Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2435993_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 113 (Alm. del) af 14.
januar 2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og
BNP af at inflationsregulere alle indkomstoverførsler (inkl. SU) i årene 2022-
2030? Der bedes angivet effekter i hvert af årene 2022-2030.
Svar
Med den gældende regulering skønnes de omfattede ydelser at stige med 22,7 pct.
fra 2021 til 2030
1
. Hvis de omfattede ydelser i stedet inflationsreguleres fra 2024
til 2030
2
(2022 til 2030 for SU) skønnes de omfattede ydelser at stige med 16,2
pct
3
, hvilket svarer til en mindreregulering i 2030 på 5,6 pct.-point. Af tabel 1
fremgår de skønnede gennemsnitssatser for de omfattede indkomstoverførsler,
hvis de omfattede ydelser inflationsreguleres frem til 2030. Det skal bemærkes, at
den skønnede sats derfor er udtryk for en gennemsnitsberegning med udgangs-
punkt i de budgetterede udgifts- og aktivitetstal på finansloven for 2021 og de kan
derfor ikke sammenlignes direkte med de respektive lovfastsatte ydelsessatser.
Tabel 1
Ydelsessatser pr. helårsperson ved inflationsregulering
2022
Dagpenge
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Feriedagpenge
Ressourceforløb
Jobafklaring
17.172
12.399
8.414
17.223
13.241
12.828
2023
17.377
12.547
8.514
17.428
13.398
12.981
2024
17.668
12.757
8.657
17.720
13.623
13.199
2025
18.014
13.007
8.827
18.067
13.889
13.457
2026
18.385
13.275
9.009
18.439
14.176
13.735
2027
18.748
13.537
9.186
18.803
14.455
14.006
2028
19.112
13.800
9.365
19.169
14.737
14.278
2029
19.466
14.055
9.538
19.523
15.009
14.542
2030
19.838
14.324
9.720
19.896
15.296
14.820
1
For SU gælder en anderledes akkumuleret mindreregulering, hvilket skyldes den gældende mindreregulering
af SU ophører i 2021.
2
Det antages, at den gældende regulering fortsættes frem til 2024, hvorefter ydelserne inflationsreguleres.
Dette antages af hensyn til sammenligneligheden med FIU 112, som spørger til denne periode.
3
Ligesom den gældende regulering er anderledes for visse ydelser, jf. ovenfor, vil prisreguleringen også være
anderledes for ydelser, som ikke er omfattet af Obligatorisk Pensionsordning.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 113: MFU spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af at inflationsregulere alle indkomstoverførsler, til finansministeren
2435993_0002.png
Side 2 af 3
Efterløn
Fleksydelse
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Fleksjob
Seniorpension
Førtidspension
Folkepension
Tidlig pension
Selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse
SU
14.380
2.848
17.019
14.923
19.385
15.800
16.651
12.645
16.745
11.264
12.096
9.205
6.341
14.551
2.882
17.221
15.100
19.616
15.988
16.849
12.795
16.944
11.535
12.387
9.330
6.416
14.795
2.930
17.510
15.353
19.944
16.256
17.131
13.010
17.228
11.728
12.594
9.486
6.524
15.084
2.987
17.852
15.654
20.335
16.574
17.467
13.264
17.565
11.957
12.841
9.672
6.651
15.395
3.049
18.221
15.977
20.754
16.916
17.827
13.538
17.928
12.204
13.106
9.871
6.788
15.699
3.109
18.580
16.292
21.163
17.250
18.179
13.805
18.281
12.445
13.364
10.066
6.922
16.004
3.170
18.942
16.609
21.575
17.585
18.532
14.073
18.637
12.687
13.624
10.262
7.057
16.300
3.228
19.292
16.916
21.974
17.910
18.875
14.334
18.981
12.921
13.876
10.451
7.187
16.612
3.290
19.660
17.239
22.394
18.253
19.235
14.608
19.344
13.168
14.141
10.651
7.325
Anm.:
1
Fleksydelsessatsen er opgjort som den gennemsnitlige nettofleksydelse, dvs. fleksydelse minus
fleksydelsesbidraget, for at afspejle effekten på de offentlige finanser.
Tiltaget forventes at skabe et direkte provenu som følge af lavere ydelsesudgifter
og dertil en indirekte effekt ved, at ydelsesmodtagerne forventes at øge deres ar-
bejdsudbud som følge af de lavere ydelser. Det skal bemærkes, at der efter Finans-
ministeriets gældende regneprincipper alene regnes adfærdseffekter på arbejdsløs-
hedsdagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse, sygedagpenge samt SU.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en inflationsregulering af inkomstover-
førslerne i perioden 2024 til 2030 (2022 til 2030 for SU) kan indebære mindreud-
gifter på 13,2 mia. kr. i 2030 efter skat, tilbageløb og adfærd, et øget arbejdsudbud
på 7.700 fuldtidspersoner og en positiv BNP-effekt på 9,8 mia. kr.
jf. tabel 2.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af inflationsregulering fra 2024 til 2030 (2022 til 2030 for SU)
Mia. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Saldovirkning efter skat, tilbageløb
og adfærd
2022
-1,0
-0,7
-0,5
2023
-1,3
-0,9
-0,6
2024
-3,0
-2,1
-2,1
2025
-4,5
-3,3
-3,6
2026
-6,2
-4,6
-5,0
2027
-8,3
-6,1
-6,8
2028
-10,7
-7,8
-8,8
2029
-13,2
-9,8
-11,0
2030
-15,7
-11,7
-13,2
BNP-effekt (mia. kr.)
Arbejdsudbudsvirkning
(1.000 personer)
0,3
0,5
0,5
0,7
1,7
2,2
2,6
3,4
3,6
4,6
4,6
5,9
5,7
7,2
6,8
8,4
7,7
9,8
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 113: MFU spm. om effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP af at inflationsregulere alle indkomstoverførsler, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister