s
Folketingets Færøudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. december 2020
Besvarelse af spørgsmål 13 alm. del stillet af udvalget den 27. novem-
ber 2020 efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Spørgsmål 13:
Færøske banker er ikke omfattet af reglerne om udenlandske bankfilialer i
Danmark
.
Men fordi færøske banker ikke på linje med andre indenlandske
banker i Danmark er underlagt dansk finansiel lovgivning, men derimod
færøsk finansiel lovgivning, kan færøske banker retsmæssigt heller ikke
antages at være indenlandske danske banker i sædvanlig forstand. Da fæ-
røske banker således retsmæssigt hverken kan antages at være udenlandske
eller indenlandske i Danmark i sædvanlig forstand, sættes færøske banker
i en helt særlig situation for så vidt angår de færøske bankers filialvirksom-
hed i Danmark. Det skaber tvivl om, hvordan det finansielle lovvalg for en
færøsk bank med filialvirksomhed i Danmark skal foretages.
Kan en færøsk bank i nogle tilfælde være omfattet af dansk finansiel lov-
givning, for så vidt angår den færøske banks bankvirksomhed i en filial i
Danmark, skønt der af den danske finansielle lovgivning fremgår, at loven
ikke gælder for Færøerne?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, som har svaret følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”En
færøsk bank vil være omfattet af en række regler i den danske finan-
sielle lovgivning, for så vidt angår den færøske banks bankvirksomhed i en
filial i Danmark.
De færøske filialer vil bl.a. være underlagt reglerne om forbruger- og inve-
storbeskyttelse i den danske lovgivning og hvidvaskreglerne. Finanstilsy-
net fører derimod ikke et separat solvenstilsyn med filialen. Det betyder, at
kapital, likviditet og øvrige regler forbundet til opgørelse og udregning af
disse krav vil være de gældende færøske regler på området.
Dette er også udgangspunktet for alle pengeinstitutter i EU-lande, der har
aktiviteter i Danmark, der udføres gennem en filial. Finanstilsynet må på
grund af Danmarks EU-retlige forpligtelser ikke behandle færøske filialer
mere fordelagtigt end filialer af pengeinstitutter fra EU-lande.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk