Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 126 (Alm. del) af 28.
januar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm del - spørgsmål 282 (2019-20), hvor der
ønskes en oversigt over alle aftaler, der er lavet i relation til coronakrisen til dags
dato, med angivelse af aftaleparterne, og en status for, hvordan aftalerne er blevet
udmøntet? Og vil ministeren i særskilt bilag oplyse, hvor mange midler der i hver
aftale og udmøntende lovgivning/aktstykke er blevet budgetteret og faktisk af-
holdt?
Svar
Der er udarbejdet en opdateret oversigt over udmøntning af politiske aftaler ifm.
corona-krisen.
Finansministeriet har til brug for den opdaterede besvarelse anmodet om oplys-
ninger fra de relevante ministerier. Der er på baggrund heraf udarbejdet en opda-
teret oversigt over status for udmøntning af indgåede aftaler, der er lavet i relation
til corona-krisen,
jf. bilag 1.
Den konkrete udmøntning af aftalerne er angivet pr.
28. januar 2021.
Der er i tillæg til tidligere udarbejdede oversigter angivet det konkrete bevillings-
optag ifm. de angivne aktstykker og lovgivning. Det bemærkes hertil, at der i for-
bindelse med
Forslag til tillægsbevillingslov for 2020
er foretaget en nedskrivning af
uforbrugte bevillinger ved udgangen af 2020. For afholdte udgifter henvises til
svar på FiU spm. 127. Det bemærkes, at der i oversigten er angivet aftaler, der er
indgået mellem Folketingets partier til og med d. 28. januar, og hvor der er udar-
bejdet en aftaletekst. Herudover er der lavet yderligere tiltag i regi af trepartsaftaler
med arbejdsmarkedets parter og aftaler med Kommunernes Landsforening og
Danske Regioner. Oversigten er desuden afgrænset til alene at omfatte nationale
indsatser vedr. COVID-19.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk