Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2321724_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. januar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 102 (Alm. del) af 23.
december 2020 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen
(V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de konkrete beregningsmæssige forudsætninger for
den produktivitetseffekt af øgede offentlige investeringer der fremgår af svaret på
FIU alm. del
spørgsmål 66?
Svar
Finansministeriets principper for beregning af vækstbidrag af offentlige investerin-
ger mv. er dokumenteret i
Regneprincipper og modelanvendelse
dynamiske effekter af of-
fentligt forbrug og offentlige investeringer (specifikt
kapitel 4 vedr. offentlige investerin-
ger), Finansministeriet, maj 2018, ligesom der heri er vist et illustrativt eksempel
på selve beregningen.
Det positive bidrag til strukturelt BNP fra forhøjelsen af den offentlige
investeringsramme under den nuværende regering, som indgår i
Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 af 24. november 2020,
skal særligt ses i lyset af det
besluttede løft i investeringsrammen frem mod 2025 i forbindelse
DK2025
En
grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,
august 2020. I den nye 2025-
ramme er der således samlet prioriteret ca. 15 mia. kr. mere til offentlige
investeringer i perioden 2021-2025 sammenlignet med de tidligere forudsætninger.
Helt tilsvarende blev der under VLAK-regeringen indregnet et positivt bidrag til
strukturelt BNP fra besluttede nettoløft af den offentlige investeringsramme,
herunder prioriteret i forbindelse med
Vækst og Velstand 2025,
maj 2018. Dette
bidrag indgik således bl.a. også i opgørelsen af VLAK-regeringens
vækstmålsætning.
Baggrunden for påvirkningen af strukturelt BNP er, at offentlige investeringer i
bygninger og anlæg øger den fremtidige produktionskapacitet i den offentlige sek-
tor ved et givent arbejdskraftinput mv. Den øgede produktionskapacitet vil alt an-
det lige (herunder givet udviklingen i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger)
muliggøre en forøgelse af mængden eller kvaliteten af de tilvejebragte offentlige
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministeren vil redegøre for de konkrete beregningsmæssige forudsætninger for den produktivitetseffekt af øgede offentlige investeringer der fremgår af svaret på FIU alm. del- spørgsmål 66, til finansministeren
Side 2 af 2
serviceydelser over en årrække, hvilket vil svare til en forøgelse af den samlede
velstand.
Den konkrete opgørelse af vækstbidraget tager udgangspunkt i de (fremtidige) af-
skrivninger, som vil være knyttet til investeringerne og indgå i opgørelsen af BNP.
Hertil lægges et bidrag svarende til den langsigtede markedsrente, som beregnings-
teknisk indregnes som en produktivitetseffekt i den private sektor. På denne måde
forudsættes offentlige investeringer som udgangspunkt at have omtrent samme
virkning på produktionskapaciteten i økonomien som investeringer i den private
sektor.
I den seneste mellemfristede fremskrivning opgøres den gennemsnitlige afskriv-
ningsrate til 5,3 pct. for bygninger og anlæg (inkl. maskiner). Der forudsættes end-
videre en langsigtet nominel markedsrente på 4,0 pct., en realvækst på 1,2 pct. og
en inflation på 1,8 pct. Givet disse forudsætninger forøger løftet i investeringsram-
men strukturelt BNP med i størrelsesordenen 1¾ mia. kr. i 2025.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Finansminister