Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt
2317066_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. januar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 101 (Alm. del) af 22.
december 2020 stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V)
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af Finansministeriets ulighedsredegørelse fra decem-
ber 2020, figur 1.10 side19, oversende en grafisk opgørelse over betydningen af at
være født som dreng målt på uddannelsestilbøjeligheden for de seneste 20 år, såle-
des at man kan se udviklingen i uddannelsestilbøjeligheden over tid i relation til at
være født som dreng?
Svar
Der spørges til de seneste 20 års udvikling i betydningen af at være dreng for
sandsynligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse, som fremkommer i ana-
lysen af den langsigtede effekt af lavindkomst i barndommen i kapitel 6 i Finans-
ministeriets
Ulighedsredegørelsen 2020, jf. figur 1.10 og figur 6.9.
Formålet med analysen
er at estimere den kausale effekt på uddannelsestilbøjeligheden af at have oplevet
relativt lav indkomst i barndommen ved at sammenligne sandsynligheden for at
fuldføre en ungdomsuddannelse senest 5 år efter afslutningen på grundskolen for
søskende, som ikke alle oplever relativ lavindkomst i barndommen.
Ved at sammenligne uddannelsestilbøjelighed mellem søskende tages højde for
(konstante) målbare og ikke-målbare forskelle mellem børns familiebaggrund, som
kan gøre det vanskeligt at skelne imellem effekten af at opleve relativ lavindkomst
og andre familiespecifikke forhold med betydning for børnenes opvækst. I analy-
sen tages desuden højde for individuelle karakteristika, fx køn og karaktergennem-
snit i 9. klasse, samt løbende forandringer i familierne, som rammer søskende i en
given familie i forskellige aldre, fx forældres ledighed, misbrug, indlæggelser eller
opbrud i familien.
Det skønnes i analysen, at drenge alt andet lige har ca. 9 pct.-point lavere sandsyn-
lighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse end deres søstre. Resultatet skal for-
tolkes med forsigtighed, da der er en række usikkerheder forbundet med den kon-
krete modelspecifikation, der ligger til grund for analysen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 101: MFU spm. om en grafisk opgørelse over betydningen af at være født som dreng målt på uddannelsestilbøjeligheden for de seneste 20 år, til finansministeren
Side 2 af 2
Analysen tager udgangspunkt i søskende, som er født i 1990-1997. Udvælgelsen af
årgange skyldes grundlæggende, at børnene følges gennem hele barndommen og
frem til fem år efter afslutningen på grundskolen, dvs. i 20-21-årsalderen, hvilket
for den yngste årgang er i 2017 og 2018 (seneste dataår).
Der foreligger ikke en tilsvarende analyse for enkelte årgange 20 år tilbage i tid,
dvs. for børn født i årgang 1977-1997. Det skyldes blandt andet, at der på en
række relevante områder ikke findes tilgængelige oplysninger på individniveau til-
bage til 1977. Oplysninger om familiernes sammensætning på individniveau fore-
ligger fx kun tilbage til 1985, mens oplysninger om en lang række af forældrenes
baggrundskarakteristika, fx misbrugshistorik, data om psykiske og somatiske syg-
domme mv. ikke findes så langt tilbage i tid.
En tilsvarende analyse af den kausale effekt af at være født som dreng på sandsyn-
ligheden for at fuldføre en ungdomsuddannelse tilbage til årgang 1985 vil derfor
ikke i samme omfang kunne tage højde for andre relevante familieforhold med
betydning for uddannelsestilbøjeligheden, som påvirker søskende på forskellige
tidspunkter i livet. Dertil kommer, at væsentlige individuelle karakteristika med be-
tydning for uddannelsestilbøjeligheden ikke foreligger så langt tilbage i tid, herun-
der navnlig karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve.
De datamæssige begrænsninger vil i givet fald få betydning for skønnet for effek-
ten af køn på uddannelsestilbøjeligheden. Det må eksempelvis alt andet lige for-
ventes, at den negative effekt af at være født som dreng overvurderes, hvis det
ikke er muligt at kontrollere for, at drenge i gennemsnit opnår et lavere karakter-
gennemsnit ved afslutningen af grundskolen end piger.
Under alle omstændigheder er det værd at bemærke, at analysens design beror på
forskelle mellem søskende, hvorfor der vil skulle identificeres søskendegrupper
født over en årrække. I praksis vil en analyse af udviklingen i effektens størrelse
over tid således bero på en analyse af søskendegrupper født i intervaller svarende
til i
Ulighedsredegørelsen 2020,
fx fra 1985-1990, 1986-1991 og 1992-1997. En tilsva-
rende analyse ville således ikke umiddelbart kunne gennemføres for hvert enkelt år
i en 20-årig periode.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister