Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. februar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 125 (Alm. del) af 27.
januar 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten ved den indgåede aftale
om kompensation af minkavlerne, og ligeledes oplyse indkomstvirkningen på di-
sponibel indkomst opdelt på deciler, og for 10. decil opdelt på percentiler?
Svar
Den 25. januar 2021 blev
Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af
COVID-19
indgået mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti og Liberal Alliance. Erstatning til minkavlerne og følgeerhverv,
udgifter til
nedrivning mv.
som følge af aftalen skønnes med nogen usikkerhed at udgøre mel-
lem 15,5 og 18,8 mia. kr.
Aftalen etablerer en erstatningsordning for de danske minkavlere, der tager højde
for, at aflivningen af alle danske mink sætter erhvervet i en helt særlig situation,
som medfører et midlertidigt forbud af erhvervet, herunder af den aktuelle infra-
struktur i erhvervet.
Erstatningerne til de enkelte minkavlere eller følgeerhverv er ikke udmålt endnu
og kan således ikke gøres til genstand for en fordelingsberegning. Når erstatnin-
gerne til minkavlerne og følgeerhverv er udmålt og udbetalt, bør det overvejes
nøje i hvilket omfang en opgørelse af fordelingsvirkningerne er meningsfuldt, og i
givet fald hvordan en sådan skal fortolkes. Erstatningen til erhvervet træder såle-
des i stedet for indkomst, som erhvervet kunne forvente i fravær af nedlukningen
som følge af COVID-19. Hvordan ordningen kan siges at påvirke indkomstforde-
lingen afhænger således af beregningstekniske antagelser om det relevante grund-
scenarium.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk