FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om de dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af minimumsnormeringer ved fuld indfasning i 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. marts 2021

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 119 (Alm. del) af 19.

januar stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af mini-

mumsnormeringer ved fuld indfasning i 2025 med udgangspunkt i de estimater

for deltagelseseffekten, som findes i DØR’s forårsrapport 2017 kapitel III ”Dyna-

miske effekter af offentlige udgifter”, og i de estimater for timeffekten, som findes

i DØR’s arbejdspapir af Marie Møller Kjeldsen ”Effekten af børnepasningens pris

og kvalitet på forældrenes arbejdsudbud” (2018)? Der bedes om en samlet virk-

ning på arbejdsudbuddet, og opdelt for hhv. deltagelseseffekt og timeeffekt.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at det er Finansministeriets vurdering, at de i

spørgsmålet nævnte analyser og deraf dynamiske virkninger ikke giver et empirisk

grundlag, der skulle give anledning til indregning af dynamiske virkninger i forbin-

delse med minimumsnormeringer fastsat i regi af finansloven. Det skyldes, at virk-

ningerne ikke i tilstrækkeligt omfang sandsynliggør, at effekterne udelukkende er

drevet af forskellen i normeringer på tværs af kommuner. Bl.a. kan der for første-

gangsfødende observeres beskæftigelseseffekter af normeringerne i kommunen så-

vel før som efter familieforøgelsen.

I resten af besvarelsen tages de fundne elasti-

citeter for givet.

De dynamiske virkninger på baggrund af De Økonomiske Råds forårsrapport

2017 (DØR F2017), som i nærværende besvarelse lægges til grund, afhænger i sa-

gens natur af de anvendte forudsætninger, og hvordan implementering i givet fald

sker.

Beregningerne og de skønnede virkninger i besvarelsen har karakter af grove skøn,

som er behæftet med betydelige usikkerheder

–

selv når estimaterne fra DØR

(F2017) tages for givet.

I Kjeldsen (2018) fremgår effekter både før og efter familieforøgelsen for førstegangsmødre i bilagsfigur

G.4.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om de dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af minimumsnormeringer ved fuld indfasning i 2025, til finansministeren

Side 2 af 6

I forhold til timeeffekter findes der ikke estimater, der er signifikant forskellige fra

nul i Kjeldsen (2018), hvorfor der

–

selv når estimaterne tages for givet

–

ikke fin-

des anledning til at foretage beregninger af eventuelle dynamiske effekter af æn-

drede normeringer (antallet af børn per voksen) på forældrenes arbejdsudbud på

den intensive margin,

jf. tabel 1.

I forhold til deltagelseseffekter, så findes der i DØR (F2017) en virkning af de

kommunale forskelle i normeringer en elasticitet på -0,035 pct. på forældrenes

samlede beskæftigelse,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Opsummering over elasticiteter for ændringer i takst, børn per voksen og pædagogandel på

forældrenes arbejdsudbud fra De Økonomiske Råds forårsrapport 2017

---------------- Intensiv margin ----------------

Elasticitet

Mor

Takst

Børn per voksen

Pædagogandel

-0,108

-0,204

0,243**

Far

0,251**

0,022

0,031

Familien (Mor + far)

-0,093

-0,079

0,227**

---------------- Ekstensiv margin ----------------

Elasticitet

Mor

Takst

Børn per voksen

Pædagogandel

-0,065

-0,080**

0,029

Far

-0,032

-0,027

-0,007

Familien (Mor + far)

-0,044

-0,035**

0,003

Anm.: Tabellen er en opsummering af de fundne estimater på elaticiteter i De Økonomiske Råds forårsrapport

2017, kapitel 3 for den ekstensive margin, og for den intensive margin beror estimaterne på arbejdspapiret

Kjeldsen (2018):

Effekten af børnepasningens pris og kvalitet på forældrenes arbejdsudbud.

** angiver, at estimatet er signifikant forskelligt fra nul på et 5-pct. signifikansnivau.

Kilde: Kjeldsen, M. M.

(2018’), ”Effekten

af børnepasningens pris og kvalitet på forældrenes arbejdsudbud”,

arbejdspapir, De Økonomiske Råds Sekretariat, samt De Økonomiske Råds forårsrapport 2017, kapitel 3.

Anvendte forudsætninger

Med minimumsnormeringer, hvor der forudsættes 3,0 børn per voksen i vugge-

stuer og 6,0 børn per voksen i børnehaver

, kan der på baggrund af Danmarks

Statistiks normeringsstatistik for 2019 på kommuneniveau opgøres et personale-

behov på 3.528 personer.

Der er forudsat en lederandel på 50 pct. i opgørelsen af

personalebehovet, hvilket betyder, at antallet af ledere medtages med en vægt på

50 pct. i opgørelsen af eksisterende personale.

I opgørelsen af personalebehovet

er der indregnet en virkning i de private tilbud baseret på budgetindberetninger

Betegnelsen vuggestuer og børnehaver dækker også over aldersintegrerede institutioner.

Der er anvendt tabellerne BOERN1 og BOERN2 fra Danmarks Statistik.

Personalebehovet afhænger blandt andet af hvilken vægt, der tillægges ledere. Der kan opgøres et spænd,

hvor ledere ikke indgår og hvor ledere indregnes med fuld vægt som det øvrige personale. Personalebehovet

kan på den baggrund opgøres til mellem 2.098 og 5.257 personer. Den procentuelle ændring i normering vil

på den baggrund variere, hvilket vil påvirke de opgjorte skøn både på udgifts- og indtægtssiden.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om de dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af minimumsnormeringer ved fuld indfasning i 2025, til finansministeren

Side 3 af 6

for de private tilbud, hvor de private tilbud udgør 10 pct. Der indgår ikke dagple-

jere i opgørelsen af personalebehovet.

Der er i beregningerne forudsat, at egenbetalingsandelen fastholdes, således at den

gennemsnitlige forældreandel, opgjort til 17,3 pct., af de øgede udgifter til dagin-

stitutionerne som følge af stigning i lønudgifter til mere personale fastholdes. Det

resulterer i en øget forældrebetaling i kr.,

jf. nedenfor.

Der kan som følge af de øgede normeringer potentielt være et øget brug af dagin-

stitutionerne. Finansministeriet indregner som udgangspunkt ikke effekter, der

hænger sammen med ændringer i omfanget, hvormed daginstitutionerne benyttes,

og der er i besvarelsen derfor implicit forudsat et uændret omfang, hvormed dag-

institutionerne benyttes.

Yderligere er der i beregningerne forudsat en uændret personalesammensætning i

daginstitutionerne, hvorfor den gennemsnitlige lønudgift per medarbejder er op-

gjort som et vægtet gennemsnit af lønningerne for de eksisterende medarbejdere.

Der tillægges hertil overheadudgifter på 20 pct., som dækker ledelse, administra-

tion, uddannelse, mv. Overheadudgifterne kan endvidere også anvendes til relate-

rede udgifter i direkte tilknytning til det pædagogiske personale så som kompeten-

ceudvikling, it mv.

Det fremgår yderligere i Kjeldsen (2018), at den gennemsnitlige årlige indkomst i

analysepopulationen året før familieforøgelsen er opgjort til 320.000 kr.

For en person med en årlig lønindkomst mellem ca. 280.000 kr. og 416.000 kr. ud-

gør marginalskatten på lønindkomst ca. 39,3 pct. i en gennemsnitskommune.

Der er yderligere forudsat, at familier, der overgår til beskæftigelse kommer fra en

indkomst med barselsdagpenge, hvor marginalskatten udgør ca. 37,7 pct. i en gen-

nemsnitskommune.

En overgang fra barselsdagpenge til en lønindkomst i omegnen af 320.000 kr.,

svarer til et dynamisk provenu per fuldtidsperson på ca. 280.300 kr., som indehol-

der skat af egen løn, sparede overførsler efter skat samt tilbageløb af den øgede

indkomst (øget forbrug).

Samlede virkninger

Under de ovenfor givne forudsætninger og forbehold er de økonomiske og dyna-

miske virkninger af minimumsnormeringer opsummeret nedenfor,

jf. tabel 2.

Sammensat af 8 pct. i AM, 11,2 pct. i bundskat, 23,6 pct. i kirke- og kommuneskat før fradrag, -0,4 pct. i

pensionsfradrag og -3,1 pct. i beskæftigelsesfradrag.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om de dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af minimumsnormeringer ved fuld indfasning i 2025, til finansministeren

Side 4 af 6

Tabel 2

Opsummering af skønnede virkninger givet estimater fra De Økonomiske Råds forårsrapport 2017

Virkning af minimumsnormerin-

ger i vuggestuer og børnehaver

Samlet offentlig merudgift

Umiddelbar merudgift til minimumsnormeringer i både vuggestue og børnehave

Reduceret indtægt fra moms og afgifter sfa. af øget egenbetaling

Afledt virkning fra øget arbejdsudbud

Samlet offentlig merudgift efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2020-pl)

1.411

-26

1.440

Arbejdsudbud

Deltagelseseffekt

Timeeffekt

Fuldtidspersoner

Pct.

Selvfinansieringsgrad af øgede normeringer

1,8

Anm.: Baseret på et løft i normeringerne med ca. 6 pct. og en antagelse om, at ledelserne indgår med 50 pct. i de

opgjorte normeringer. Forældrebetalingsandelene er fastholdt uændret, hvilket giver anledning til øget

forældrebetaling. Der er forudsat en gennemsnitlig forældrebetalingsandel på 17,3 pct., hvor der er taget

højde for fripladstilskud. Tilbageløbet i form at moms og afgifter er 23 pct. Arbejdsudbudsvirkningen er

baseret på en elasticitet på 0,035 pct. fra deltagelsen og 0 fra timeeffekten, idet elasticiteten på den intensive

margin ikke er signifikant forskellig fra 0 i det anvendte studie.

Herunder også aldersintegrerede institutioner.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af estimater fra De Økonomiske Råds forårsrapport 2017,

normeringsstatistikken fra Danmarks Statistik samt gennemsnitlige lønoplysninger om det pædagogiske

personale fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Minimumsnormeringerne gælder såvel vuggestue og børnehave og skønnes at in-

debære en umiddelbar merudgift på knap 1�½ mia. kr. efter indregning af øget for-

ældrebetaling og de afledte virkninger på moms og afgifter heraf.

I DØR (F2017) betragtes alene virkningerne på forældrenes arbejdsudbud af nor-

meringerne i vuggestuedelen af daginstitutionerne. Der kan på baggrund af den

procentuelle ændring i normeringerne og de ovenfor skitserede forudsætninger

med betydelig usikkerhed opgøres en arbejdsudbudsvirkning af minimumsnorme-

ringer svarende til ca. 90 fuldtidspersoner. Det afledte provenu fra øget arbejdsud-

bud på 26 mio. kr. afspejler sig i en selvfinansieringsgrad på ca. 1,8 pct.

I Kjeldsen (2018) fremgår det, at antallet af familier, der indgår i analysen af den

ekstensive margin udgør 35.200 familier, og at dette svarer til 64 pct. af den sam-

lede population af familier. Det skal ses i sammenhæng med, at der i estimation af

adfærdsvirkningen på den eksterne margin er set bort fra personer, der modtager

førtidspension, ledighedsydelsen, fleksløntilskud eller SU i mindst en af de 52

uger, efter barnet blev født samt familier, hvor moderen har fået et andet barn

mindre end 52 uger før fødslen eller har fået et andet barn mindre end 78 uger ef-

ter fødslen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om de dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af minimumsnormeringer ved fuld indfasning i 2025, til finansministeren

Side 5 af 6

Der er således i udgangspunktet ikke forudsat nogen adfærdsvirkning fra perso-

ner, der ikke indgår i opgørelsen. Hvis det beregningsteknisk antages, at disse per-

soner har samme adfærdsmønster, som de der personer, der er foretaget estima-

tion for, kan det groft skønnes

, at arbejdsudbudsvirkningen øges til 140 fuldtids-

personer. Det indebærer, at selvfinansieringsgraden øges til 2,8 pct.

Tilsvarende kan der være en arbejdsudbudsvirkning af øgede normeringer i børne-

haver. Det vurderes dog ikke umiddelbart muligt at omsætte den anførte virkning

fra vuggestuerne til børnehaverne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at ind-

komsttabet ved blive hjemme og passe sit barn i perioden efter fødslen er forskel-

len mellem løn og barselsdagpenge, mens det, når barnet er blevet ældre, afhænger

af flere forhold, herunder niveauet for kontanthjælp og dagpenge samt pligten til

at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dertil kommer udfordringer med håndte-

ring af risikoen for dobbeltregning for familier med børn i såvel vuggestue som

børnehave.

Det skal bemærkes, at en øget normering i daginstitutionerne alt andet lige vil in-

debære et øget antal offentligt ansatte og dermed et fald i den private beskæfti-

gelse, idet arbejdsudbuddet på nær de ovenstående afledte virkninger er uændret.

Virkning via egenbetaling

Der er i beregningen ikke indregnet afledte arbejdsudbudsvirkninger af den øgede

forældrebetaling, idet disse skønnes med usikkerhed at være omtrent neutrale.

Den øgede forældrebetaling betyder, at der for at opretholde samme forbrug skal

ydes en større arbejdsindsats (dvs. en positiv indkomsteffekt), mens den sammen-

satte marginalskat fra aftrapning af den økonomiske friplads bliver større, hvilket

indebærer en negativ substitutionseffekt på timearbejdsudbuddet for personer i af-

trapningsintervallet for den økonomiske friplads. Yderligere vil den højere takst

resultere i en negativ deltagelseseffekt, da den højere takst har betydning for,

hvorvidt det kan betale sig at arbejde for beskæftigede uden fuld økonomisk fri-

plads. Nettovirkningen heraf er meget beskeden og for alle praktiske hensyn neu-

tral for arbejdsudbuddet,

jf. svar på folketingsspørgsmål 263 af d. 10. marts 2017.

Virkning via personalesammensætning

Der er i beregningerne forudsat en uændret personalesammensætning, hvilket har

betydning for opgørelsen af de samlede udgifter til det øgede personalebehov. Ta-

ges resultaterne fra Kjeldsen (2018) for givet, vil en ændring i personalesammen-

sætningen derudover påvirke forældrenes arbejdsudbud på den intensive margin,

jf. tabel 1.

Simpel opskallering med 1/0,64.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om de dynamiske effekter på arbejdsudbuddet af minimumsnormeringer ved fuld indfasning i 2025, til finansministeren

Side 6 af 6

Øges normeringen i daginstitutionerne alene ved ikke-uddannet personale, vil det

–

ifølge estimaterne fra Kjeldsen (2018)

–

have en modsatrettet virkning på foræl-

drenes arbejdsudbud i omtrent samme størrelsesorden som den dynamiske virk-

ning af øgede normeringer.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister