FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om fordelingsvirkningen ved at afskaffe gensidig forsørgerpligt, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. marts 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 133 (Alm. del) af 3.

februar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren på baggrund af tabel 1 i beskæftigelsesministerens svar på B 34-

spørgsmål 26 (folketingsåret 2019-20)

https://www.ft.dk/samling/20191/beslut-

ningsforslag/B34/spm/26/index.htm

redegøre for fordelingsvirkningen ved at af-

skaffe gensidig forsørgerpligt ? Virkningen bedes foretaget ved en decilopdelt for-

deling på disponibel indkomst i kr. og øre og i pct., samt en virkning på Gini-ko-

efficienten. Dette bedes gjort for hhv. fjernelse af gensidig forsørgerpligt i kon-

tanthjælpssystemet, i pensionssystemet, og en samlet virkning.

Svar

Der spørges til fordelingsvirkningen af afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kon-

tanthjælpssystemet og pensionssystemet. Det skal bemærkes, at opgørelserne alene

omfatter skøn for de isolerede virkninger af modregningen af eventuel ægtefælles

eller samlevers indkomst i ydelserne, samt for så vidt angår pensionssystemet der-

til hørende konsekvensjusteringer i modregningsregler og fradragsgrænser, jf. be-

svarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 46 (alm. del) af 20. december

2019. En overgang til fuldt ud individuelle kontanthjælps- og pensionssystemer vil

kræve, at der også tages stilling til andre elementer af indretningen af systemerne,

herunder satsniveauer mv.

Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælpssystemet er baseret på, at ”enhver mand og kvinde har i forhold til

det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18

år.” (Lov om aktiv socialpolitik § 2). Det betyder i praksis, at ægtefæller har gensi-

dig forsørgelsespligt. Derfor beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de

beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag krone for krone af

eventuelle indtægter. Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker

fradrag for 28,40 kr. pr. arbejdstime (2021-niveau).

Fradraget af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet skal ses i lyset af, at

kontanthjælpssystemet udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet. Det bety-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om fordelingsvirkningen ved at afskaffe gensidig forsørgerpligt, til finansministeren

Side 2 af 5

der, at ydelserne hverken kan udbetales, hvis der er adgang til andre offentlige for-

sørgelsesydelser, eller hvis der er adgang til andre private forsørgelsesmuligheder,

herunder egen eller en evt. ægtefælles formue eller indkomst.

En afskaffelse af fradrag af evt. ægtefælles indkomst vil betyde en højere indkomst

for borgere, som efter de gældende regler modtager en lavere kontanthjælp som

følge af fradrag af ægtefælles indkomst, og for borgere, som efter de gældende

regler ikke modtager kontanthjælp som følge af fradrag af ægtefælles indkomst.

Opgørelsen af fordelingsvirkningerne tager udgangspunkt i befolkningssammen-

sætning, opholdstid og arbejdsmarkedsstatus mv. i 2017, som er seneste år med

detaljerede konsoliderede oplysninger om udbetaling af ydelser i kontanthjælpssy-

stemet på individniveau. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at de faktiske

fordelingsvirkninger vil være påvirkede af udviklingen i blandt andet alderssam-

mensætning, indvandring og ledighed. De opgjorte fordelingsvirkninger er derfor

behæftet med en vis usikkerhed og kan ikke fortolkes som prognoser. Der tages

udgangspunkt i beregningerne i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål

nr. 46 (alm. del) af 20. december 2019.

Borgere, der ikke modtager kontanthjælp som følge af ægtefællemodregningen

En andel af befolkningen lever som selvforsørgende, men med en ægtefælle, der

deltager på arbejdsmarkedet. Afskaffes reglerne om modregning af ægtefælles ind-

komst, vil disse personer have mulighed for at træde ind i kontanthjælpssystemet,

hvis de opfylder rådighedskravene og formuekravet i kontanthjælpssystemet.

Det er ikke muligt præcist at afgrænse gruppen af borgere, som i dag ikke modta-

ger kontanthjælp som følge af ægtefællemodregningen. Der tages derfor udgangs-

punkt i en skematisk opgørelse af denne gruppe med status i november måned.

Det skønnes, at der i 2017 var ca. 45.500 selvforsørgende personer med ingen el-

ler lav tilknytning til arbejdsmarkedet

, der havde en ægtefælle med en erhvervs-

indkomst på minimum det, der svarer til den voksne forsørgersats i kontant-

hjælpssystemet.

Personer i ægtepar må tilsammen højst have en formue på 20.000 kr. for at være

berettiget til kontanthjælp. Opgørelsen af, hvad der tæller med som formue, er

delvist baseret på en skønsmæssig vurdering. Kommunen kan fx se bort fra for-

mue, som er nødvendig for at bevare en nødvendig boligstandard eller bør beva-

res af hensyn til arbejde eller uddannelse. Det er derfor ikke muligt entydigt at op-

gøre andelen af personer uden for kontanthjælpssystemet, der vil leve op til for-

muekravet, på baggrund af registeropgørelser. Det skønnes med væsentlig usikker-

hed, at omkring 12.700 personer i gruppen vil leve op til formuekravet, idet de har

Der anvendes Danmarks Statistiks definition af ”øvrige uden for arbejdsstyrken” i november måned samt

personer med en beskæftigelsesgrad og en ydelsesgrad i november på under 10 pct. Derudover medtages en

gruppe personer, der er registreret som selvstændige i november måned, men med en begrænset indkomst.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om fordelingsvirkningen ved at afskaffe gensidig forsørgerpligt, til finansministeren

Side 3 af 5

en nettoformue

, som ikke overstiger 20.000 kr. Opgørelsen tager ikke højde for,

at kommunerne kan vælge at se bort fra dele af formuen, ligesom der ikke er taget

højde for, at det er muligt at nedbringe sin formue med henblik på at leve op til

formuekravet, hvilket trækker i retning af, at størrelsen på gruppen er undervurde-

ret. Modsat vil nogle personer ikke ønske at træde ind i kontanthjælpssystemet

blandt andet som følge af rådighedsforpligtigelsen, hvilket bidrager til, at størrel-

sen på gruppen overvurderes.

Det er lagt til grund for beregningen af fordelingsvirkningerne, at gruppen af po-

tentielle kontanthjælpsmodtagere forventes at modtage en voksensats i kontant-

hjælpssystemet afhængig af forsørgerstatus. Ud af de 12.700 potentielle kontant-

hjælpsmodtagere er der omkring 900 personer, som ikke indgår i fordelingsbereg-

ningerne, da de bor i en familie, som ikke er skattelignet.

Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i pensionssystemet

Førtidspension og folkepension aftrappes af en eventuel partners indtægt. Der er

for folkepensionen og førtidspensionen ikke tale om direkte indtægtsregulering

krone for krone som for kontanthjælp, men aftrapning af dele af pensionsydel-

serne. Indtægtsreguleringen sikrer, at de offentlige ydelser er målrettet personer el-

ler husstande med de laveste indtægter. Samtidig reducerer indtægtsreguleringen

de samlede offentlige udgifter til ydelserne.

Der gælder forskellige regler for opgørelse og indtægtsregulering af den sociale

pension, alt efter om personen er folkepensionist, førtidspensionist på ”gammel”

ordning (tilkendt

før 2003) eller førtidspensionist på ”ny” ordning (tilkendt efter

2002). Det lægges til grund for besvarelsen, at fradragsgrænser og aftrapningspro-

center konsekvensændres, når partners indtægt undtages fra indtægtsgrundlaget,

således at der er overensstemmelse mellem indtægtsgrundlag og indtægtsregule-

ring

For folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel ordning” er grundbelø-

bet ved gældende regler uafhængigt af partnerens indtægt, mens pensionstillægget

og den supplerende pensionsydelse tildeles med udgangspunkt i parrets samlede

indtægt. Dette betyder, at par, hvor begge er pensionister, kan udnytte en partners

uudnyttede fradrag. Ved at afskaffe ægtefælleafhængighed og sænke fradragsgræn-

ser til niveauet for enlige er dette ikke længere muligt.

For et pensionistpar, der hver især har et indtægtsgrundlag under fradragsgrænsen

for enlige, vil det ikke have nogen betydning for parrets samlede sociale pension,

Der anvendes Danmarks Statistiks nettoformuebegreb, der bl.a. dækker over likvide formuer samt reale for-

muer, herunder fx huse og biler. Pensionsformuer indgår ikke i nettoformuebegrebet.

I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 46 (alm. del) af 20. december 2019 er der ved undta-

gelse af indtægt fra ægtefællen ligeledes konsekvensrettet fradragsgrænser og aftrapningsprocenter. Der æn-

dres ikke på ydelsesniveauerne. Det er lagt til grund, at aftrapningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen

for par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9 som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for

enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for pensionstillægget i 2010.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om fordelingsvirkningen ved at afskaffe gensidig forsørgerpligt, til finansministeren

Side 4 af 5

om pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse opgøres med udgangs-

punkt i reglerne for enlige eller for par, idet de hver især vil modtage fuld ydelse i

begge tilfælde. Tilsvarende vil det have begrænset betydning for pensionistpar, der

hver især har et indtægtsgrundlag over fradragsgrænsen for enlige.

Ændringen har således hovedsagelig betydning for de par, hvor den ene har et

indtægtsgrundlag under fradragsgrænsen, og den anden har et indtægtsgrundlag

over grænsen, samt for par, hvor den enes indtægtsgrundlag indebærer, at parrets

samlede pensionstillæg er fuldt aftrappet. I førstnævnte tilfælde vil parret tabe på

en ændring, hvor pensionstillægget gøres uafhængigt af den andens indtægt. Det

skyldes, at pensionisten med den høje indtægt ikke længere kan udnytte det uud-

nyttede fradrag hos partneren. I det andet tilfælde vil parret opnå en gevinst ved

ændringen, idet den ene i parret efter ændringen vil modtage pensionstillæg.

For pensionister i par med en ikke-pensionist indebærer ændringen en højere so-

cial pension for alle, der med gældende regler modtager pensionstillæg eller sup-

plerende pensionsydelse i aftrapningsintervallet, hvis bidraget til indtægtsregule-

ring fra ægtefællen er større end reduktionen i fradragsgrænsen til niveauet for en-

lige. Er bidraget fra ægtefællen mindre end ændringen i fradragsgrænsen, kan æn-

dringen føre til lavere social pension.

Den sociale pension er for førtidspensionister på ”ny” ordning ikke opdelt i

grundbeløb og pensionstillæg, men er samlet i en grundydelse. Effekterne af at af-

skaffe ægtefælleafhængighed er dog lignende dem for folkepensionister og førtids-

pensionister på ”gammel” ordning, idet en ændring i reglerne, så indtægtsregule-

ring alene sker på baggrund af egen indtægt, kan betyde såvel øget som lavere so-

cial pension alt efter, hvordan parrenes indtægtsgrundlag er fordelt på de to.

Fordelingsvirkningerne af en afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i pensionssyste-

met udgør effekterne på førtidspension og folkepension samt afledte virkninger

på boligstøtten. Der er taget udgangspunkt i en opdatering af beregningerne i be-

svarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 46 (alm. del) af 20. december

2019. Fordelingsvirkningerne omfatter ikke varmetillæg, helbredstillæg og medie-

check og inkluderer ikke afledte effekter på udgifter til pensionister i udlandet eller

virkninger på arbejdsudbud.

Fordelingsvirkninger

En afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet skønnes samlet

set at øge den gennemsnitlige disponible indkomst med ca. 490 kr. i 2021-niveau,

svarende til 0,2 pct,

jf. tabel 1.

Virkningen er størst blandt personer i 1. og 2. decil

og skønnes isoleret set at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficien-

ten med ca. 0,07 pct.-point.

Tilsvarende skønnes en afskaffelse af afhængighed af partners indtægt i folkepen-

sion og førtidspension med tilhørende konsekvensændring af fradragsgrænser og

aftrapningsprocenter samlet set at øge den gennemsnitlige disponible indkomst

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om fordelingsvirkningen ved at afskaffe gensidig forsørgerpligt, til finansministeren

Side 5 af 5

med ca. 180 kr. i 2021-niveau, svarende til 0,1 pct. Virkningen er størst blandt per-

soner i 8.-10. decil, hvor der er en positiv effekt på disponibel indkomst, mens

virkningen er negativ blandt personer i 3.-5. decil. Afskaffelsen skønnes isoleret

set at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,04 pct.-po-

int.

Tabel 1

Virkning af afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælps- og pensionssystemet opdelt på ind-

komst (2021-niveau)

Decil

Kontanthjælpssystemet

Kr.

10.

Alle

1.060

1.130

600

490

370

290

270

220

190

330

490

Pct.

1,1

0,7

0,3

0,2

0,1

0,0

0,1

0,2

Pensionssystemet

Kr.

-40

-110

-120

310

540

600

570

180

Pct.

0,0

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,1

Kr.

1.070

1.130

560

380

250

320

580

760

790

900

670

Samlet virkning

Pct.

1,2

0,7

0,3

0,2

0,1

0,2

0,3

0,2

0,3

Pct.-point

Indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten

-0,07

Pct.-point

0,04

Pct.-point

-0,03

Anm.: Årlig virkning på familieækvivaleret disponibel indkomst. Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret

disponibel indkomst. Beregningerne for afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet tager udgangs-

punkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus mv. i 2017. Der er medregnet ændringer i boligstøtten

samt kontanthjælpsreduktion som følge af en højere indkomst for de personer, der efter gældende regler modtager la-

vere kontanthjælp på grund af modregning af ægtefællens indkomst. Der er ikke medregnet ændringer i boligstøtten for

gruppen af potentielle kontanthjælpsmodtagere, da gruppen af boligstøttemodtagere heriblandt er meget lille. Beregnin-

gerne for afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i pensionssystemet inkluderer ikke personlige tillægsydelser og afledte

effekter på udgifter til pensionister i udlandet. Fordelingsberegningerne er foretaget på forskellige datagrundlag for hhv.

kontanthjælpssystemet og pensionssystemet, og den samlede virkning er derfor skønnet som summen af de isolerede

virkninger. Der er således ikke medregnet eventuelle krydseffekter fra samspil mellem kontanthjælpssystemet og pensi-

onssystemet. Afrunding kan medføre, at de isolerede effekter ikke summerer til den samlede virkning.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag, jf. besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 46 (alm. del)

af 20. december 2019.

En afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet og pensionssyste-

met skønnes samlet set at øge den disponible indkomst med ca. 670 kr. i 2021-ni-

veau, svarende til 0,3 pct. Afskaffelsen skønnes at reducere indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten med ca. 0,03 pct.-point.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister