det skyldes i høj grad alderssammensæt-

ning, da disse grupper primært består af børn og unge.

Opgørelsen af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser vedrører 2017,

som er det seneste år, hvor der foreligger de nødvendige detaljerede registerop-

lysninger. Fra 2017 til 2019 har der imidlertid været en positiv beskæftigelsesud-

vikling i Danmark, som især ses blandt ikke-vestlige indvandrere, og samtidig er

andelen på offentlig forsørgelse faldet,

jf. figur 1 og 2.

Flere forhold har bidraget til

denne fremgang, herunder konjunkturudvikling og stigningen i antallet af ind-

vandrere i den erhvervsaktive aldersgruppe.

Side 5 af 34

Figur 1

Ændring i beskæftigelse, befolkningstal og

offentligt forsørgede (18-64 år) blandt

ikke-vestlige indvandrere, 2017-2019

1.000 personer

-5

-10

-15

Befolkning

-11

Befolkning, Beskæftigelse Offentlig

18-64 år

forsørgelse

1.000 personer

Figur 2

Ændring i beskæftigelses- og

overførselsfrekvenser for 18-64-årige,

2017-2019

Pct.-point

-2

-4

-6

Dansk oprindelse

Indvandrere,

vestlige lande

Indvandrere, ikke-

vestlige lande

-2

-5

-10

-15

-4

-6

Beskæftigelsesfrekvens

Andel med offentlig forsørgelse

Anm.:

Kilde:

Offentlig forsørgelse er ekskl. SU.

Statistikbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registre.

De seneste år har gode konjunkturer trukket i retning af, at indvandreres og ef-

terkommeres beskæftigelsesgrad og nettobidrag til de offentlige finanser er blevet

styrket.

Som følge af coronakrisen har mange lande inkl. Danmark lukket grænserne, og

det betyder, at der er sket et markant fald i antallet af asylansøgere og ansøgere

på erhvervsområdet,

jf. figur 3 og 4.

Antallet af ansøgere på erhvervsområdet faldt

med knap 450 personer fra februar til marts 2020. Til sammenligning skete der i

2019 en lille stigning i ansøgere på erhvervsområdet fra februar til marts 2019.

Isoleret vil faldet i antallet af asylansøgere bidrage til at styrke de offentlige finan-

ser, mens en reduktion i indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag vil bi-

drage til at svække de offentlige finanser. Endvidere vil coronakrisens negative

påvirkning af beskæftigelsesfrekvenserne bidrage til, at herkomstgruppernes net-

tobidrag til de offentlige finanser svækkes. Samlet set forventes coronakrisen at

trække i retning af en svækkelse af indvandreres bidrag til de offentlige finanser.

Side 6 af 34

Figur 3

Antal asylansøgere pr. uge i 2020

Figur 4

Antal ansøgere på erhvervsområdet pr. måned,

2019-marts 2020

Antal asylansøgere

Antal ansøgere

på erhvervsområdet

1.900

1.700

1.500

1.300

1.100

900

700

500

1.700

1.500

1.300

1.100

900

700

500

Antal ansøgere

på erhvervsområdet

1.900

Antal asylansøgere

Uge nr.

Danmark lukker

for indrejse til

landet

Kilde:

Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Jan. 19

Feb. 19

Mar. 19

Apr. 19

Maj 20

Jun. 19

Jul. 19

Aug. 19

Sep. 19

Okt. 19

Nov. 19

Dec. 19

Jan. 20

Feb. 20

Mar. 20

Apr. 20

Maj 20

Side 7 af 34

1. Nettobidrag for indvandrergrupper

Det danske velfærdssamfund stiller offentlige serviceydelser til rådighed for bor-

gerne. Det drejer sig om fx sundhedsydelser, undervisning, pleje og kulturtilbud.

Samtidig udbetales overførselsindkomster til personer, som ikke er i beskæfti-

gelse. Både serviceydelser og overførselsindkomster finansieres gennem skatter

og afgifter.

Denne analyse opgør, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark på den ene

side betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager af serviceydelser

og indkomstoverførsler fra det offentlige. Dette kaldes for personens nettobidrag

til de offentlige finanser. Ved at opgøre nettobidraget pr. person er det blandt

andet muligt at illustrere omfordelingen mellem forskellige grupper i befolknin-

gen. Det kan fx være grupper opdelt efter alder, uddannelsesniveau eller her-

komst.

For at beregne den enkeltes nettobidrag er det nødvendigt at fordele samtlige of-

fentlige indtægter og udgifter på de enkelte personer, der bor i Danmark. For en

række indtægter og udgifter foreligger denne individualisering umiddelbart i Dan-

marks Statistiks registre. Det er fx tilfældet for indkomstskatter, ejendomsskatter

samt udgifter til overførselsindkomster.

For øvrige indtægter og udgifter er individualiseringen så vidt muligt foretaget på

baggrund af registeroplysninger om aktivitetsmål og beregnede enhedsudgifter

(fx udgifter til uddannelse, sundhed og børnepasning) eller ved beregninger ud

fra gældende regler (fx vægtafgift og registreringsafgift). Der er imidlertid en

række indtægts- og udgiftsområder, som ikke er knyttet direkte til den enkelte

person, og hvor der ikke foreligger registeroplysninger. Dette gælder fx for ind-

tægterne fra selskabs- og produktionsskatter og udgifter til visse former for kol-

lektivt forbrug. I disse tilfælde er det derfor nødvendigt at anvende forskellige

fordelingsnøgler til individualiseringen.

For en uddybning af beregningsantagelserne henvises til Finansministeriets ana-

lyse

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015

(fra februar 2018).

Opgøres nettobidraget opdelt på herkomstgrupper på baggrund af Danmarks

Statistiks definition af indvandrere, efterkommere og personer af dansk oprin-

delse, indebærer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2017 en nettoudgift

på 33 mia. kr., mens vestlige indvandrere og efterkommer bidrager positivt med

ca. 7 mia. kr.,

jf. tabel 1.1.

Af bilag 1 fremgår en detaljeret opgørelse af de offent-

lige indtægter og udgifter fordelt på herkomst.

Fra 2014, som er det første år, hvor der foreligger opgørelser af nettobidraget til

de offentlige finanser, til 2017 har der generelt været en positiv udvikling i netto-

Side 8 af 34

bidragene for indvandrere og efterkommere. Ikke-vestlige indvandreres nettobi-

drag til de offentlige finanser faldt imidlertid fra 2014 til 2015 som følge af det

store antal indvandrere, der fik tilkendt asyl som opholdsgrundlag i 2015,

jf. tabel

1.1.

Baggrunden for at sammenligne med de reviderede opgørelser for 2014-

2016 i stedet for de tidligere offentliggjorte tal er, at der er sket revisioner af de

historiske tal for de offentlige finanser, endvidere er de reviderede nettobidrag

for 2014-2016 opgjort på data om

hele

befolkningen frem for den 33 pct. stik-

prøve, der ligger til grund for de tidligere opgørelser. Der er i forbindelse med

opdatering til fuldtællingsdata gennemført et par mindre korrektioner i opgørel-

sesmetoden,

jf. bilag 2.

Tabel 1.1

Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på herkomst fra 2014-2017

2014

2015

2016

2017

Mia. kr. (2017-niveau)

Dansk oprindelse

Ikke-vestlige i alt

- Ikke vestlige indvandrere

- Ikke vestlige efterkommere

Vestlige i alt

- Vestlige indvandrere

- Vestlige efterkommere

-37

-18

-19

-2

-41

-22

-19

-2

-37

-19

-18

-2

-33

-15

-17

-2

Gns. pr. person, 1.000 kr. (2017-niveau)

Dansk oprindelse

Ikke-vestlige indvandrere

Ikke-vestlige efterkommere

Vestlige indvandrere

Vestlige efterkommere

-64

-146

-77

-72

-138

-78

-60

-125

-75

-45

-118

-73

Anm.:

Kilde:

Tallene er opregnet til 2017-niveau med udviklingen i nominelt BNP. Nettobidragene for 2014 til

2016 er opgjort på baggrund af revideret metode og nyeste opgørelser af de historiske tal for de

offentlige finanser.

Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Faldet i nettoudgiften til indvandrere og efterkommere er sket på trods af, at en

stigning i antallet af indvandrere og efterkommere isoleret set har øget gruppens

nettoudgift til de offentlige finanser. Dette afspejler sig i stigende gennemsnitlige

nettobidrag til de offentlige finanser for herkomstgrupperne. Det skal blandt an-

det ses i lyset af en stigning i beskæftigelsesfrekvensen, samt forskydninger i op-

holdsgrundlaget for især ikke-vestlige indvandrere, der har bidraget til et fald i

nettoudgiften,

jf. nedenfor og bilag 3.

Det bemærkes, at analysen tager udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo for

2017, som blandt andet er påvirket af konjunktursituationen og særlige midlerti-

dige forhold og særlige poster (fx PAL-skat og selskabsskat), der kan adskille sig

fra de skønnede strukturelle niveauer for disse poster. At der tages udgangspunkt

i den faktiske offentlige saldo hvert år betyder også, at der fra år til år sker relativt

Side 9 af 34

store ændringer i nettobidraget for personer af dansk oprindelse. Det skal bl.a.

ses i lyset af store årlige ændringer i PAL-skatten, selskabsskatten og i 2015 en

ekstraordinær omlægning af kapitalpensionsordningen, som i høj grad har sat sig

i nettobidraget for personer af dansk oprindelse.

Når der korrigeres for disse særlige forhold i 2017, ændrer det stort set ikke net-

tobidraget for indvandrere og efterkommere, mens nettobidraget for personer af

dansk oprindelse reduceres med 28 mia. kr. i forhold til opgørelsen i tabel 1.1,

jf.

bilag 4.

Heraf fremgår det også, at de korrigerede nettobidrag for personer af

dansk oprindelse svinger mindre fra år til år, end de faktiske nettobidrag. Det be-

mærkes, at der alene korrigeres for en række særlige poster og ikke korrigeres for

betydningen af den generelle konjunkturudvikling, hvad der fx gøres i Finansmi-

nisteriets beregning af den strukturelle saldo.

For personer af dansk oprindelse er nettobidraget steget med 29 mia. kr. fra 2016

til 2017. Dette afspejler netop, at analyserne tager udgangspunkt i den faktiske

offentlige saldo, som kan variere betydeligt fra år til år blandt andet på grund af

konjunkturudvikling og de særlige poster.

Arbejdsmarkedstilknytning for herkomstgrupper

Den enkeltes nettobidrag til de offentlige finanser afhænger i vidt omfang af til-

knytningen til arbejdsmarkedet og således af, om vedkommende er i beskæfti-

gelse eller modtager en overførselsindkomst. I 2017 var knap 75 pct. af både

vestlige indvandrere og efterkommere i aldersgruppen 25-64 år i beskæftigelse

mod 80 pct. af personer af dansk oprindelse. Lavest var beskæftigelsesandelen

blandt ikke-vestlige indvandrere med 55 pct., som også er herkomstgruppen med

den største andel uden for arbejdsstyrken,

jf. figur 1.1.

Figur 1.1

Arbejdsmarkedstilknytning opdelt på

herkomstgrupper, 25-64-årige, 2017

Pct.

100

Pct.

100

Figur 1.2

Ændring i arbejdsmarkedstilknytning fra 2016-

2017 opdelt på herkomstgrupper, 25-64-årige

Pct.

-1

-2

-3

-4

Efterkommere,

vestlige

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Dansk

oprindelse

Pct.

-1

-2

-3

-4

Efterkommere,

vestlige

Beskæftigede

Ledige

Studerende

Uden for arbejdsstyrken

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Dansk

oprindelse

Beskæftigede

Ledige

Studerende

Uden for arbejdsstyrken

Anm.:

Kilde:

Arbejdsmarkedstilknytningen er opdelt efter den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik opgjort

ultimo november 2017. Ændringerne i figur 1.2 er opgjort som den reviderede opgørelse af

nettobidraget fra 2016 sammenlignet med 2017.

Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Side 10 af 34

Fra 2016 til 2017 er der sket en stigning i beskæftigelsen på tværs af alle her-

komstgrupperne bortset fra vestlige efterkommere. For de vestlige efterkommere

skyldes faldet i beskæftigelsen i høj grad, at flere har påbegyndt en uddannelse.

Beskæftigelsen er steget med godt 2 pct.-point for ikke-vestlige indvandrere, hvil-

ket modsvares af et fald i andelen af personer uden for arbejdsstyrken,

jf. figur

1.2.

En underopdeling af arbejdsmarkedstilknytningen på køn viser, at beskæftigel-

sesandelen for ikke-vestlige indvandrere er omkring hhv. 50 og 60 pct. for kvin-

der og mænd, mens den for kvinder og mænd med dansk oprindelse er ca. 80

pct.,

jf. figur 1.3a og 1.4a.

Det er imidlertid også de ikke-vestlige indvandremænd og -kvinder, der har ople-

vet den største fremgang i beskæftigelsen fra 2016 til 2017,

jf. figur 1.3b og 1.4b.

For mandlige ikke-vestlige indvandrere er beskæftigelsen steget med knap 3 pct.-

point, mens beskæftigelsen er steget med knap 2 pct.-point for kvinderne. På

tværs af alle herkomstgrupper er der sket et fald i andelen af kvinder uden for ar-

bejdsstyrken. For alle herkomstgrupper – bortset fra vestlige efterkommere –

modsvares dette af en stigning i beskæftigelsen. For kvindelige efterkommere fra

vestlige lande skyldes faldet i andelen uden for arbejdsstyrken entydigt, at flere er

i uddannelse.

Side 11 af 34

Figur 1.3a

Arbejdsmarkedstilknytning for

mænd

opdelt

på herkomstgrupper, 25-64-årige, 2017

Figur 1.3b

Ændring i arbejdsmarkedstilknytning for

mænd

fra 2016-2017 opdelt på

herkomstgrupper, 25-64-årige

Pct.

-1

-2

-3

-4

Pct.

-1

-2

-3

-4

Pct.

100

Efterkommere,

vestlige

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Dansk

oprindelse

Pct.

100

Efterkommere,

vestlige

Beskæftigede

Ledige

Studerende

Uden for arbejdsstyrken

Beskæftigede

Ledige

Studerende

Uden for arbejdsstyrken

Figur 1.4a

Arbejdsmarkedstilknytning for

kvinder

opdelt

på herkomstgrupper, 25-64-årige, 2017

Figur 1.4b

Ændring i arbejdsmarkedstilknytning for

kvinder

fra 2016-2017 opdelt på

herkomstgrupper, 25-64-årige

Pct.

-1

-2

-3

-4

Efterkommere,

vestlige

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Dansk

oprindelse

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Dansk

oprindelse

Pct.

100

Pct.

100

Pct.

-1

-2

-3

-4

Efterkommere,

vestlige

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Dansk

oprindelse

Beskæftigede

Ledige

Studerende

Uden for arbejdsstyrken

Beskæftigede

Ledige

Studerende

Uden for arbejdsstyrken

Anm.:

Kilde:

Se anm. til figur 1.1 og 1.2.

Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Nyindvandrede

Blandt ikke-vestlige indvandrere i 2017 er godt 14 pct. kommet til Danmark i lø-

bet af de seneste to år, dvs. i 2016 eller 2017. Det er knap 4 pct.-point mindre

end andelen af nyindvandrede året før,

jf. tabel 1.2.

For både ikke-vestlige og vest-

lige indvandrere har de personer, der er indvandret i løbet af de seneste to år, et

mindre nettobidrag end hele gruppen af hhv. ikke-vestlige og vestlige indvan-

drere (tal i parentes). Det skal ses i lyset af, at personer, der ikke indvandrer som

følge af arbejde, i gennemsnit først vil bidrage positivt til de offentlige finanser,

når de har opnået fodfæste på det danske arbejdsmarked.

Side 12 af 34

Tabel 1.2

Andelen af ikke-vestlige og vestlige indvandrere, som er indvandret i løbet af de seneste to år, og

gennemsnitligt nettobidrag i 2016 og 2017

Andel

nyindvandrede pct.

2016

Ikke-vestlige indvandrere

Vestlige indvandrere

18,2

23,6

2017

14,4

21,1

Gennemsnitligt nettobidrag

1.000 kr. (2017-niveau)

2016

-114 (-60)

22 (33)

2017

-63 (-45)

28 (39)

Anm.:

Kilde:

Indvandrere i 2017, der er indvandret i løbet af de seneste to år, defineres ved personer, der er

indvandret og har opnået opholdsgrundlag i 2017 eller 2016. I 2016 er det personer, der er

indvandret og har opnået opholdsgrundlag i 2015 eller 2016. Tallene for 2016 er opgjort på

baggrund af den reviderede opgørelse af nettobidraget fra 2016 og opregnet til 2017-niveau med

udviklingen i nominelt BNP.

Parentesen angiver det gennemsnitlige nettobidrag for hele gruppen (dvs. både personer, der lige

er indvandret, og herboende indvandrere).

Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Fra 2016 til 2017 er nettobidraget for nyindvandrede indvandrere fra ikke-vest-

lige lande steget fra -114.000 kr. til -63.000 kr. Forklaringen skal bl.a. findes i for-

skydninger i opholdsgrundlaget for gruppen af nyindvandrede.

I 2017 kom ikke-vestlige indvandrere i højere grad til landet som følge af arbejde

og studie, mens en langt større andel af ikke-vestlige indvandrere, der fik op-

holdstilladelse i 2016, fik opholdstilladelse som asyl,

jf. figur 1.5.

I afsnit 3 ses nærmere på forskydninger i sammensætningen af indvandreres op-

holdsgrundlag.

Figur 1.5

Nytilkomne ikke-vestlige indvandrere opdelt på

opholdsgrundlag, 2015/16 og 2016/17

Pct.

Studie

Familie-

sammenførte

Asyl mv.

Erhverv

Øvrige

Figur 1.6

Nytilkomne vestlige indvandrere opdelt på

opholdsgrundlag, 2015/16 og 2016/17

Pct.

Studie

Familie-

sammenførte

Erhverv

Øvrige*

Pct.

Nytilkomne, 2015 & 2016

Nytilkomne, 2016 & 2017

Nytilkomne, 2015 & 2016

Nytilkomne, 2016 & 2017

Personer fra EU/EØS-lande, som opholder sig i landet uden nærmere specificeret årsag, er

indeholdt i gruppen ”Øvrige”.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Side 13 af 34

Nettobidrag og alderssammensætning

Velfærdssamfundets indretning indebærer, at personers bidrag til de offentlige fi-

nanser varierer over livet. Børn og ældre indebærer typisk en nettoudgift, idet de

i højere grad trækker på en række offentlige serviceydelser så som pasning, ud-

dannelse og sundhed. Samtidig er de kun i begrænset omfang på arbejdsmarke-

det. For alle herkomstgrupper er det således tilfældet, at nettobidraget til de of-

fentlige finanser er negativt først og sidst i livet,

jf. figur 1.7.

Når forskellige herkomstgruppers nettobidrag sammenlignes, kan en del af de

målte forskelle således afspejle forskelle i alderssammensætningen mellem grup-

perne. De negative bidrag fra efterkommere skyldes primært, at efterkommere

overvejende består af børn og unge, der trækker på de offentlige serviceydelser,

men kun i mindre grad bidrager. Når der standardiseres for de underliggende

forskelle i alderssammensætningen mellem grupperne, øges nettobidraget således

betydeligt for vestlige og ikke-vestlige efterkommere,

jf. figur 1.8.

Indvandrere kommer typisk til landet senere i livet og mange rejser igen inden

pensionsalderen. Indvandrerne er således overrepræsenterede i de erhvervsaktive

aldre i forhold gruppen af personer af dansk oprindelse, og aldersstandardiserin-

gen betyder derfor, at de gennemsnitlige nettobidrag for indvandrere fra både

vestlige og ikke-vestlige lande falder med hhv. 36.000 kr. og 45.000 kr.

Figur 1.7

Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på

alder, 2017

1.000 kr.

300

200

100

-100

-200

-300

-400

1.000 kr.

300

200

100

-100

-200

-300

-400

Figur 1.8

Faktiske og aldersstandardiserede

gennemsnitlige nettobidrag, 2017

1.000 kr.

-20

-40

-60

-80

-100

-120

-140

1.000 kr.

-20

-40

-60

-80

-100

-120

-140

Efterkommere,

vestlige

Dansk oprindelse

Indvandrere, ikke-vestlige

Indvandrere, vestlige

Faktiske

Aldersstandardiseret

Anm.: Alderen er opgjort ultimo 2017. I figur 1.7 er det gennemsnitlige nettobidrag fra 70 år og opefter

vist som et 3-års glidende gennemsnit på grund af et lille antal observationer. Ved aldersstandar-

diseringen beregnes det gennemsnitlige nettobidrag for herkomstgruppen i det hypotetiske scena-

rie, hvor herkomstgruppens alderssammensætning svarer til alderssammensætningen for personer

af dansk oprindelse.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

At de gennemsnitlige standardiserede nettobidrag for indvandrere fra ikke-vest-

lige lande er markant lavere end det gennemsnitlige nettobidrag for personer af

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Side 14 af 34

dansk oprindelse er et udtryk for, at de aldersspecifikke nettobidrag er forholds-

vis lave for ikke-vestlige indvandrere blandt andet på grund af relativt lav er-

hvervsdeltagelse.

Det faktiske nettobidrag for ikke-vestlige indvandrere er i gennemsnit -45.000

kr., mens det for ikke-vestlige efterkommere er -118.000 kr. Ses der alene på per-

soner i den erhvervsaktive alder er det gennemsnitlige nettobidrag højere for

både ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. For ikke-vestlige efterkommere

bliver nettobidraget her positivt, hvilket også er tilfældet for vestlige efterkom-

mere,

jf. tabel 1.3.

Tabel 1.3

Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på herkomst, 2017

Gennemsnit

(25-64-årige)

1000 kr.

119

136

-14

107

Nettobidrag i alt

Mia. kr.

Hele befolkningen

Dansk oprindelse

Indvandrere og efterkommere i alt

- Ikke-vestlige indvandrere

- Ikke-vestlige efterkommere

- Vestlige indvandrere

- Vestlige efterkommere

-25

-15

-17

-2

Personer

1.000

5.770

5.014

756

340

147

240

Gennemsnit

1.000 kr.

-33

-45

-118

-73

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Fordeling af nettobidrag

De gennemsnitlige nettobidrag dækker over en stor variation inden for her-

komstgrupperne. Ved at se på personer i den erhvervsaktive alder udelukkes

børn og ældre, som, ud over at indebære en gennemsnitlig nettoudgift, også er en

forholdsvis ensartet gruppe. Der er derimod særligt stor variation i nettobidra-

gene for personer i den erhvervsaktive alder, hvilket bl.a. afspejler forskelle i den

enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdstid og lønindkomst.

For personer af dansk oprindelse er det 74 pct. af de 25-64-årige, der bidrager

positivt til de offentlige finanser, mens det for de ikke-vestlige indvandrere i

samme aldersgruppe er 43 pct. For vestlige indvandrere bidrager omkring 20 pct.

i aldersgruppen med over 200.000 kr. til de offentlige finanser, mens det blandt

de ikke-vestlige indvandrere gælder 10 pct.,

jf. figur 1.9.

Fra 2016-2017 er andelen, der bidrager positivt til de offentlige finanser, steget

på tværs af alle herkomstgrupper – stigningen har været størst for indvandrere

fra ikke-vestlige lande,

jf. figur 1.10.

Side 15 af 34

Figur 1.9

Fordeling af nettobidrag på tværs af

herkomstgrupper, 25-64-årige, 2017

Pct.

100

Pct.

100

Figur 1.10

Andel med positivt nettobidrag, 25-64-årige,

2016 og 2017

Pct.

Efterkommere,

vestlige

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Dansk

oprindelse

Efterkommere,

vestlige

Under -200.000 kr.

0-200.000 kr.

-200.000-0 kr.

Over 200.000 kr.

2016

2017

Anm.: Andelen med positivt nettobidrag i 2016 i figur 1.10 er opgjort som den reviderede opgørelse af

nettobidraget fra 2016.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik

Stor variation i nettobidrag på tværs af oprindelsesland og opholdsgrundlag

De gennemsnitlige nettobidrag for indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande

dækker også over store forskelle på tværs af indvandreres oprindelsesland. I 2017

var det gennemsnitlige nettobidrag størst for indvandrere fra Holland, mens det

var mest negativt for indvandrere fra Somalia,

jf. figur 1.11.

Det er i overvejende grad indvandrere fra ikke-vestlige lande, der i gennemsnit

indebærer en nettoudgift, mens indvandrere fra vestlige lande hver især i gen-

nemsnit ofte bidrager positivt til de offentlige finanser. Indvandrere fra Ukraine,

Indien og Kina skiller sig dog ud blandt de ikke-vestlige lande ved at have relativt

høje og positive nettobidrag i gennemsnit.

Figur 1.11

Gennemsnitlige nettobidrag fordelt på oprindelseslande, 2017

1.000 kr.

150

100

-50

-100

-150

1.000 kr.

150

100

-50

-100

-150

AFG

TYR

SYR

PAK

SPA

VNM

YUG

UKR

DEU

SOM

BGR

CHN

RUS

ROM

NOR

MAR

Ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Anm.: Efterkommere er ikke medtaget. Der er kun vist oprindelseslande, hvor der bor mindst 5.000

personer i Danmark.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

SWE

GBR

USA

POL

NLD

THA

FRA

PHL

BIH

IRQ

IRN

ITA

ISL

LBN

LKA

LTU

IND

Efterkommere,

ikke-vestlige

Indvandrere,

vestlige

Indvandrere,

ikke-vestlige

Dansk

oprindelse

Side 16 af 34

En stor del af de herboende indvandrere fra vestlige lande kommer fra

EU/EØS-lande, hvor der er fri bevægelighed for arbejdskraften på tværs af lan-

degrænser. Der er et positivt gennemsnitligt nettobidrag fra indvandrere fra hvert

af disse lande.

Den store variation i nettobidraget på tværs af oprindelseslande hænger tæt sam-

men med forskelle i de opholdsgrundlag, som indvandrere fra de forskellige

lande har. Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere kommer til Danmark på

forskellig baggrund og bevæggrund. Indvandrere fra vestlige lande kommer i høj

grad til Danmark for at arbejde eller studere, mens der blandt indvandrere fra

ikke-vestlige lande er flere, som har opnået asyl som opholdsgrundlag eller bliver

familiesammenført til personer, som har opnået asyl som opholdsgrundlag.

Hvor indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, har et positivt netto-

bidrag til de offentlige finanser, er det samlede nettobidrag for hhv. personer, der

har opnået opholdsgrundlag som asyl og personer, der kommer til landet for at

studere, negativt. Personer med erhverv som opholdsgrundlag bidrager i gen-

nemsnit betydeligt mere pr. person til de offentlige finanser, end befolkningen

som helhed, hvilket hænger sammen med, at de i gennemsnit både har højere

skattebetalinger og samtidig trækker mindre på de offentlige indkomstoverførs-

ler.

Forskellene i nettobidrag på tværs af de forskellige opholdsgrundlag afspejler i

høj grad gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Uanset hvilket opholds-

grundlag, den enkelte opholder sig i landet på, er beskæftigelse en afgørende for-

udsætning for, om den enkelte bidrager positivt til de offentlige finanser.

For alle fire typer af opholdsgrundlag er det gennemsnitlige nettobidrag negativt,

når der ses på personer i den erhvervsaktive alder uden beskæftigelse. Dette gæl-

der både vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Modsat er nettobidraget i gen-

nemsnit positivt for indvandrere i beskæftigelse, uanset opholdsgrundlag. En

person, der har opnået opholdsgrundlag som asyl og som er i beskæftigelse, har

således i gennemsnit et positivt nettobidrag,

jf. figur 1.12 og 1.13.

Side 17 af 34

Figur 1.12

Gennemsnitligt nettobidrag for indvandrere i

alderen 25-64 år over opholdsgrundlag for

personer

uden beskæftigelse,

2017

1.000 kr.

250

200

150

100

-50

-100

-150

-200

-250

Asyl mv.

Erhverv

Familie-

Studie mv.

sammenførte

Indvandrere, ikke-vestlige

1.000 kr.

250

200

150

100

-50

-100

-150

-200

-250

Figur 1.13

Gennemsnitligt nettobidrag for indvandrere i

alderen 25-64 år over opholdsgrundlag for

personer

i beskæftigelse,

2017

1.000 kr.

250

200

150

100

-50

-100

-150

-200

-250

Asyl mv.

Erhverv

Familie-

Studie mv.

sammenførte

Indvandrere, ikke-vestlige

1.000 kr.

250

200

150

100

-50

-100

-150

-200

-250

Indvandrere, vestlige

Anm.: Der indgår alene beregnet nettobidrag for personer med oplyst arbejdsmarkedsstatus. Døde og

udvandrede i løbet af året indgår således ikke.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Personer med opholdstilladelse som erhverv omfatter – ud over personer fra

EU/EØS – personer med opholdstilladelse efter internationale rekrutteringsord-

ninger. Generelt bidrager personer med erhverv som opholdstilladelse positivt til

de offentlige finanser, også når man medtager eventuelle familiemedlemmer, som

kan trække på de offentlige udgifter til uddannelse, sundhed mv.

Beløbsordningen er en af de ordninger, som giver mulighed for at få opholdstil-

ladelse, mens personen arbejder for en dansk virksomhed eller institution. Det

centrale krav i beløbsordningen er, at ansættelsen giver en årlig indkomst på

mindst 408.800 kr. i 2017. I 2017 bidrog personer på beløbsordningen samlet

med omkring 2,5 mia. kr. til de offentlige finanser,

jf. tabel 1.4.

Side 18 af 34

Tabel 1.4

Nettobidrag for indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, 2017

2017-niveau

Nettobidrag i alt

Mia. kr.

Personer med erhverv som opholdsgrundlag, i alt

- Inkl. familiemedlemmer, i alt

Heraf:

Personer fra EU/EØS med erhverv som

opholdsgrundlag

- Inkl. Familiemedlemmer

Personer på beløbsordningen

- Inkl. Familiemedlemmer

Andre erhvervsrelaterede ordninger

- Inkl. Familiemedlemmer

7,3

5,2

2,5

2,2

1,5

0,7

116

110

296

142

107

11,2

8,1

Helårspersoner

1.000

157

Gns. nettobidrag

1.000 kr.

127

Anm.: Personer er udvalgt efter deres seneste opholdsgrundlag i 2017 modsat de forrige figurer, hvor

indvandrere er inddelt efter deres første opholdsgrundlag. Rækkerne Inkl. familiemedlemmer

angiver summen af nettobidraget og antallet af helårspersoner, når familiemedlemmer tælles med

i opgørelsen.

Omfatter personer på beløbsordningen samt fast-track ordningens beløbsspor.

Omfatter bl.a. personer med opholdsgrundlag som erhverv under positivlisten og forskere.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Hypotetisk potentialeberegning, hvis ikke-vestlige indvandrere har samme

arbejdsmarkedstilknytning som personer af dansk oprindelse

Forskelle i herkomstgruppernes nettobidrag til de offentlige finanser er i høj grad

påvirket af forskelle i gruppernes beskæftigelsesgrad. I et hypotetisk scenarie,

hvor ikke-vestlige indvandrere har samme arbejdsmarkedstilknytning som jævn-

aldrende personer af dansk oprindelse, øges beskæftigelsen med 23 pct.-point

svarende til godt 75.000 personer, og nettobidraget til de offentlige finanser for-

bedres fra -15 mia. kr. til +3 mia. kr. svarende til en ændring i nettobidraget for

ikke vestlige indvandrere med 18 mia. kr.,

jf. tabel 1.5.

Tabel 1.5

Nettobidrag til de offentlige finaner i 2017 for ikke-vestlige indvandrere, samt en hypotetisk

potentialeberegning, hvis gruppen har samme arbejdsmarkedstilknytning som personer af dansk

oprindelse

Mia. kr., 2017-niveau

Ikke-vestlige indvandreres nettobidrag til de offentlige

finanser i 2017

Hypotetisk scenarie: Samme arbejdsmarkedstilknytning

som personer af dansk oprindelse

Nettobidrag (niveau) Ændring i nettobidrag

-15

Anm.: Tilsvarende beregning fremgår af svaret på Finansudvalgets spørgsmål 243 af 28. maj 2020, som

dog er baseret på 2016-data.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Side 19 af 34

Det skal bemærkes, at der er tale om en hypotetisk potentialeberegning, da der

ikke peges på konkrete tiltag, der kan forventes at indebære en forbedring af in-

tegrationen og beskæftigelsen i et sådant omfang.

Det hypotetiske nettobidrag til de offentlige finanser for ikke-vestlige indvandre-

re er opgjort ved at beregne gennemsnitlige nettobidrag opdelt på alder og socio-

økonomisk status og dernæst beregne effekten af at justere den socioøkonomiske

sammensætning for ikke-vestlige indvandrere.

Det hypotetiske scenarie medfører fx, at de ekstra personer, der kommer i be-

skæftigelse, betaler det samme i skatter og afgifter og i samme omfang trækker på

de offentlige overførsler og serviceydelser, som ikke-vestlige indvandrere, der al-

lerede er i beskæftigelse. Dette formodes at overvurdere effekten af øget beskæf-

tigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, da det må forventes, at den gennemsnit-

lige ledige person ikke vil kunne tjene lige så meget ved beskæftigelse som den

gennemsnitlige person i beskæftigelse. I så fald vil de i mindre grad bidrage med

skattebetalinger og i højere grad modtage overførsler (fx boligstøtte) samt trække

på de offentlige serviceydelser (fx sundhed).

For yderligere metodeforklaring henvises til publikationen

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i

2015,

Finansministeriet.

Den socioøkonomiske status er opgjort ultimo november. Nettobidraget afspejler derimod indkomstfor-

hold mv. for hele året. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har typisk en løsere tilknytning til arbejdsmarke-

det end personer af dansk oprindelse. Derfor vil arbejdsomfanget målt over hele året for indvandrere, der er

i beskæftigelse i november, typisk være lavere end blandt personer af dansk oprindelse. Det bidrager isoleret

set til at undervurdere stigningen i nettobidraget.

Side 20 af 34

2. Udvikling fra 2017-2019

Opgørelsen af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i foregående af-

snit vedrører 2017, som er det seneste år, hvor der foreligger nødvendige detalje-

rede registeroplysninger til at opgøre nettobidraget.

Frem til udgangen af 2019 er der imidlertid sket ændringer i beskæftigelse og an-

tal offentligt forsørgede for gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, som

påvirker indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. For eksempel er løn-

modtagerbeskæftigelsen for indvandrere steget med 37.000 personer i perioden

fra 2017 til 2019. Heraf bidrager ikke-vestlige indvandrere med en beskæftigel-

sesfremgang på 22.000 personer,

jf. figur 2.1.

Flere forhold har bidraget til denne fremgang, herunder konjunkturudvikling og

stigningen i antallet af indvandrere i den erhvervsaktive aldersgruppe. Dertil

kommer, at indførelse af integrationsydelse, 225-timers-regel og kontanthjælps-

loft samt styrket fokus på at flygtninge erklæres jobparate, kan have bidraget.

Det er usikkert, hvor stor tilbagegangen på arbejdsmarkedet bliver som følge af co-

ronakrisen i 2020, men erfaringer fra tidligere kriser viser, at

særligt ikke-vestlige

indvandrere har en stor risiko for at miste jobbet og overgå til ledighed.

Figur 2.1

Udvikling i antal indvandrere i beskæftigelse

(lønmodtagere), 2008-2019

1.000 personer

350

300

250

200

150

100

Vestlige

Ikke-vestlige

1.000 personer

350

300

Figur 2.2

Andel 18-64-årige i lønmodtagerbeskæftigelse

opdelt på herkomst, sæsonkorrigeret

Pct.

250

200

150

100

Dansk oprindelse

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere

Anm.: Selvstændige indgår ikke. Efterkommere er ikke medtaget i figur 2.1 og 2.2.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Fremgangen i beskæftigelsen til 2019 har medført en stigning i beskæftigelsesfre-

kvensen for både indvandrere og personer af dansk oprindelse, men siden 2016

har stigningen været størst blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvan-

drere fra ikke-vestlige lande har dog fortsat en markant lavere beskæftigelsesfre-

kvens end personer af dansk oprindelse,

jf. figur 2.2.

Side 21 af 34

Når beskæftigelsesfrekvensen især er steget for indvandrere fra ikke-vestlige

lande, dækker det blandt andet over en markant stigning i beskæftigelsesfrekven-

sen blandt personer, der har opnået opholdsgrundlag som asyl og familiesam-

menførte til flygtninge. Men beskæftigelsesfrekvensen er også steget for øvrige

ikke-vestlige indvandrere, herunder indvandrere med et erhvervsmæssigt op-

holdsgrundlag,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3

Beskæftigelsesfrekvens blandt 18-64-årige

indvandrere fra ikke-vestlige lande, opdelt på

opholdsgrundlag, sæsonkorrigeret

Pct.

Figur 2.4

Andel 18-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige

lande på offentlig forsørgelse (ekskl. SU),

fuldtidspersoner

Pct.

10 11 12 13

Bruttoledig

Førtidspension

14 15 16 17

Kontanthjælp

Øvrige

Pct.

Asyl

Erhverv

Øvrige

Anm.: Selvstændige indgår ikke. Familiesammenførte til flygtningen indgår i gruppen Asyl. Der forelig-

ger ikke oplysninger om opholdsgrundlag for indvandrere, der kom til Danmark før 1997. Der er

derfor forholdsvis mange personer i gruppen øvrige.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen er steget for indvandrere fra ikke-vest-

lige lande, er andelen på offentlig forsørgelse faldet. I perioden fra 2017 til 2019

er andelen på offentlige forsørgelse faldet med 5,2 pct.-point. (fra 35,0 pct. i 2017

til 29,8 pct. i 2019),

jf. figur 2.4.

Dette fald afspejler en reduktion i antal fuldtids-

modtagere på omkring 11.000 personer i perioden.

Reduktionen i ikke-vestlige indvandrere, der modtager offentlige forsørgelses-

ydelser, har bidraget til, at de offentlige bruttoudgifter til indkomsterstattende

overførsler (ekskl. folkepension, SU og tilskud til fleksjob) er faldet med godt 1

mia. kr. (2019- niveau) i perioden fra 2017 til 2019,

jf. figur 2.5.

Selvom indvandrere fra navnligt ikke-vestlige lande har en markant lavere be-

skæftigelsesfrekvens end personer af dansk oprindelse, står indvandrere i dag for

knap 11 pct. af den samlede (lønmodtager)beskæftigelse i Danmark

jf. figur 2.6.

Hertil kommer et større antal grænsearbejdere, der arbejder i Danmark, men bor i udlandet, samt udlæn-

dinge ansat i udenlandske firmaer, der leverer tjenesteydelser i Danmark og betaler skat i udlandet.

Side 22 af 34

Udenlandsk arbejdskraft spiller således en stor rolle for dansk økonomi og er et

vigtigt supplement til at sikre, at virksomhederne nemmere kan rekruttere den ar-

bejdskraft, de efterspørger. Vurderet ud fra den løn, der samlet set udbetaltes til

indvandrere, anslås herboende indvandrere at bidrage med omkring 10�½ pct. af

den samlede produktion/værditilvækst i Danmark i 2019. Det svarer til omkring

210 mia. kr. (2019-niveau).

Figur 2.5

Udgifter til overførselsindkomst for

indvandrere fra ikke-vestlige lande

Mia. kr.

2017

2018

2019

Øvrige

Førtidspension og ressourceforløb

Kontanthjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv.

Mia. kr.

Figur 2.6

Bidrag fra indvandrere til beskæftigelse og

værditilvækst, opdelt på oprindelsesland, 2019

Pct.

Antal 18-64-årige

Beskæftigelse

Lønsum/produktion

Vestlig

Ikke-vestlige

Anm.: I figur 2.5 er medtaget udgifter til fx dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, integrationsydelser,

efterløn ledighedsydelser, ressource- og jobafklaringsforløb, sygedagpenge mv. Udgifter til folke-

pension, SU og fleksjob indgår ikke. Udgifter for 2017 og 2018 er opregnet til 2019-niveau med

satsreguleringsprocenten. Beskæftigelses- og lønoplysningerne i figur 2.6 er baseret på Danmarks

Statistiks register over lønmodtagerbeskæftigelse for 2019.

Kilde: Jobindsats samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Selvom det er knap 60 pct. af de 18-64-årige indvandrere, der er fra ikke-vestlige

lande, står gruppen for under halvdelen af den værditilvækst, som indvandrere

bidrager med. Det afspejler både, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en

forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens, og at lønnen pr. beskæftiget er relativt lav

for denne gruppe.

Anslået på baggrund af indvandreres andel af den samlede lønsum og bruttoværditilvæksten i 2019.

Side 23 af 34

3. Forskydninger i sammensætningen af

indvandrere

Indvandringen til Danmark har været faldende de sidste fire år og var i 2019

knap 13.000 personer lavere end i 2015, hvor det årlige antal indvandrede var det

hidtil højeste. Dette afspejler især et fald i antallet af indvandrere, der kommer til

landet og får opholdsgrundlag som asyl eller familiesammenført til flygtninge.

Modsat er antallet af indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde og har

opholdsgrundlag som erhverv, steget i samme periode,

jf. figur 3.1.

Forskydningen i sammensætningen af indvandreres opholdsgrundlag har betyd-

ning for indvandreres nettobidrag, da der er store forskelle i tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet på tværs af opholdsgrundlag. På trods af en stigende beskæftigel-

sesfrekvens blandt personer med asyl som opholdsgrundlag er beskæftigelsesfre-

kvensen for personer med erhvervsmæssigt opholdsgrundlag godt 20 pct.-point

højere. En forskydning i sammensætningen af indvandrere mod flere med er-

hvervsmæssigt opholdsgrundlag og færre med opholdsgrundlag som asyl vil der-

for øge indvandreres samlede beskæftigelse og forbedre nettobidraget til de of-

fentlige finanser blandt indvandrere.

Der har siden midten af 2016 været en faldende tendens i antallet af asylansøg-

ninger. Antallet af ansøgninger om asyl har siden udbruddet af coronavirussen

og lukningen af Danmarks grænser været historisk lav. Det lavere antal asylan-

søgninger kan betyde at antallet af indvandrere, der modtager asyl, fortsat vil

ligge på et lavt niveau i resten af 2020,

jf. figur 3.2.

Figur 3.1

Indvandring til Danmark opdelt på

opholdsgrundlag

1.000 personer

Uge nr.

Figur 3.2

Antal asylansøgere pr. uge i 2020

Antal asylansøgere

Danmark lukker

for indrejse til

landet

Antal asylansøgere

Kilde: Danmarks Statistik samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Asyl mv.

Erhverv

Familiesammenført

Studie

Øvrige

Side 24 af 34

Forskydningen i sammensætningen af indvandreres opholdsgrundlag kan også få

betydning for befolkningssammensætningen og andelen af indvandrere fremad-

rettet. Der er stor forskel på, hvor længe indvandrere med forskellige opholds-

grundlag bliver i landet. Indvandrere, der får opholdsgrundlag som asyl, bliver i

høj grad i landet permanent, mens indvandrere, der kommer til Danmark for at

arbejde, hurtigere forlader landet igen. Hvor knap 90 pct. af flygtninge er i landet

10 år efter ankomst, gælder dette 35 pct. for personer med erhvervsmæssigt op-

holdsgrundlag,

jf. figur 3.3.

Indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, bliver i højere grad længere

tid i landet i dag end indvandrere, som kom til landet af beskæftigelsesgrunde før

i tiden. Således var det 54 pct. af de, der indvandrede i 1997, der opholdt sig i

landet 3 år efter, mens det blandt personer, der ankom til Danmark i 2016 var

knap 64 pct.,

jf. figur 3.4.

Også en større andel af indvandrere, der kommer til Danmark for at studere, bli-

ver i landet længere tid. I 1997 opholdt 30 pct. af indvandrere med studie som

opholdsgrundlag sig i landet 3 år efter ankomst. I 2016 var andelen steget til 50

pct. Dette kan dels afspejle, at der i højere grad tages længere uddannelser, og

dels at flere studerende efter endte studier bliver i Danmark for at arbejde og får

nyt opholdsgrundlag som erhverv.

Figur 3.3

Andel af indvandrere, der bliver i Danmark i

årene efter ankomst

Pct.

100

Pct.

100

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

År efter ankomst

Erhverv

Familiesammenført

Studie

Figur 3.4

Andel af indvandrere, der er i Danmark 3 år

efter ankomst på tværs af ankomstår

Pct.

100

Pct.

100

1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Ankomstår

Asyl mv.

Erhverv

Familiesammenført

Studie

Asyl mv.

Anm.: Indvandrere er angivet med det første opholdsgrundlag modtaget efter 1996. Antallet af år efter

ankomst er regnet uden tilbagelægning, og indvandrere indgår derfor alene med det første ophold

i Danmark, hvilket kan undervurdere andelene. I figur 3.3 er andelene beregnet som et vægtet

gennemsnit over ankomstårene 1997-2018.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Indvandrere forventes at udgøre en stigende andel af befolkningen i de kommen-

de år. Stigningen forventes særligt at omfatte indvandrere med opholdsgrundlag

som erhverv, der udgør en stadig stigende andel, mens andelen af indvandrere

med opholdsgrundlag som asyl og familiesammenførte til flygtninge forventes at

Side 25 af 34

falde. Den stigende andel af indvandrere med opholdsgrundlag som erhverv af-

spejler en stigning i både vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der kommer til

Danmark for at arbejde,

jf. figur 3.5 og 3.6.

Figur 3.5

Indvandrere som andel af befolkningen

Figur 3.6

Andel af indvandrere fordelt på

opholdsgrundlag

Pct.

2010

2020

Ikke-vestlig, erhverv

Vestlig, erhverv

2030

Ikke-vestlig, øvrig

Vestlig, øvrig

Pct.

100

Pct.

100

2010

2015

2020

Asyl mv.

Familiesammenført

Øvrig

2025

Erhverv

Studie

2030

Anm.: Der foreligger ikke oplysninger om opholdsgrundlag for indvandrere, der kom til Danmark før

1997. I figur 3.6 er personer, indvandret før 1997 udeladt.

Kilde: DREAMs befolkningsfremskrivning 2019.

Side 26 af 34

Bilag 1. Offentlig saldo opdelt på herkomst

Nedenfor fremgår de offentlige indtægter og udgifter for indvandrere og efter-

kommere og personer af dansk oprindelse. Herkomstgruppernes nettobidrag

fremgår nederst som summen af indtægterne fratrukket summen af udgifterne på

den offentlige saldo.

Tabel a

Offentlig saldo i mia. kr. fordelt på indtægter, udgifter og herkomst, 2017

Dansk Indvandrere, Efterkommere,

oprindelse

vestlige

398

129

315

999

Indvandrere, Efterkommere,

ikke-vestlige

Mia. kr. (årets priser)

Kildeskatter

Kapitalafgift

Selskabsskat

Øvrige direkte skatter

Øvrige indirekte skatter

Sociale bidrag

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

Alle

435

141

348

1.102

Overførselsudgifter

- SU

- Dagpenge

- Sygedagpenge

- Barselsdagpenge

- Kontanthjælp

- Førtidspension

- Efterløn

- Folkepension

- Øvrige udgifter

Subsidier

Individuelt off. forbrug

- Sundhed

- Pleje

- Udsatte

- Daginstitution

288

123

336

102

325

129

381

112

Side 27 af 34

Tabel a (fortsat)

Offentlig saldo i mia. kr. fordelt på indtægter, udgifter og herkomst, 2017

Dansk Indvandrere, Efterkommere,

oprindelse

vestlige

133

126

149

941

Indvandrere, Efterkommere,

ikke-vestlige ikke-vestlige

Mia. kr. (årets priser)

- Uddannelse

- Beskæftigelsesindsats

- Asyl og integration

- Øvrigt indiv. off. forbrug

Kollektivt off. forbrug

- Retsvæsen

- Øvrigt kollektivt forbrug

Øvrige udgifter

Udgifter i alt

Alle

155

145

170

1.069

Nettobidrag

-2

-15

-17

Anm.: Indtægts- og udgiftsområderne er fordelt på herkomstgrupper efter de beskrevne principper for

individualiseringen i

Indvandrernes nettobidrag til de offentlige finanser

(fra april 2016). Som følge af af-

runding summer de enkelte delposter ikke nødvendigvis til de samlede indtægter og udgifter, lige-

som summen af herkomstgrupperne ikke nødvendigvis summer til hele befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Side 28 af 34

Bilag 2. Korrektioner i forhold til tidligere

nettobidragsopgørelser

Datagrundlaget til opgørelsen af nettobidraget til de offentlige finanser er som

noget nyt opgjort på baggrund af data om

hele

befolkningen frem for den 33

pct. stikprøve, der ligger til grund for de tidligere opgørelser.

I forbindelse med det styrkede datagrundlag er der foretaget mindre

korrektioner i opgørelsen af nettobidraget til de offentlige finanser. Det drejer

sig om:

•

Asyl:

Det er kun en andel af de samlede udgifter til indkvartering mv., som

henføres til de personer, der får tilkendt asyl som opholdsgrundlag i året.

Det skyldes, at de samlede udgifter til asyl bl.a. også rummer udgifter til

asylansøgere, som ikke får tilkendt opholdsgrundlag. Denne fremgangs-

metode gjorde sig også gældende i tidligere opgjorte nettobidrag. Bereg-

ningen af andelen af udgifterne, som tilskrives personer, der har fået

tilkendt opholdsgrundlag som asyl inden for året, er imidlertid korrigeret.

Hvor andelen tidligere blev beregnet på baggrund af det gennemsnitlige

antal asylansøgere og antal personer, der opnåede opholdsgrundlag som

asyl i året, bygger andelen nu på Udlændinge- og Integrationsministeriets

opgjorte anerkendelsesprocent korrigeret for omgørelsesprocenten. Der er

desuden foretaget en mindre metodeændring, således at udgifterne i

forbindelse med indkvartering mv. af asylansøgere alene henføres til

nytilkomne personer, der fik opholdsgrundlag som asyl i 2017, og som ikke

tidligere har opholdt sig i Danmark. Således henføres udgifter til asyl ikke til

personer, der har fået opholdsgrundlag som asyl, men som tidligere har

opholdt sig i landet under et andet opholdsgrundlag og dermed fx ikke har

været indkvarteret.

•

Folke- og førtidspension:

Opgørelsen af folke- og førtidspension kan nu

beregnes i et indeværende dataår. Tidligere var det ikke muligt at opgøre

tallene på enkelte år, idet udbetalinger til folke- og førtidspension inden for

et dataår vedrørte udbetalinger delvist fra indeværende dataår og delvist fra

året efter.

•

Subsidier til virksomheder:

Virksomheder med medarbejdere i

løntilskud, fleks- eller skånejob kan få subsidier hertil. Beløbet tilskrives

medarbejderen. I den nye opgørelse af nettobidrag opgøres disse beløb

efter ordning. Dette betyder, at personer i løntilskud nu får tilskrevet

udgiften til løntilskud og tilsvarende for personer i fleks- og skånejob.

Tidligere modtog personer et gennemsnitligt beløb på tværs af ordning.

Side 29 af 34

Det reviderede nettobidrag for 2016 er endvidere korrigeret for ændringer i de

historiske tal for de offentlige finanser.

Korrektionerne har udelukkende en mindre betydning for de ikke-vestlige

indvandreres nettobidrag, som afrundet falder 1 mia. kr. For de øvrige

herkomstgrupper er nettobidraget uændret,

jf. tabel b.

Tabel b

Nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, mia. kr. (2016-niveau)

Vestlige lande

Indvandrere Efterkommere

Nettobidrag 2016

(tidligere offentliggjort)

Nettobidrag 2016

(revideret)

Ændring

-2

Ikke-vestlige lande

Indvandrere Efterkommere

-18

-19

-1

-17

Dansk

oprindelse

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Side 30 af 34

Bilag 3. Dekomponering af ændringer i

nettobidraget fra 2016 til 2017

For indvandrere og efterkommere under ét er nettoudgiften faldet med 6 mia. kr.

fra 2016 til 2017 (2017-niveau), idet der tages udgangspunkt i den reviderede op-

gørelse for 2016,

jf. tabel c.

Tabel c

Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på herkomst

2016

(tidligere

Offentliggjort

)

-2

-31

-36

-19

-18

-2

Antal 2017

1.000 personer

Hele befolkningen

Dansk oprindelse

Indvandrere og efterkommere i alt

Ikke-vestlige i alt

Ikke-vestlige indvandrere

- Ikke-vestlige efterkommere

Vestlige i alt

- Vestlige indvandrere

- Vestlige efterkommere

5.770

5.014

756

487

340

147

268

240

2017

2016

(revideret)

Ændring

2017 –

2016 (rev.)

Mia. kr. (2017-niveau)

-25

-33

-15

-17

-2

-32

-37

-19

-18

-2

Anm.: På grund af afrundning kan summerne afvige fra totalen.

De tidligere offentliggjorte tal opregnet til 2017-niveau med udviklingen i nominelt BNP.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik, samt Økonomisk Analyse: Indvandreres

nettobidrag til de offentlige finanser i 2016 (2019),

Finansministeriet.

Ændringen fra 2016 til 2017 kan for de enkelte herkomstgrupper dekomponeres

i et bidrag fra ændringer i henholdsvis antal personer, alders- og kønssammen-

sætning, arbejdsmarkedstilknytning og enhedsudgifter (netto),

jf. tabel d.

For indvandrere fra ikke-vestlige lande er nettobidraget øget med 4,1 mia. kr. fra

2016 til 2017 på trods af, at stigningen i antallet af ikke-vestlige indvandrere iso-

leret set har reduceret nettobidraget med 0,9 mia. kr. Stigningen i nettobidraget

for denne gruppe afspejler blandt andet en forbedret arbejdsmarkedstilknytning

(højere beskæftigelsesfrekvens), der isoleret set anslås at have bidraget med 1,7

mia. kr. Dertil kommer, at indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reg-

len, der trådte i kraft i løbet af 2016 bidrager til at reducere de gennemsnitlige

indkomstoverførsler til gruppen, der modtager kontanthjælps-/integrations-

ydelse.

Sidstnævnte optræder som et positivt bidrag fra ændringer i enhedsudgifterne

(netto) i tabellen. Dette bidrag afspejler ændringer i det gennemsnitlige nettobi-

drag for de enkelte grupper af køn, alder, herkomst og arbejdsmarkedstilknyt-

ning, der indgår i dekomponeringen.

Side 31 af 34

Tabel d

Dekomponering af ændringer i nettobidraget fra 2016 (revideret) til 2017

Heraf bidrag fra:

Ændring

2016-2017

Alders-

Antal

og kønssam-

personer

mensætning

Arbejds-

markeds-

tilknytning

Enheds-

udgift

(netto)

Mia. kr. (2017-niveau)

Hele befolkningen

Dansk oprindelse

Indvandrere og efterkommere i alt

- Ikke-vestlige indvandrere

- Ikke-vestlige efterkommere

- Vestlige indvandrere

- Vestlige efterkommere

35,2

29,1

6,2

4,1

0,3

1,8

-0,1

-1,4

-0,9

-0,8

0,4

-0,1

-3

-3,5

0,4

-0,2

0,5

0,3

-0,1

7,7

2,2

1,7

0,2

0,3

0,1

29,8

24,9

3,5

0,4

0,9

0,1

Anm.: For både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er dekomponeringen foretaget separat inden for

hver type af opholdsgrundlag, og der er dernæst summeret over de fem typer opholdsgrundlag.

Det betyder, at dekomponeringen af den samlede ændring på de enkelte bidrag afspejler, at

opholdsgrundlagssammensætningen for nytilkomne indvandrere i 2017 afviger fra

sammensætningen for herboende indvandrere ved udgangen af 2016.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Side 32 af 34

Bilag 4. Korrektion for særlige forhold

Analysen tager udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo i 2017. Det betyder,

at de enkelte herkomstgruppers nettobidrag til de offentlige finanser afhænger af,

hvad den faktiske offentlige saldo er i opgørelsesåret. Den faktiske saldo er på-

virket af konjunktursituationen, udsving på de finansielle markeder og andre

midlertidige forhold.

I Finansministeriets tidligere analyser af indvandreres nettobidrag indgår bereg-

ninger, hvor den faktiske saldo korrigeres for, at det faktiske niveau for en række

særlige poster (fx PAL-skat, selskabsskat samt nordsøindtægter) kan adskille sig

fra de skønnede strukturelle niveauer for disse poster. Denne type af korrektio-

ner foretages også ved fastlæggelse af den strukturelle saldo, hvor der desuden

”renses” for betydningen af den generelle konjunkturudvikling.

I 2017 var indtægter fra PAL-skat og selskabsskat større end det strukturelle ni-

veau, mens nordsøindtægter var mindre. Samtidig med en række mindre korrek-

tioner på både indtægts og udgiftssiden udgør særlige poster og midlertidige en-

gangsforhold i 2017 tilsammen en reduktion af den offentlige saldo på ca. 30

mia. kr. Dermed bliver den ”korrigerede” offentlige saldo 3 mia. kr. i 2017,

jf. ta-

bel e.

Det bemærkes, at der her alene korrigeres for en række særlige poster og

ikke er ”renset” for betydningen af den generelle konjunkturudvikling, som der

(som nævnt) korrigeres for i Finansministeriets beregninger af den strukturelle

saldo.

Tabel e

Nettobidrag korrigeret for særlige poster, opdelt på herkomst, 2017

Heraf bidrag fra:

Faktisk

saldo

Ved

korrektion

Forskel

Faktisk

saldo

Ved

korrektion

Forskel

Samlet nettobidrag, mia. kr.

Hele befolkningen

Dansk oprindelse

Indvandrere, ikke-vestlige

Efterkommere, ikke-vestlige

Indvandrere, vestlige

Efterkommere, vestlige

-15

-17

-2

-16

-18

-2

-30

-28

-1

Gns. nettobidrag, 1.000 kr.

-45

-118

-73

-47

-119

-76

-5

-6

-3

-1

-4

-2

Anm.: Ved beregning af herkomstgruppernes korrigerede nettobidrag er en række særlige poster skaleret

til deres strukturelle niveauer. De korrigerede nettobidrag kan ikke tolkes som strukturelle netto-

bidrag, da de særlige poster ikke fanger konjunkturernes påvirkning af fx beskæftigelse og ledig-

hed. Summer kan afvige fra totaler som følge af afrunding.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Side 33 af 34

Korrektionerne af den faktiske saldo i 2017 betyder, at nettobidraget for perso-

ner af dansk oprindelse reduceres med 28 mia. kr., svarende til en reduktion på

ca. 6.000 kr. pr. person. For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sænker

korrektionen nettobidraget med hhv. 3.000 kr. og 1.000 kr. pr. person. Årsagen

til, at nettobidraget i høj grad reduceres for personer af dansk oprindelse er, at fx

PAL-skat og selskabsskat trækker særligt ned for personer af dansk oprindelse.

Korrektionen for de særlige poster medvirker, at de relativt store årlige udsving i

det faktiske nettobidrag for personer af dansk oprindelse, bliver mindre,

jf. tabel f.

Tabel f

Nettobidrag korrigeret for særlige poster, 2014-2017, mia. kr. (2017-niveau)

2014

Hele befolkningen

Dansk oprindelse

Indvandrere, ikke-vestlige

Efterkommere, ikke-vestlige

Indvandrere, vestlige

Efterkommere, vestlige

-44

-11

-18

-19

-2

2015

-17

-20

-18

-2

2016

-12

-19

-18

-2

2017

-16

-18

-2

Anm.: Se anm. til tabel e.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

fm.dk