FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om den årlige økonomiske udgift for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden sommeren 2019, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. juni 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af 20.

januar 2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren med udgangspunkt i opdateringen af tabel 1 i svaret på L 1 -

spørgsmål 71, jf. FIU alm del - spørgsmål 122 redegøre for den årlige økonomiske

udgift for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiati-

ver, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden sommeren 2019?

Svar

I besvarelsen indgår initiativer fra tabel A i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

122 (alm. del) af 11. februar 2021, som med de økonomiske ministeriers gængse

regneprincipper skønnes at have fordelingsvirkninger i 2025. Det er lagt til grund

for besvarelsen, at der spørges til ændring i den disponible indkomst og afgiftsbe-

talingen for familietyperne.

De gennemførte og foreslåede skatte- og afgiftsinitiativer medfører samlet set et

umiddelbart merprovenu på godt 12 mia. kr. i 2025 (2021-niveau ekskl. moms),

hvilket svarer til skatte- og afgiftsforhøjelser på ca. 2.100 kr. i gennemsnit pr. per-

son.

For en række initiativer kan der ikke umiddelbart skønnes over virkningerne for

familietyper, hvilket blandt andet hænger sammen med utilstrækkeligt beregnings-

grundlag, og at nogle initiativer ikke er relevant for familietyperne. Det gælder æn-

dring af reglerne for opgørelse af aktieavancer (L 4), justering af reglerne ved indi-

rekte nedsættelse af gæld (L 4), ophævelse af fradragsret for inddrivelsesrenter (L

64), lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen (L 72), tilpasning af refusions-

ordning for sandsugere (L 72), forhøjelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirk-

somheder (L 76), genindførelse af registreringsafgift på fly (L 97), modernisering

af momsregler for grænseoverskridende handel (L 137), ejendomsinitiativer

(ud-

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over virkningerne af aftalen om

kompensation til bolig-

ejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen.

De konkrete ejendomsskatter for en ejendom afhænger af både vur-

deringen og satserne, som begge fortsat er under konsolidering. Det skyldes, at de nye ejendomsvurderinger

–

der skal danne grundlag for beskatningen af ejerboliger i 2021

–

endnu ikke er endelige. Fx er vurderingsmo-

dellen til fastsættelse af grundværdien for ejerlejligheder endnu ikke færdigkalibreret. Ligeledes er vurderings-

modellen for erhvervsejendomme fortsat under udarbejdelse. Da den nye ejendomsværdiskattesats afhænger

af de samlede vurderinger for alle ejerboliger og grundskyldspromillerne af de samlede vurderinger for alle

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om den årlige økonomiske udgift for Finansministeriets familietyper som følge af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået siden sommeren 2019, til finansministeren

Side 2 af 10

skydelse af boligskatteomlægning fra 2021 til 2024, resterende udmøntning af af-

tale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatning, ned-

sættelse af ejendomsværdiskattesats samt justering af nedslag (L 194), nedsættelse

af stigningsbegrænsning for grundskyldsgrundlaget (L 194)), annullering af afgifts-

lempelsen for hotellers rumvarme, genindførsel af pvc-afgift (L 68), forhøjelse af

rumvarmeafgift for fossile brændsler (L 90), genindførelsen af emballageafgiften

på pvc-folier (L 106) og afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksom-

heds- og kapitalafkastordningen (L 106). For så vidt angår udskydelse af midlerti-

dig energiafgift er der endnu ikke truffet konkret beslutning om udmøntning, jf.

Klimaaftale for energi og industri mv.,

så fordelingsvirkninger for 2025 er ukendte.

Der er en række udfordringer forbundet med at omsætte alle de bagvedliggende

skatte- og afgiftsinitiativer til illustrative og retvisende virkninger for konkrete fa-

milietyper. Det skyldes blandt andet, at en række af initiativerne ikke er omfattet af

de gængse regneprincipper for familietypeberegninger. For disse initiativer opgø-

res virkningen, hvis den pågældende familietype specifikt antages at være berørt af

de konkrete initiativer. Den årlige udgift for disse initiativer er derfor ikke bereg-

net ud fra gængse beregningsforudsætninger.

De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i fire kategorier: 1) Initiativer, der har

direkte virkning på de disponible indkomster, 2) initiativer, der vedrører forbrugs-

afgifter, 3) initiativer, der er målrettet erhvervslivet, samt 4) initiativer, der vedrø-

rer familietyper med specifikke karakteristika. I besvarelsen præsenteres virknin-

gen for udvalgte standard familietyper. Initiativerne i besvarelsen indebærer samlet

set nettostramninger for godt 10,9 mia. kr. ekskl. moms (11,9 mia. kr. inkl. moms).

I bilag 1 fremgår en oversigt over kategoriseringen af initiativerne fra tabel A i

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (alm. del) af 11. februar 2021.

1) Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

De oplistede aftaler og udspil indeholder initiativer, som enten påvirker ydelsessy-

stemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de

disponible indkomster. Initiativerne medfører en samlet lempelse af direkte skatter

på 0,6 mia. kr. Hertil kommer en stramning på 0,4 mia. kr. som følge af afskaffel-

sen af hovedaktionærnedslaget, som udelukkende har virkning i 10. decil, jf. svar

på Finansudvalgets spørgsmål nr. 384 (alm. del) af 13. november 2020, hvorfor

der ikke er nogen virkning for familietyperne, eftersom der ikke er nogen familie-

typer med et indkomstniveau, der kan placere dem i 10. decil. I overensstemmelse

med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirkninger medregnes alene

de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster. Det betyder, at eventuelle

adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

ejendomme, er der fortsat usikkerhed om den almindelige ejendomsværdiskattesats, progressionsgrænsen for

ejendomsværdiskatten og grundskyldspromillerne. Som følge heraf er der også usikkerhed om skatterabatten

gældende fra 2024 og frem. Med baggrund i ovenstående usikkerheder er der endnu ikke regnet på fordelings-

virkninger af ejendomsskatterne på familietyper.

Side 3 af 10

Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster skønnes blandt andet

at medføre, at en enlig dagpengemodtager uden børn oplever en stigning i dispo-

nibel indkomst på 100 kr., mens en arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig oplever

en stigning på 300 kr.,

jf. tabel 1.

2) Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter

Den disponible indkomst opgøres som den samlede bruttoindkomst fratrukket per-

sonlige indkomstskatter og pensionsindbetalinger, men før betaling af forbrugsaf-

gifter. Det afspejler, at indkomstforskellene søger at sammenligne befolkningens

forbrugsmuligheder og ikke betydningen af befolkningens forbrugsvalg. Ændrede for-

brugsafgifter påvirker dermed ikke befolkningens disponible indkomster direkte,

men indgår i opgørelsen som indirekte virkninger for familiernes økonomi.

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller

sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en

adfærdsændring (og ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitets-

data om befolkningens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens be-

taling af afgifter er generelt behæftet med betydelig usikkerhed.

Initiativerne medfører en samlet stramning af forbrugsafgifter på 0,8 mia. kr. inkl.

moms. For hvert initiativ beregnes ændringen i afgiftsbetalingen på baggrund af den

gennemsnitlige ændring i pct. af den disponible indkomst for personer i det ind-

komstdecil, familietypen forudsættes at være placeret i. Opgørelsen tager udgangs-

punkt i oplysninger om forbrug og afgiftsbetaling fra Danmarks Statistiks

Forbrugs-

undersøgelse.

Initiativerne vedrørende forbrugsafgifter skønnes på denne baggrund blandt andet

at medføre en stigning i afgiftsbetalingen på 100 kr. for en enlig dagpengemodta-

ger uden børn og 400 kr. for en arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig,

jf. tabel 1.

3) Initiativer målrettet erhvervslivet

Initiativerne målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter, mv., med-

fører en stramning på 4,3 mia. kr. og forventes at påvirke husholdninger via ned-

væltning i lønninger eller overvæltning i priserne.

Initiativerne antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred for-

stand og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførs-

ler og lønninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en æn-

dring i lønnen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincip-

perne samt i en ændring af de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de

offentlige overenskomster.

Uanset at en skattestigning eller regulatorisk byrde vedrører en afgrænset sektor,

forudsættes byrden beregningsteknisk nedvæltet i det generelle lønniveau (og altså

ikke kun i lønningerne for ansatte i den omfattede sektor).

Side 4 af 10

På baggrund af ovenstående skønnes alle initiativerne målrettet erhvervslivet sam-

let set at indebære en reduktion i disponibel indkomst på 600 kr. for en enlig dag-

pengemodtager uden børn og 2.100 kr. for en arbejderfamilie med 2 børn i ejer-

bolig,

jf. tabel 1.

Det gælder dog, at en del af byrden ved eksempelvis en særlig selskabsskat kan

bæres af ejerne, i det omfang der er overnormal profit i den finansielle sektor. Det

er ministeriernes vurdering, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at fore-

tage et konkret skøn for, om byrder/lettelser med de konkrete initiativer fuldt ud

nedvæltes i lønningerne, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 145 af 15. fe-

bruar 2021. Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvordan den enkelte familie

bliver påvirket via løndannelsen.

Det bemærkes, at indførelse af lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vil

sikre en mere symmetrisk beskatning, hvor avancer på de omfattede ejendomme

beskattes svarende til andre investeringer. Efter gældende regler er der et incita-

ment til at investere i ejendomme frem for andre investeringer, fordi avancer fra

ejendomme i praksis er lavere beskattet end øvrige avancer. Dette vurderes isole-

ret set at indebære en samfundsøkonomisk gevinst, hvorfor den samlede effekt af

tiltaget på strukturelt BNP vurderes at være begrænset. Denne effekt vil på sigt

betyde, at virkningen af tiltaget på indkomsterne er begrænset.

Man skal desuden være opmærksom på, at de viste familietypeeksempler ikke

nødvendigvis er repræsentative, herunder fordi der er gjort antagelser om forbrug

mv.

Side 5 af 10

Tabel 1

Økonomisk virkning for udvalgte familietyper som følge af skatte- og afgiftsinitiativer (2025-regler i

2021-niveau)

Direkte virkning

på disponibel

indkomst

Indirekte virk-

ning på dispo-

nibel indkomst

(erhvervslivet)

Familietype

Afgifter

Kroner (2021-niveau)

Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig

Enlig dagpengemodtager, lejebolig

Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig

Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig

Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig

Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig

Pensionistpar med ATP, ejerbolig

100

300

500

100

-100

-300

-400

-500

-200

-400

-600

-1.100

-2.100

-2.900

-3.800

-1.100

Anm.: Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst og afgifter inkl. moms. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. Initiativer

målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, afgifter mv., antages at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand og

vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og lønninger påvirkes symmetrisk). Vedrø-

rende forbrugsafgifter er det for indeksering af afgifter (L 97) kun muligt at foretage beregningen for afgifter på bekæm-

pelsesmidler, emballage og tinglysning.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

4) Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika

Tabel 2 og 3 indeholder initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karak-

teristika. Disse initiativer medfører en samlet stramning på godt 7 mia. kr. inkl.

moms, men kan ikke umiddelbart fordeles på standardfamilietyperne, hvorfor

hver virkning er beregnet med udgangspunkt i en bestemt type.

Det skal understreges, at tabel 2 og 3 ikke indeholder information om, hvor ud-

bredt de specifikke karakteristika er. I tabel 2 fremgår initiativer med direkte virk-

ning på disponibel indkomst, og i tabel 3 fremgår initiativer med indirekte virk-

ning gennem forbrugsafgifter.

Direkte: Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

Beskatningen af fri telefon fastholdes på 3.000 kr. (2021-niveau), hvilket svarer til

en årlig reduktion i disponibel indkomst på omkring 1.300 kr. for en beskæftiget

ikke-topskatteyder og omkring 1.700 kr. for en beskæftiget topskatteyder. Det be-

mærkes, at der kan træde en ægtefællerabat i kraft, hvis begge personer i et par er

omfattet af initiativet.

Direkte: Stramning af beskatning af leasede firmabiler (L 91)

For en familietype, der forudsættes at have firmabil, er ændringen i disponibel ind-

komst opgjort på baggrund af den gennemsnitlige ændring for personer med fir-

mabil til rådighed i det indkomstdecil, familietypen forudsættes at ligge i. Der

skønnes på den baggrund en reduktion i disponibel indkomst på ca. 3.700 kr. for

en funktionærfamilie med 2 børn i ejerbolig, som har firmabil.

Side 6 af 10

Direkte: Fastholdelse af loft i investorfradrag

Initiativet indebærer en annullering af en fremtidig skattelettelse i form af en for-

højelse af loftet for investorfradraget, således at loftet forbliver på 400.000 kr. Der

er således ingen, der vil betale en højere skat som følge af initiativet.

En person, der investerer 500.000 kr., får med initiativet kun et ligningsmæssigt

fradrag på 59 pct. op til loftet på 400.000 kr. frem for hele investeringen. Dette

medfører en reduktion i disponibel indkomst på godt 15.200 kr. Initiativet vurde-

res på baggrund af investeringens størrelse at kunne have effekt for direktørfami-

lien.

Direkte: Loft over aktiesparekonto

I perioden er loftet over aktiesparekonto forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr.,

hvilket giver en positiv virkning på disponibel indkomst fra 2019 til 2020. Dertil er

det aftalt, at der fra 2020 og frem ikke gennemføres ny lovgivning, som øger lof-

tet. Dermed øges loftet ikke til 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022, som ellers

lagt op til af den tidligere regering. Fastholdelse af loftet giver en negativ virkning

på disponibel indkomst fra 2020 og frem. For en familietype, der forudsættes at

have aktieindkomst og benytte aktiesparekonto, er den samlede ændring i disponi-

bel indkomst opgjort på baggrund af den gennemsnitlige procentvise ændring i

det indkomstdecil, familietypen forudsættes at ligge i, jf. svar på Skatteudvalgets

spørgsmål nr. 9 (L 26) af 1. november 2018. Der skønnes på den baggrund en re-

duktion i disponibel indkomst på omkring 100 kr. for en funktionærfamilie med 2

børn i ejerbolig.

Tabel 2

Økonomisk virkning for udvalgte familietyper med specifikke karakteristika som følge af skatteinitiati-

ver (2025-regler i 2021-niveau)

Familietype

Fri telefon

Firmabil Investorfradrag

Kroner (2021-niveau)

Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig

Enlig dagpengemodtager, lejebolig

Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig

Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig

Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig

Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig

Pensionistpar med ATP, ejerbolig

-1.300

-1.700

-2.700

-3.700

-4.000

-15.200

-100

Aktiesparekonto

Anm.: Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100. For de personspecifikke initiativer

svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Forbrugsafgifter: Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv. (L 75 B)

Initiativet indebærer en samlet afgiftsforhøjelse på 19 kr. inkl. moms for en pakke

med 20 stk. cigaretter. En person, der ryger en pakke cigaretter om dagen, vil der-

med opleve en årlig stigning i afgiftsbetalingen på godt 6.900 kr.

Side 7 af 10

Forbrugsafgifter: Lavere afgift på elvarme (L 90)

Initiativet indebærer en reduktion i elvarmeafgift for forbrug over 4.000 kWh/år

fra 21,0 øre pr. kWh til 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms. Det er lagt til grund for be-

svarelsen, at hver familietypes årlige elforbrug afhænger af familiestørrelse og bo-

ligstørrelse, og der antages et årligt elvarmeforbrug på 85 kWh pr. kvm bolig. Re-

duktionen beregnes for den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh/år og ud-

gøres af elvarme. Det skønnes på den baggrund, at initiativet blandt andet medfø-

rer en reduktion i afgiftsbetalingen på omkring 2.800 kr. for en arbejderfamilie

med 2 børn i ejerbolig, der benytter elvarme.

Forbrugsafgifter: Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino (L 106)

For en familietype, der forudsættes at benytte væddemål og onlinekasino, er af-

giftsændringen som følge af initiativet opgjort på baggrund af den gennemsnitlige

ændring i pct. af disponibel indkomst i det indkomstdecil, familietypen forudsæt-

tes af ligge i

. Der skønnes på den baggrund blandt andet en stigning i afgiftsbeta-

lingen på knap 300 kr. for en arbejderfamilie med 2 børn i ejerbolig.

Forbrugsafgifter: Afgift på væsker til e-cigaretter

Initiativet indebærer en afgiftsforhøjelse på 2 kr. ekskl. moms pr. ml. væske, såle-

des at 10 ml. væske koster 50 kr., hvilket svarer til fem pakker cigaretter. For en

person, der benytter e-cigaretter svarende til at ryge en pakke cigaretter om dagen,

vil initiativet medføre en årlig stigning i afgiftsbetalingen på 1.800 kr.

Tabel 3

Økonomisk virkning for udvalgte familietyper med specifikke karakteristika som følge af afgiftsinitiati-

ver (2025-regler i 2021-niveau)

Familietype

Cigaretter

Elvarme

Onlinespil E-cigaretter

Kroner (2021-niveau)

Enlig kontanthjælpsmodtager, lejebolig

Enlig dagpengemodtager, lejebolig

Par på kontanthjælp, 2 børn, lejebolig

Arbejderfamilie, 2 børn, ejerbolig

Funktionærfamilie, 2 børn, ejerbolig

Direktørfamilie, 2 børn, ejerbolig

Pensionistpar med ATP, ejerbolig

-6.900

500

1.100

2.100

2.800

3.200

2.000

-100

-200

-300

-200

-1.800

Anm.: Gennemsnitlig ændring fra afgifter inkl. moms. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100. For de personspecifikke initiativer

svarer tallene i tabellen til, at én person i familien er omfattet.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Virkningen adskiller sig en smule fra ændringen i pct. af disponibel indkomst i svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 384 (alm. del) af 13. november 2020 som følge af justeret beregningsgrundlag.

Side 8 af 10

Forbrugsafgifter: Vejtransport

Aftalen om grøn omstilling af vejtransporten indeholder følgende initiativer: Om-

lægning af registreringsafgiften (L 129), forlængelse af lav elafgift (L 129), forhø-

jelse af udligningsafgift (L 129) og forhøjelse af ejerafgift (L 129). Virkningen af

aftalen afhænger af de enkelte familiers konkrete beslutning om ejerskab af bil,

herunder alderen på bilen

–

og hvornår bilen eventuelt skal udskiftes med en an-

den.

Med aftalen skønnes en gennemsnitlig årlig stigning i ejerafgiften på 250 kr. over

levetiden for en konventionel bil, der indregistreres i 2021, jf. svar på Skatteudval-

gets spørgsmål nr. 26 (L 129) af 26. januar 2021. For både elbiler og plug-in hy-

bridbiler udgør det tilsvarende beløb 150 kr. For en gennemsnitlig konventionel

bil i bestanden, dvs. som er indregistreret før 2021, skønnes forhøjelserne i ejeraf-

giften at indebære en årlig stigning i afgiften på ca. 50 kr. i 2022, ca. 100 kr. årligt i

2023-2025 og ca. 200 kr. i 2026.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Side 9 af 10

Bilag 1: Kategorisering af initiativer

Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:



Nedsættelse af bundskatten (L 91)



Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (L 91)

Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:



Nedsættelse af bundskatten (L 142, lovsamling 2020-2021)

2) Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter

Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:



Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice (L 75 A)



Indeksering af afgifter (L 97)

Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:



Forhøjelse af vandafgift (L 131)

Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:



Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter

3) Initiativer målrettet erhvervslivet

Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:



Lavere afgift på elvarme (L 90) (erhverv)



Forhøjelse af CFC-afgiften (L 90)

Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:



Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer



Loft over fradrag i selskabsskatten for høje lønninger på 7 mio. kr



Særlig selskabsskat for den finansielle sektor



Grøn skattereform - afgiftsforhøjelser, første fase



Grøn skattereform - øget bagatelgrænse for straksafskrivning



Grøn skattereform - investeringsvindue til 2022



Grøn skattereform - fastholdelse af bundfradrag i svovlafgiften



Vejtransport

–

Kilometerbaseret vejafgift

Initiativer, der er aftalt under den tidligere regering



Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende

fonde (L 156)

Side 10 af



Ophævelse af fradragsregler for renteudgifter på hybrid kernekapital mv. (L

22)



Indførelse af sælgerpantebrevsmodel (L 36)



Omlægning af beskatning af overskudsvarme (L 82)

4) Initiativer, der vedrører familietyper med specifikke karakteristika

Initiativer vedtaget i lovsamling 2019-2020:



Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

(L 73)



Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv. (L 75 B)



Stramning af beskatning af leasede firmabiler (L 91)

Initiativer vedtaget i lovsamling 2020-2021:



Lavere afgift på elvarme (L 90) (husholdninger)



Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino (L 106)



Vejtransport

–

Omlægning af registreringsafgiften (L 129)



Vejtransport

–

Forlængelse af lav elafgift (L 129)



Vejtransport

–

Forhøjelse af udligningsafgift (L 129)



Vejtransport

–

Forhøjelse af ejerafgift (L 129)

Initiativer, der endnu ikke er vedtaget:



Afgift på væsker til e-cigaretter



Fastholdelse af loft i investorfradrag



Fastholdelse af loft i aktiesparekonto

Initiativer, der er aftalt under den tidligere regering:



Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen (L 165 A)