FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om årtiers deregulering havde skabt grundlæggende ubalancer i økonomien, til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. november 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del) af 7. oktober

2020

Spørgsmål

Var en af årsagerne til finanskrisen, at årtiers deregulering havde skabt grundlæg-

gende ubalancer i økonomien?

Svar

Regeringen deler Rangvid-udvalgets vurdering af, at finanskrisen skyldes mange

faktorer, både nationale og internationale, som spillede sammen på kompliceret vis.

Mangler i reguleringen og tilsynet med den finansielle sektor i både USA, EU og

Danmark var en væsentlig del af disse årsager til finanskrisen, samt til at den øko-

nomiske krise blev så dyb og varig som den blev. Manglerne bidrog bl.a. til, at der

generelt i den finansielle sektor i årene inden krisen blev taget større risici, hvilket

medvirkede til at gøre finanssektoren sårbar og til at forstærke ubalancer. Fx bidrog

lempelige lånevilkår til husholdninger til opbygning af boligbobler o.l.

Manglerne bidrog til, at den finansielle sektor generelt ikke var så robust, som den

burde have været, hvilket påvirkede den finansielle sektor og resten af samfunds-

økonomien negativt. Bl.a. medvirkede kreditinstitutternes manglende robusthed,

herunder kapitalmæssige polstring, til, at der i nogle lande opstod såkaldte kredit-

klemmer, hvor adgangen til kredit for selv sunde virksomheder og husholdninger,

blev forværret, samt til at der opstod behov for statslig intervention for at sikre den

finansielle økonomiske stabilitet.

Ændringer i den finansielle regulering før krisen kan have medvirket til at reducere

den finansielle sektors robusthed. Rangvid-rapporten nævner ændringer i internati-

onale regnskabsstandarder (IFRS) samt i internationale standarder for kapitalkrav

til kreditinstitutter (Basel II), som eksempler på regelændringer i årene før finans-

krisen, der reducerede kreditinstitutternes polstring mod tab og dermed deres ro-

busthed.

I lyset af en generel konsensus om, at mangler i regulering og tilsyn med den finan-

sielle sektor var væsentlige årsager til finanskrisens tilblivelse og til, at den økono-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om årtiers deregulering havde skabt grundlæggende ubalancer i økonomien, til finansministeren

Side 2 af 2

miske krise blev så dyb og varig som den blev, er der siden finanskrisen taget væ-

sentlige skridt i bl.a. USA, EU og Danmark mhp. at rette op på de identificerede

mangler.

Som eksempler på ændringer i den finansielle regulering og i tilsyn indført interna-

tionalt, i EU og Danmark siden finanskrisen og på baggrund heraf kan nævnes



Krav til kreditinstitutter om mere og bedre kapital, bl.a. for at de i højere grad

er i stand til at modstå tab uden at blive insolvente



Likviditetskrav til kreditinstitutter, bl.a. for at de kan håndtere perioder med

markedsuro og forværrede finansieringsforhold uden at komme i problemer



Indførslen af såkaldte afviklings- og bail-in-regimer for kreditinstitutter, som

skal medvirke til, at nødlidende systemisk vigtige institutter ikke skal reddes af

staten, men kan sendes i en konkurs-lignende procedure, hvor det er instituttets

aktionærer og kreditorer som tager tabene.



Krav om større brug af centrale modparter ifm. derivathandel, mhp. bl.a. at

skabe større transparens i finansielle institutters derivat-eksponeringer, sikre

bedre krisehåndtering heraf mv.



Større tilsynsmæssig fokus på håndtering og imødegåelse af finansielle og øko-

nomiske risici, herunder ved brug af makroprudentiel politik.



Reform i EU af strukturen for tilsyn, herunder etablering af europæiske finan-

sielle tilsynsmyndigheder omfattende alle EU-lande og centraliseringen af tilsy-

net med kreditinstitutter for EU-lande i det styrkede banksamarbejde (bankuni-

onen).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister