Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Færøudvalg
Dato: 01-07-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPLCHR
Sagsnr.: 2110446
Dok. nr.: 1789895
Folketingets Færøudvalg har den 15. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 24 (Alm.
del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Edmund Joensen (SP).
Spørgsmål nr. 24:
”Som
det er ministeren bekendt, er det muligt for færi nger at blive vaccineret for CO-
VID-19 i Danmark, og ligeledes er det muligt for danskere at blive vaccineret på Færø-
erne. En usikkerhed, der er opstået, er, hvordan proceduren skal være, når en færing
får første vaccination i Danmark og anden på Færøerne eller omvendt. Bliver der ført
kontrol med dette, og hvordan registreres dette på tværs af landenes myndigheder,
så borgeren får coronapas for færdig vaccination mod COVID-19?”
Svar:
Færøske borgere, der har modtaget én vaccinedosis i Danmark og én på Færøerne,
har mulighed for at dokumentere COVID-19 vaccination med den danske coronapas -
app og løsninger på Sundhed.dk, forudsat at de har dansk cpr-nummer og NemID.
Det er muligt for færinger at få udstedt dansk administrativt cpr-nummer ved Rigs-
ombudsmanden på Færøerne.
Den danske coronapas-app og løsninger for coronapas på Sundhed.dk og MinSund-
hed trækker oplysninger om vaccination fra Det Danske Vaccinationsregister (DDV).
For at man kan anvende de danske løsninger til coronapas til at dokumentere vacci-
nationsstatus, er det derfor nødvendigt, at ens vaccinationsoplysninger er registreret
i DDV. For personer med dansk cpr-nummer bliver vaccinationer, der er foretaget i
Danmark, registreret i DDV efter fast praksis i forbindelse med vaccinationen.
Læger og sygeplejersker kan via Fælles Medicinkort eller webløsningen Fælles Medi-
cinkort-online (FMK-online) registrere EMA-godkendte vaccinationsforløb for borgere
med dansk cpr-nummer i DDV. Her kan vacciner også efterregistreres , eksempelvis i
tilfælde af, at en borger har modtaget første vaccinedosis i et andet land. Registrering
af vacciner kræver, at lægen eller sygeplejersken har dansk autorisation i autorisati-
onsregisteret eller bemyndigelse af en person med autorisation til at bemyndige per-
soner, der kan registrere Covid-19-vacciner. Læger og sygeplejersker på Færøerne,
der har dansk autorisation, har derfor også mulighed for at registrere vacciner og vac-
cinationsforløb på denne måde. Borgere kan desuden selv oprette EMA-godkendte
vacciner via Sundhed.dk. Vaccinen vil så stå som en borgeroprettet vaccine og skal
valideres af en læge ud fra borgerens oplysninger og derefter godkendes i DDV.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Cecilie Høj Rosenkrands