FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. marts 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 134 (Alm. del) af 3.

februar 2021

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan Nye Borgerliges skattepolitik, der ifølge en

analyse

fra Kraka (”Opgørelse af finansieringsbehovet ved Nye Borgerliges

skattelettelser, Analyse/Kraka af 18. december 2020. Artiklen ”Tænketank: Plan

fra Nye Borgerlige vil koste

80 milliarder og øge uligheden”, Berlingske den 1.

januar 2021) ud fra forskellige beregningsmetoder vil reducere skatter og afgifter

med henholdsvis 54,6 mia. kr., 64,4 mia. kr. og 81,2 mia. kr., vil påvirke de

offentlige finanser? Vil ministeren endvidere oplyse a) hvordan antallet af

offentligt ansatte vil blive påvirket såfremt finansieringen på 81,2 mia. kr. skal

findes ved en forholdsmæssig flad beskæring af alle offentlige udgifter, b) hvis

samme finansieringsbehov skal findes via besparelser på de kommunale udgifter,

hvordan vil besparelserne i beløb og i antal ansatte så fordele sig på landets

kommuner, hvis besparelserne skal ske forholdsmæssigt? c) vil det være muligt at

opretholde den nuværende offentlige service, hvis der skal skæres 81,2 mia. kr. af

det offentlige forbrug?

Svar

Nye Borgerlige (NB) præsenterer i deres økonomiske program tre konkrete,

skattemæssige tiltag:



Selskabsskatten sænkes til 0 pct.



Rente- og udbytteskat sænkes til 25 pct.



Personskat skal være under 40 pct.

Desuden vil NB afskaffe en række afgifter og afvikle erhvervstilskud til udvalgte

brancher for 10 mia. kr. Da afskaffelsen af afgifter og erhvervstilskud er uspecifi-

ceret, vurderes disse elementer ikke i nærværende besvarelse.

I de følgende beregninger lægges det til grund, at NBs politik opnås konkret ved

følgende ændringer i de gældende beskatningsregler:

1. Afskaffelse af selskabsskatten

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Side 2 af 9

2. Afskaffelse af den progressive aktieindkomstskat og en sænkelse af den pro-

portionale aktieindkomstskat til 25 pct. Nettokapitalindkomst udgår af grund-

laget for bundskatten og nedslaget for negativ nettokapitalindkomst afskaffes.

3. Afskaffelse af topskatten og nedsættelse af bundskattesatsen med 2,29 pct.-po-

int fra 12,10 pct. til 9,81 pct. (2022-regler).

Det bemærkes, at effekterne af de enkelte tiltag er beregnet ud fra en antagelse

om, at gældende regler fastholdes uændret på de andre dele af skatteområdet. Der

tages således ikke hensyn til sammensætningseffekter, der måtte følge af, at de

enkelte tiltag kan påvirke hinanden. Da skatteændringerne er markante, kan de

afledte effekter forventes at være ligeså, og skønnene skal derfor tolkes som

vejledende, idet usikkerheden er betydelig.

Desuden baseres beregningerne på regnemetoder, som er udviklet til at håndtere

marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der usikkerhed forbundet

med resultaterne. Ved en fuldstændig afskaffelse af større skatter som fx

selskabsskatten eller topskatten, er resultaterne forbundet med meget stor

usikkerhed. I det følgende er der således tale om mekaniske, beregningstekniske

øvelser.

1. Afskaffelse af selskabsskatten

En afskaffelse af selskabsskattesatsen skal ses i sammenhæng med det øvrige skat-

tesystem.

En central balance i de nuværende regler er hensynet til at undgå

hovedaktionærers

indkomsttransformation.

Hovedaktionærer er aktionærer med bestemmende indfly-

delse i et selskab, og de kan selv afgøre, om virksomhedens overskud udbetales

som løn eller udbytter. Derved kan de påvirke deres egen skattebetaling, og opnå

en lavere beskatning af afkastet af deres arbejdsindsats end tilsigtet i lovgivningen,

ved at tage arbejdsindkomst ud som udbytte, hvis kombinationen af selskabsskat

og den højeste skat på udbytte er lavere end marginalskatten på lønindkomst. I

den nuværende indkomstskattearkitektur er selskabsskatten på 22 pct. og den hø-

jeste aktieindkomstskattesats på 42 pct. fastsat med henblik på, at der skal være

omtrent balance i beskatningen for hovedaktionærer, hvad enten de tager indkom-

sten ud som selskabsoverskud og udbytte eller som løn til højeste marginalskat.

En lavere selskabsskattesats giver alt andet lige hovedaktionærer incitament til at

vælge at tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form af udbytte frem for løn.

NB foreslår dertil en nedsættelse af aktieindkomstskatten til 25 pct., hvilket for-

stærker incitamentet til at vælge beskatning som selskabsoverskud/udbytteind-

komst frem for lønindkomst. Det vil alt andet lige give anledning til et afledt min-

dreprovenu fra lønindkomstbeskatningen. NB foreslår imidlertid også at sænke

personskatter til maksimalt 40 pct., hvilket reducerer det afledte mindreprovenu.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Side 3 af 9

Med den nuværende højeste aktieindkomstskattesats på 42 pct. er kombinationen

af selskabsskat og aktieindkomstskat 54,8 pct. (22 pct. + (1-0,22)*42 pct. = 54,8

pct.), mens den højeste marginalskat for lønindkomst er på 55,9 pct. ekskl. kirke-

skat (8 pct. + (1-0,08)*52,06 pct. = 55,9 pct.). Med indførslen af NBs skattepolitik

bliver kombinationen af selskabsskat og aktieindkomstsskat 25 pct. (0 pct. + (1-

0)*25 pct. = 25 pct.), mens den højest marginalskat for lønindkomst bliver 40 pct.

En afskaffelse af selskabsskattesatsen og den højeste skattesats på aktieindkomst

samt en nedsættelse i den proportionale aktieindkomstskat, som NB lægger op til,

må derfor forventes at give anledning til en markant stigning i indkomstransfor-

mationen blandt hovedaktionærer og andre, der har mulighed for at modtage af-

lønning gennem udbytte. Da hovedaktionærer har omkring 2/3 af den samlede

aktieindkomst må det forventes, at den højere indkomsttransformation for hoved-

aktionærer i væsentligt omfang vil øge mindreprovenuet fra beskatning af lønind-

komst. Der er ikke taget højde for dette i provenuberegningerne, hvilket isoleret

set indebærer en undervurdering af mindreprovenuet.

En afskaffelse af selskabsskatten skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et

mindreprovenu på ca. 47 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Konsekvenser på de offentlige finanser af afskaffelsen af selskabsskatten

Umiddelbart

mindreprovenu

Mindreprovenu

efter tilbageløb

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

Fordelingsvirk-

ning (Gini)

Pct.-point

47,4

0,00

--------------------------- Mia. kr. ---------------------------

Afskaffelse af

selskabsskatten

58,7

50,7

Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør ca. 267 mia. kr. (2021-niveau).

Virkningerne af en evt. parallel nedsættelse af satsen for foreløbig virksomhedsskat i virksomhedsordningen

er ikke medregnet. Derudover er det i besvarelsen lagt til grund, at tillægsselskabsskattesatsen for

kulbrinteindkomst fastholdes uændret på 3 pct., således at den samlede selskabsskattesats for

kulbrinteskattepligtige selskaber er 3 pct.-point for ikke-kulbrinteskattepligtige selskaber og virksomheder.

Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de skønnede virkninger.

Kilde: Finansministeriets beregninger i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 3. december 2020.

I vurderingen af virkningen på de offentlige finanser er medregnet, at selskabs-

skattelempelser påvirker investeringsomfanget og dermed kapitalapparatet pr. be-

skæftiget og arbejdsproduktivteten ad to kanaler. For det første påvirker den ef-

fektive

gennemsnitlige

skattesats i hvilket land, multinationale virksomheder vælger

at placere deres investeringer (lokaliseringen af investeringerne). Denne effekt af-

hænger af såvel den danske gennemsnitlige beskatning som den tilsvarende i andre

lande. Ved så store ændringer, som der lægges op til i spørgsmålet, kan effekten

afvige markant fra effekten ved mindre ændringer og vil være afhængig af udvik-

lingen i andre lande. For det andet påvirker den effektive

marginale

skattesats (for

normalafkastet) størrelsen af investeringerne i de selskaber, der er lokaliseret i

Danmark. Endelig mindsker lavere selskabsskat multinationale selskabers tilskyn-

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Side 4 af 9

delse til overskudsflytning gennem transfer pricing og tynd kapitalisering. Den af-

ledte virkning af lavere overskudsflytning er imidlertid nul, når selskabsskatten

helt afskaffes.

2. Reduktion i aktieindkomstskat, nettokapitalindkomstskat og rentefradrag til 25 pct.

Efter gældende regler beskattes aktieindkomst (udbytter og realiserede aktieavan-

cer) op til en progressionsgrænse på 56.500 kr. i 2021 (det dobbelte for ægtepar

under ét) med 27 pct., mens aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes

med 42 pct.

Aktieindkomstskatten sænkes til 25 pct. ved at fjerne progressionen og sænke den

lave skat på aktieindkomst fra 27 pct. til 25 pct., således at den gældende skattesats

for alt aktieindkomst er 25 pct.

Som nævnt ovenfor må det forventes, at disse skatteændringer vil øge indkomst-

transformationen blandt hovedaktionærer i væsentligt omfang, hvilket giver anled-

ning til et betydeligt, afledt mindreprovenu fra lønindkomstbeskatningen. Der er

som nævnt ikke taget højde for dette i provenuberegningerne, hvilket isoleret set

indebærer en undervurdering af mindreprovenuet.

Indførslen af en flad aktieindkomstsskat på 25 pct. skønnes at give anledning til et

mindreprovenu på ca. 3,8 mia. kr. (2021-niveau) efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel

Personers kapitalindkomst opgøres som et samlet nettobeløb af positive ind-

komstbeløb som fx renteindtægter, kursgevinster på obligationer mv. og negative

fradragsbeløb som fx renteudgifter, kurstab på obligationer mv. For ægtefæl-

ler sambeskattes nettokapitalindkomst.

Efter gældende beskatningsregler medregnes positiv nettokapitalindkomst i be-

skatningsgrundlagene for bund- og topskatten, mens der ikke gives fradrag for ne-

gativ nettokapitalindkomst i disse grundlag. Ved opgørelsen af topskattegrundla-

get medregnes dog alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfra-

drag på 46.800 kr. i 2021 (det dobbelte for ægtepar). For bundskatteydere med po-

sitiv nettokapitalindkomst

–

og for topskatteydere med positiv nettokapitalind-

komst under bundgrænsen på 46.800 kr.

–

er marginalskatten for nettokapitalind-

komst ca. 37 pct. i en gennemsnitskommune. Der gælder et særligt skatteloft for

positiv nettokapitalindkomst på 42 pct.

I beregningerne er det lagt til grund, at en reduktion i beskatningen af positiv net-

tokapitalindkomst til ca. 25 pct. opnås ved at fjerne positiv nettokapitalindkomst

fra bund- og topskattegrundlaget, således at positiv nettokapitalindkomst alene

indgår i grundlaget for kommune- og kirkeskat, som er ca. 25 pct. ekskl. kirkeskat

i en gennemsnitskommune. Tilsvarende opnås en reduktion i beskatningen af ne-

gativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) til ca. 25 pct. ved at fjerne §11 nedslag

for negativ kapitalindkomst, så beskatningen heraf kun indgår i grundlaget for

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Side 5 af 9

kommune- og kirkeskatten. Det bemærkes, at skattesatsen for nettokapitalind-

komst derfor vil variere på tværs af kommuner.

Det skønnes, at tiltagene vedr. nettokapitalindkomst med de anvendte forudsæt-

ninger er forbundet med et

merprovenu

på ca. 1,4 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd,

jf. tabel 2.

Det skyldes, at størsteparten af skatteyderne har negativ nettokapi-

talindkomst, hvorfor nedsættelsen af beskatningen til ca. 25 pct. i gennemsnit in-

debærer en skattestigning.

Tabel 2

Nedsættelse af beskatningen af aktieindkomst og nettokapitalindkomst til 25 pct.

Umiddelbart

mindreprovenu

Mindreprovenu

efter tilbageløb

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

Fordelingsvirk-

ning (Gini)

Pct.-point

0,2

1,0

0,02

0,05

--------------------------- Mia. kr. ---------------------------

Ingen topskat af

kapitalindkomst

Ingen bundskat af

kapitalindkomst

Afskaffelse af nedslaget

for negativ netto-

kapitalindkomst

Nettokapitalindkomst

Tiltag vedr. nettokapital-

indkomst i alt

Aktieindkomstskattetiltag

I alt

0,4

1,5

0,3

1,1

-3,5

-2,7

0,00

-1,6

6,6

5,0

-1,3

5,1

3,9

-1,4

3,8

2,4

0,07

0,36

0,43

Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle beskatningsgrundlag for positiv nettokapitalindkomst er ca. 10 mia.

kr. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de skønnede virkninger. Sumafvigel-

ser skyldes afrunding.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Det er forbundet med en betydelig usikkerhed at skønne over de afledte adfærds-

virkninger af nedsættelse af de højeste skattesatser på aktieindkomst og positiv

nettokapitalindkomst. Usikkerheden forstærkes af, at der spørges til relativt store

ændringer i skattesatserne. Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansierings-

grad på 25 pct. for nedsættelse af aktieindkomstbeskatningen og for afskaffelse af

topskat af positiv nettokapitalindkomst. For afskaffelse af bundskat af positiv net-

tokapitalindkomst forudsættes en selvfinansieringsgrad på 7 pct., mens der forud-

sættes ikke at være adfærdsvirkninger forbundet med nedsættelsen af skattesatsen

for negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget). De summariske selvfinansie-

ringsgrader, som Skatteministeriet og Finansministeriet typisk anvender i forbin-

delse med skøn for provenuvirkningerne af mindre justeringer af aktie- og kapital-

indkomstbeskatningen, afspejler primært en arbejdsudbudsvirkning. Tilgangen

med en summarisk selvfinansieringsgrad tager ikke højde for, at adfærdsændringen

vedrørende placering af opsparingen må forventes at være forholdsmæssigt større,

desto større den isolerede ændring af skattesatsen for positiv nettokapitalindkomst

er.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Side 6 af 9

Det bemærkes, at nedsættelser af beskatningen af aktieindkomst og nettokapital-

indkomst til 25 pct. medfører øgede indkomstforskelle. Målt ved virkningen på

Gini-koefficienten for befolkningens disponible indkomster skønnes beskatning-

stiltagene vedr. aktie- og nettokapitalindkomst at bidrage til en stigning i ind-

komstforskellene med 0,43 pct.-point. Størstedelen af stigningen i indkomstfor-

skellene skyldes reduktionen i aktieindkomstbeskatningen.

Tilsammen skønnes forslagene vedr. den personlige beskatning af kapital- og ak-

tieindkomst at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,4

mia. kr.,

jf. tabel 2.

Hertil skal dog igen bemærkes, at der ikke er taget højde for det

afledte mindreprovenu ved hovedaktionærers øgede indkomsttransformation.

3. Fjernelse af topskatten og reduktion i bundskatten med 2,29 pct.-point

Der betales topskat på 15 pct. af indkomst over topskattegrænsen på 544.800 kr. i

2021. Topskattegrænsen hæves i 2022 til 546.000 kr. (2021-niveau). Det skrå skat-

teloft for personlig indkomst er på 52,06 pct. i 2021 stigende til 52,07 fra 2022 og

frem, mens det for positiv nettokapitalindkomst er på 42 pct. Det skrå skatteloft

indebærer et nedslag i topskatten svarende til en reduktion i topskattesatsen i de

kommuner, hvor den samlede beskatning af hhv. personlig indkomst og positiv

nettokapitalindkomst overstiger skatteloftet. Det er lagt til grund i besvarelsen, at

det skrå skatteloft afskaffes sammen med topskatten.

Det umiddelbare provenu fra topskatten skønnes at udgøre ca. 18,6 mia. kr. i 2025

i 2021-niveau, hvor der i skønnet er taget højde for forventet udvikling i befolk-

ningssammensætningen, herunder den aftalte stigning i pensionsalderen fra 2019-

2022

, samt den resterende indfasning af 2012-skattereformens forhøjelse af tops-

kattegrænsen. En afskaffelse af topskatten skønnes at være forbundet med en sal-

dosvækkelse på ca. 10,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Konsekvenser på de offentlige finanser af afskaffelse af topskatten og nedsættelse af bundskatten

med 2,29 pct.-point

Umiddelbart

mindreprovenu

Mindreprovenu

efter tilbageløb

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

Fordelingsvirk-

ning (Gini)

Pct.-point

--------------------------- Mia. kr. ---------------------------

Afskaffelse af topskatten

Nedsættelse af

bundskattesatsen med

2,29 pct.-point

I alt

18,6

29,3

47,9

14,4

22,6

37,0

10,7

20,9

31,6

0,91

0,11

1,02

Anm.: Da der er tale om en markant ændring i indkomstbeskatningen, og da beregningsforudsætningerne er baseret

på virkninger af marginale ændringer, er de anførte virkninger behæftet med betydelig usikkerhed.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Pensionsalderen hæves fra 65 år til 65�½ år i 2019, 66 år i 2020, 66�½ år i 2021 og 67 år i 2022.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Side 7 af 9

En afskaffelse af topskatten vil øge incitamentet for nuværende topskatteydere til

at anvende muligheden for at flytte en del af deres indbetalinger til ratepension og

livrenteordninger over på en aldersopsparing. En øget omlægning til aldersopspa-

ring vil bidrage til en øget fremrykning af skatteprovenu fra pensionsopsparing,

dvs. bidrage til en styrkelse af saldoen på kort sigt mod en svækkelse på længere

sigt. Det skønnes, at en afskaffelse af topskatten vil bidrage til fremrykning af

skatteprovenu på ca. 0,9 mia. kr. i 2025 i 2021-niveau. Denne fremrykning er ikke

indregnet i den ovenfor opgjorte saldovirkning af en afskaffelse af topskatten.

Det bemærkes, at en afskaffelse af topskatten medfører øgede indkomstforskelle.

Målt ved virkningen på Gini-koefficienten for befolkningens disponible indkom-

ster vil en afskaffelse af topskatten bidrage til en stigning i indkomstforskellene

med 0,91 pct.-point, dvs. svarende til ca. det dobbelte af

Forårspakke 2.0

eller godt

tre gange virkningen af

Skattereform 2012.

En samtidig nedsættelse af bundskattesatsen med 2,29 pct.point medfører, at mar-

ginalskatten på personindkomst kan reduceres til 40,0 pct. i en gennemsnitskom-

mune. For den gennemsnitlig kommunale udskrivningsprocent er marginalskatten

på lønindkomst over grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag og ekskl.

topskat 42,11 pct. (8+0,92*(24,971 + 12,10)=42,11) fra 2022 og frem. Hvis bund-

skatten sænkes med 2,29 pct.-point til 9,81 pct., vil marginalskatten være 40,0 pct.

(8 + 0,92*(24,971 + 12,10

–

2,29)=40,0) ekskl. kirkeskat i en gennemsnitskom-

mune.

Det skønnes, at en reduktion i bundskatten på 2,29 pct.-point vil føre til et min-

dreprovenu på ca. 21 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 3.

Samlet effekt

Når ovenstående virkninger på de offentlige finanser summeres, kan den samlede

effekt af NBs konkrete forslag til ændringer i skattepolitikken på de offentlige fi-

nanser skønnes at udgøre ca. 81 mia. kr. i 2021-niveau efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 4.

Derudover skønnes NBs skattepolitik at medføre øgede indkomstfor-

skelle svarende til en stigning i Gini-koefficienten på 1,45 pct.-point. Der er som

nævnt heri ikke taget højde for krydseffekter mellem de tiltag, der er skønnet over.

Tabel 3

Samlet konsekvensskøn af Nye Borgerliges skattepolitik på de offentlige finanser

Umiddelbart

mindreprovenu

Mindreprovenu

efter tilbageløb

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

Fordelingsvirk-

ning (Gini)

Pct.-point

81,5

1,45

--------------------------- Mia. kr. ---------------------------

Samlet effekt

111,6

91,5

Anm.: Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de skønnede virkninger.

Kilde: Egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Side 8 af 9

a) Effekten på antallet af offentligt ansatte ved en flad beskæring på 81,2 mia. kr.

De samlede offentlige udgifter udgjorde i 2019 over 1.100 mia. kr., hvoraf om-

trent halvdelen bestod af offentlige forbrugsudgifter,

jf. figur 1.

Den offentlige

fuldtidsbeskæftigelse udgjorde ca. 720.000 fuldtidspersoner, hvoraf over halvdelen

var ansat i kommunerne,

jf. figur 2.

Figur 1

Fordelingen af de offentlige udgifter, 2019

Figur 2

Fordeling af offentlig beskæftigelse, 2019

Offentligt forbrug

Indkomstoverførsler

Øvrige

Offentlige nyinvesteringer

Subsidier

Stat

Regioner

Kommuner

Anm.: I figur 2 består delsektoren stat også af sociale kasser og fonde. Den offentlige beskæftigelse er opgjort som

fuldtidsbeskæftigelse, hvilket ikke er sammenligneligt med den offentlige beskæftigelse på

nationalregnskabsform.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hvis besparelsen på 81,2 mia. kr. blev fordelt forholdsmæssigt på baggrund af

regnskabstal for 2019, vil det give anledning til en reduktion af det offentlige for-

brug på ca. 40,1 mia. kr.

Omtrent halvdelen af de offentlige forbrugsudgifter af-

holdes i kommunerne,

jf. tabel 5.

I 2019 blev knap en tredjedel af det offentlige

forbrug anvendt på aflønning af ansatte,

jf. tabel 6.

Tabel 5

Offentligt forbrug fordelt på delsektorer, 2019

2019

Stat

Regioner

Kommuner

I alt

Mia. kr.

152,5

132,0

272,3

556,8

Andel, pct.

27,4

23,7

48,9

100,0

Tabel 6

Underkomponenter i offentligt forbrug, 2019

2019

Aflønning af ansatte

Forbrug i produktionen

Øvrig

I alt

Mia. kr. Andel, pct.

348,6

198,3

10,0

556,8

62,6

35,6

1,8

100,0

Anm.: Delsektoren stat i tabel 1 indeholder også sociale kasser og fonde.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beregningen følger spørgsmålets ordlyd om en ensartet reduktion i alle offentlige udgifter Udgifterne redu-

ceres med ca. 8 pct. Det skal dog bemærkes, at en reduktion af en række øvrige udgifter, navnlig til overfør-

selsindkomster, samtidig ville medføre et fald i de offentlige indtægter fra skatter og afgifter (tilbageløb). Her-

udover kan der være afledte adfærdseffekter. Den strukturelle offentlige saldo ville ikke blive forbedret via

udgiftssiden i samme omfang som svækkelsen via skattesiden.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om Nye Borgerliges skattepolitik, til finansministeren

Side 9 af 9

Det er op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at afgøre,

om de vil anvende deres budgetter på løn til offentligt ansatte eller fx køb af ydel-

ser fra den private sektor. Det er således ikke muligt på forhånd at vurdere, hvor-

dan en sådan besparelse vil påvirke den offentlige beskæftigelse. Det kan dog til

illustration oplyses, at en reduktion i den offentlige beskæftigelse på ca. 8 pct. ville

svare til ca. 65.000 personer.

b) Fordelingen af besparelses- og beskæftigelseseffekterne på tværs af landets kommuner

Kommunernes serviceramme aftales for kommunerne under ét. I den seneste

økonomiaftale med KL for 2021 er servicerammen fastsat til 267,5 mia. kr.

Kommunernes lokale budgetter vedtages i forlængelse af økonomiaftalen, hvor

KL som led i den faseopdelte budgetlægning understøtter en koordinering af bud-

getterne kommunerne imellem under hensynstagen til den samlede serviceramme.

Idet budgetlægningen sker lokalt, er det således ikke muligt at opgøre konsekven-

serne af en besparelse på de kommunale serviceudgifter svarende til 81,2 mia. kr.

for den enkelte kommunes samlede udgiftsniveau og antal ansatte.

c) Opretholdelse af nuværende serviceniveau

Det offentlige forbrug omfatter den service, den offentlige sektor stiller til rådig-

hed for borgerne i form af fx undervisning, lægebehandling og politi, men også fx

administration heraf.

En besparelse i det offentlige forbrug på 81,2 mia. kr. vil være en markant reduk-

tion på i størrelsesorden en syvendedel af det offentlige forbrug.

Det er et mål for regeringen, at væksten i de offentlige forbrugsudgifter skal følge

med udviklingen i demografien, så den offentlige velfærd ikke udhules. Hvis det

offentlige forbrug reduceres med 81,2 mia. kr., vil det indebære en væsentlig re-

duktion i ressourcerne til offentlig service, herunder en kraftig negativ realvækst i

det offentlige forbrug i året, hvor det implementeres.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister