Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2364263_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 10855
ALO
26. marts 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 94 fra Søren Søndergaard
stillet den 15. februar 2021 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om EU har trænet det militært
kontrollerede politi i Burma i såkaldt crowd control, som det fremgår af
en artikel
fra The Guardian (”EU provided crowd control training to
Myanmar police units”, den 11.
februar 2021) og i bekræftende fald
oplyse, om ministeren har haft kendskab til det?
Svar
Til brug for besvarelsen har den danske ambassade i Yangon været i dialog
med den stedlige EU-delegation.
EU delegationen i Myanmar har bekræftet, at det EU-finansierede projekt
'Support to the Reform of the Myanmar Police'
(MPF) blev til i 2016, efter
anmodning fra Myanmars daværende civile regering. Projektet blev
besluttet af EU-Kommissionen i 2015, efter konsultation med
EU’s
medlemsstater, i overensstemmelse med gældende procedurer.
Myanmars anmodning til EU var begrundet af et ønske om at opnå et
veluddannet politi, der opererer i overensstemmelse med internationale
standarder og praksis, herunder inden for menneskerettigheds- og
retsstatsprincipperne. MPF-projektet arbejdede også direkte med
parlamentet, medierne og civilsamfundet.
EU’s
støtte
gik via EU's instrument til finansiering af
udviklingssamarbejde, og gik til kapacitetsopbygning og uddannelse af
politistyrken. EU delegationen har derudover påpeget, at EU ikke har
leveret udstyr til væbnet politiarbejde. EU delegationen påpeger, at
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om, hvorvidt EU har trænet det militært kontrollerede politi i Burma i såkaldt crowd control, som det fremgår af en artikel fra The Guardian, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til udenrigsministeren og justitsministeren
2
projektet var et vigtigt arbejde i den demokratiske overgang, som på
daværende tidspunkt var undervejs i Myanmar.
I lyset militærkuppet den 1. februar 2021 mener EU, at betingelserne ikke
længere er til stede for projektet, og det er derfor sat i bero. Dette er på
linje med den danske tilgang til udviklingssamarbejdet i Myanmar, og jeg
bakker derfor op om denne beslutning.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen