Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
F2 2016-16729
HPA
17-02-2021
EUU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 72 fra Søren
Søndergaard stillet den 26. januar 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren er enig i vurderingen
fra Veblen Institute, der på baggrund af data fra en ekspertkommission
nedsat af den franske regering konkluderer, at frihandelsaftalen mellem
EU og Mercosur vil lede til en 25 pct. forøgelse af afskovningen i
Amazonas årligt over de næste 6 år
(”Beyond
the Bolsonaro policy, it is
the very content of the EU-Mercosur agreement that promises an
environmental disaster”, www.veblen-institute.org,
den 17. september
2020).
Svar
Afbrændingen af Amazonas er både skadelig og dybt bekymrende. Det er
afgørende, at skovrydning i Amazonas stopper, både for den lokale
befolkning, for biodiversiteten og for klimaet.
Jeg noterer mig Veblen Institute’s vurderinger, som sammen med en
række andre analyser og vurderinger vedrørende klima og afskovning i
Amazonas indgår i debatten om Mercosur-aftalen. Det er en vigtig og
nødvendig debat, for Mercosur-aftalen skal ikke blot fremme fri, men også
fair og bæredygtig handel.
Analyserne bør sammenholdes med den detaljerede konsekvensanalyse
udarbejdet af London School of Economics, som giver en uafhængig
vurdering af de kvantitative økonomiske, miljømæssige og sociale effekter
af aftalen, herunder bæredygtighedsaspekter som klima, skov,
arbejdstagerrettigheder og oprindelige folk (Sustainability Impact
Assessment in Support of the Association Agreement Negotiations
between the European Union and Mercosur).
https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/july/tradoc_158892.pdf
Det er værd at bemærke, at analysen konkluderer, at aftalen ud fra de
anvendte beregningsmodeller ikke i sig selv ventes at medføre mærkbare