FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksimale årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og 15.000 kr., til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. februar 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 128 (Alm. del) af 29.

januar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksi-

male årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og

15.000 kr.? Ministeren bedes opgøre dette i umiddelbar virkning, efter tilbageløb,

efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb skat og adfærd. Adfærden bedes opdelt

i hhv. forventningseffekt, ydelseseffekt og tilgangseffekt og evt. andre adfærdsef-

fekter. Det empiriske grundlag for disse adfærdseffekter bedes ekspliciteret. Ende-

ligt bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved ændringerne satsen opgjort

som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel

indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren oplyse forsla-

genes virkning på Gini-koefficienten ved ændringerne.

Svar

Dagpengesatsen udgør 90 pct. af den tidligere indkomst, dog maksimalt 19.322 kr.

pr. måned (2021-pl). Dimittender, der ikke har forsørgerpligt, kan få udbetalt 71,5

pct. af den maksimale dagpengesats. Dimittender med forsørgerpligt kan få udbe-

talt 82 pct. af den maksimale dagpengesats. Dette svarer til en bruttoudbetaling på

henholdsvis 13.815 kr. (2021-pl) og 15.844 kr. (2021-pl) om måneden for fuldtids-

forsikrede.

Det skønnes, at den strukturelle bestand af personer, der modtager den maksimale

dagpengesats, er på cirka 56.000 fuldtidspersoner. Ligeledes skønnes det, at cirka

21.000 fuldtidspersoner modtager en dimittendsats, hvoraf dimittender uden for-

sørgerpligt udgør ca. 80 pct.

En forhøjelse af den maksimale årlige dagpengesats med 5.000 (15.000) kr. vil

medføre en månedlig maksimal dagpengesats på 19.739 (20.572) kr. pr. måned

(2021-pl) svarende til en forhøjelse på 417 (1.250) kr. pr. måned,

jf. tabel 1.

Dimittendsatserne vil ligeledes stige, når den maksimale dagpengesats stiger. Brut-

toudbetalingen vil dog stige i mindre grad. Personer, der får en individuelt bereg-

net dagpengesats, vil være uberørt ved en forhøjelse af den maksimale dagpenge-

sats.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om virkningen på de offentlige finanser ved et løft i den maksimale årlige dagpengesats på hhv. 5.000 kr., 7.500 kr., 10.000 kr., 12.500 kr. og 15.000 kr., til finansministeren

Side 2 af 6

Det bemærkes, at der er en række relaterede ydelser og medlemsbidrag, hvor den

maksimale dagpengesats danner grundlag for satsen. Det gælder bl.a. efterløn og

ledighedsydelse. Derudover er statsbidraget, som udgør størstedelen af a-kasse-

medlemskabskontingentet, reguleret efter den maksimale dagpengesatsen. Der er

ikke medregnet virkning af disse ydelser og bidrag ved en forhøjelse af den maksi-

male dagpengesats.

En forhøjelse af den årlige maksimale dagpengesats med 5.000 (15.000) kr. pr. år

vil isoleret set medføre en umiddelbar forværring af de offentlige finanser med

220 (660) mio. kr. pr. år. Heraf udgør de øgede offentlige udgifter til forsørgelse

360 (1.060) mio. kr., mens skattebetalinger på de øgede offentlige udgifter til for-

sørgelse reducere udgifter med 130 (400) mio. kr.

Den højere ydelse til dagpengemodtagere medfører et øget forbrug og dermed et

tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter mv., hvilket isoleret set

forbedrer den offentlige saldo med ca. 50 (150) mio. kr. Efter tilbageløb er tilta-

gets umiddelbare virkning på saldoen således 170 (510) mio. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Udmiddelbar virkning af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats

Forslået satsforhøjelse (kr. pr. år)

5.000

7.500

10.000

Kr. pr. måned

Maksimal dagpengesats

Dimittendsats, forsørger

Dimittendsats, ikke-forsørger

19.739

16.186

14.113

19.947

16.357

14.262

20.155

16.527

14.411

20.364

16.698

14.560

20.572

16.869

14.709

12.500

15.000

Merudgifter, mio. kr. pr. år

1. Umiddelbar virkning (efter skat)

- Heraf forsørgelsesudgifter før skat

- Heraf ændrede skattebetalinger på ydelsen

2. Umiddelbar virkning efter tilbageløb

- Heraf tilbageløb

220

360

-130

170

-50

330

540

-200

260

-80

450

710

-270

340

-100

550

890

-330

430

-130

660

1.060

-400

510

-150

Anm.: I tabellen er tallene afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Dagpenge er inklusiv supplerende kontanthjælp til dag-

pengemodtagere efter karantæne. Der er beregningen taget højde for, at andel af de dagpengeledige, som i

dag modtager den maksimale dagpengesats, vil overgå til en individuelt beregnet dagpengesats ved en forhø-

jelse af den maksimale dagpengesats.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af dagpengemodellen.

Vurderingen af de strukturelle virkninger på beskæftigelsen som følge af en højere

dagpengesats foretages på bagrund af beregningsmetoder, som blev anvendt i for-

bindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Beregningsmetoderne er nær-

mere beskrevet i

Dagpengemodellen

–

En Teknisk Analyserapport.

De anvendte ad-

færdseffekter i modellen er bl.a. estimeret på baggrund af oplysninger om dagpen-

gemodtageres udsigt til en ydelsesændring efter opbrug af retten til dagpenge,

jf.

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 131 (Alm. del) af 12. november 2018.

Side 3 af 6

På baggrund heraf vurderes det, at den højere ydelse vil medføre en lavere afgan-

gen fra dagpenge til beskæftigelse, hvilket skønnes at reducere den strukturelle be-

skæftigelse med 1.400 (4.000) fuldtidspersoner ved en forhøjelse af den årlige

maksimale dagpengesats med 5.000 (15.000) kr. Adfærdsvirkningen følger af, at

ydelsen i dagpengesystemet er højere.

Den højere ydelse vil derudover medføre en øget tilgang til dagpengesystemet, der

skønnes at reducere den strukturelle beskæftigelse med 1.100 (3.400) fuldtidsper-

soner. Adfærdsvirkningen følger af en forventningseffekt for beskæftigede om en

højere dagpengeydelse i tilfælde af ledighed. Det forudsættes altså, at ydelsesstig-

ningen reducerer sandsynligheden for at finde ny beskæftigelse blandt personer,

som er på vej til at indtræde i dagpengesystemet

–

fx personer, som er blevet op-

sagt, men først indtræder i dagpengesystemet efter en opsigelsesperiode.

Den samlede adfærdseffekt vurderes på den baggrund at medføre et fald i den

strukturelle beskæftigelse med 2.500 (7.400) fuldtidspersoner,

jf. tabel 2.

Adfærdsvirkningen skønnes isoleret, at forværre de offentlige finanser med 780

(2.360) mio. kr. Heraf udgør den tabte skat og tilbageløb fra arbejdsmarkedsind-

komst 480 (1.420) mio. kr., mens de øgede udgifter til dagpenge udgør 310 (940)

mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Tabel 2

Adfærdseffekt af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats

Forslået satsforhøjelse (kr. pr. år)

5.000

7.500

10.000

1.000 personer

Beskæftigede

- Heraf reduceret afgang fra dagpenge*

- Heraf øget tilgang til dagpenge**

-2,5

-1,4

-1,1

-3,7

-2,0

-1,7

-5,0

-2,7

-2,3

-6,2

-3,4

-2,8

-7,4

-4,0

-3,4

12.500

15.000

Merudgifter, mio. kr. pr. år

3.a Beskæftigede

- Heraf skat af arbejdsindkomst

- Heraf tilbageløb af arbejdsindkomst

3.b Dagpengemodtagere

- Heraf forsørgelsesudgifter før skat

- Heraf skat af forsørgelsesudgifter

- Heraf tilbageløb af forsørgelsesudgifter

3. Adfærdsvirkning i alt (3.a + 3.b)

480

330

140

310

550

-160

-90

780

710

500

210

460

840

-240

-130

1.180

950

670

280

620

1.120

-330

-180

1.570

1.180

830

350

780

1.420

-410

-220

1.960

1.420

990

420

940

1.710

-500

-270

2.360

Anm.: I tabellen er udgifterne afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Dagpenge er inklusiv supplerende kontanthjælp til

dagpengemodtagere efter karantæne. Der er beregningen taget højde for, at andel af de dagpengeledige, som

i dag modtager den maksimale dagpengesats, vil overgå til en individuelt beregnet dagpengesats ved en for-

højelse af den maksimale dagpengesats. *Den reducerede afgang fra dagpenge følger af ydelseseffekten.

Side 4 af 6

**Den øget tilgang til dagpenge følger af en forventningseffekt, der medfører en øget tilgang til dagpengesy-

stemet fra beskæftigelse, som kaldes tilgangseffekten.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af dagpengemodellen.

Den samlede virkning af forhøjelse af den årlige maksimale dagpengesats med

5.000 (15.000) kr. vurderes på den baggrund at forværre den offentlige saldo med

950 mio. kr. (2.870),

jf. tabel 3.

Tabel 3

Samlede virkning af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats

Forslået satsforhøjelse (kr. pr. år)

5.000

7.500

10.000

12.500

15.000

Merudgifter, mio. kr. pr. år

1. Umiddelbar virkning (efter skat)

2. Umiddelbar virkning efter tilbageløb

3. Adfærdsvirkning

Saldovirkning efter skat, tilbageløb og adfærd

(2+3)

220

170

780

950

330

260

1.180

1.430

450

340

1.570

1.910

550

430

1.960

2.390

660

510

2.360

2.870

Anm.: I tabellen er udgifterne afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Dagpenge er inklusiv supplerende kontanthjælp til

dagpengemodtagere efter karantæne. Der er beregningen taget højde for, at andel af de dagpengeledige, som

i dag modtager den maksimale dagpengesats, vil overgå til en individuelt beregnet dagpengesats ved en for-

højelse af den maksimale dagpengesats.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af dagpengemodellen.

Forhøjes dagpengesatsen med 5.000 kr. afspejler det sig i en umiddelbar stigning i

de disponible indkomster på 36 kr. for hele befolkningen, svarende til en

fremgang i familiernes disponible indkomster på 0,02 pct. Den gennemsnitlige

gevinst i kroner er størst blandt personer i 2. indkomstdecil og er derudover

aftagende for højere indkomstgrupper,

jf. tabel 4.

Det bemærkes, at ændringer i dagpengesatsen påvirker personer i alle

indkomstdeciler, idet også personer med høje årlige indkomster kan have perioder

med ledighed. Dertil kommer, at dagpenge ikke er en individuel ydelse, som ikke

modregnes for partnerens indkomst. Dette medfører, at dagpengemodtageren kan

være placeret relativt højt i indkomstfordelingen som følge af deling af indkomst

inden for husstanden. Således har 5 pct. af de berørte af en forhøjelse af den

maksimale dagpengesats en samlet indkomst, der placerer dem i 10.

indkomstdecil. De berørte af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats er dog

overrepræsenteret i 2.-6. indkomst.

Side 5 af 6

Tabel 4

Umidelbar gevinst af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats for befolkningen fordelt på

indkomstdeciler

Indkomstdecil

Hele

bef.

Forhøjelse med 5.000 kr.

Gevinst i kr. i 2021-niveau

I pct. af disponibel indkomst

Forhøjelse med 7.500 kr.

Gevinst i kr. i 2021-niveau

I pct. af disponibel indkomst

Forhøjelse med 10.000 kr.

Gevinst i kr. i 2021-niveau

I pct. af disponibel indkomst

Forhøjelse med 12.500 kr.

Gevinst i kr. i 2021-niveau

I pct. af disponibel indkomst

Forhøjelse med 15.000 kr.

Gevinst i kr. i 2021-niveau

I pct. af disponibel indkomst

107

0,14

0,12

0,10

0,07

0,05

10.

0,05

0,03

0,02

0,01

0,00

0,02

0,08

0,05

0,04

0,03

0,02

0,01

0,03

127

0,10

0,06

0,05

0,04

0,03

0,02

0,01

0,03

158

0,13

108

0,08

106

0,07

0,06

0,05

0,04

0,03

0,02

0,01

0,04

188

0,15

128

0,09

126

0,08

116

0,07

105

0,06

0,05

0,03

0,02

0,01

106

0,05

Fordeling af de berørte, pct.

100

Anm.: Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler efter deres familieækvivalerede disponible indkomst. Gevinsten i

kroner er opgjort for personerne uden ækvivalering.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

En forhøjelse af den maksimale dagpengesats bidrager til en reduktion i de op-

gjorte indkomstforskelle. For forhøjelserne op til 10.000 kr. udgør reduktionen i

indkomstforskellene omkring 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, mens

forhøjelserne på 12.500 og 15.000 kr. bidrager til en reduktion på omkring 0,02

pct.-point,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Fordelingsvirkning af en forhøjelse af den maksimale dagpengesats målt ved Gini-koefficienten

Forhøjelse af den maksimale dagpengesats, kr. pr. år

7.500

10.000

12.500

15.000

-0,01

-0,02

5.000

Ændring i Gini-koefficient,

pct.point

-0,01

Anm.: Der indgår alene effekten af virkninger på udgifterne til dagpenge (efter skat) og ikke fra øvrige områder (fx

efterløn og kontingent til a-kasse), som er bundet på dagpengesatsen.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Med venlig hilsen

Side 6 af 6

Nicolai Wammen

Finansminister