Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2322496_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1005
Offentligt
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. marts 2020
Politi- og Strafferetsaf-
delingen
Rebekka Have Enevold-
sen
2020-0030-3866
1416928
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1005 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om procesplan for evaluering af databeskyttelsesreglerne (GDPR), til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 1005 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er indført krav om edi-
tionskendelse, hvis en efterforsker får brug for at vide, hvilket
kontonummer der er tilknyttet til et mobilepay-nummer, der har
været brugt i sag om svindel vedrørende netkøb af ringe værdi,
herunder også om dette er en følge af reglerne om GDPR? Vil
ministeren ligeledes tage stilling til, om der kan laves et fast
track for editionskendelser ved domstolene, så der hurtigere kan
sættes ind overfor svindel på nettet, der risikerer at brede sig
som følge af ventetiden hos domstolene. Vil ministeren endvi-
dere forklare, hvorfor der ikke er et krav om editionskendelse,
hvis efterforskeren i den samme sag beder om efterfølgende at
få oplysninger hos SKAT om hvem, der ejer kontonummeret
hos?”
Svar:
1.
Politiet kan som led i efterforskningen af en straffesag under visse betin-
gelser fremsætte en begæring til retten om, at der meddeles en person, der
ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande, hvis der er
grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed over,
kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt
nogen, der kan kræve den tilbage, jf. retsplejelovens § 804.
Edition anvendes kun over for ikke-mistænkte og kan foretages hos både
private personer, virksomheder og offentlige myndigheder. Det er et krav
for at kunne foretage edition, at der er tale om en forbrydelse, der er under-
givet offentlig påtale, eller en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (krænket en andens fred ved at
forfølge eller genere den anden ved kontakt m.v.).
Det er retten, der træffer afgørelse om edition, jf. retsplejelovens § 806. Ret-
ten skal foretage en vurdering af, om indgrebet (edition) står i misforhold til
sagens betydningen og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages
at medføre, jf. retsplejelovens § 805.
Kravet om retskendelse skal ses i lyset af, at der er tale om et straffeproces-
suelt indgreb. Reglerne afspejler således en balance mellem hensynet til po-
litiets efterforskning på den ene side og hensynet til den enkeltes frihed og
rådighedsret på den anden side.
Reglerne om edition har i det væsentlige været uændrede siden retspleje-
lovens gennemførelse ved lov nr. 90 af 11. april 1916, der trådte i kraft den
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om procesplan for evaluering af databeskyttelsesreglerne (GDPR), til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1. oktober 1919, og har således ikke nogen sammenhæng med databeskyt-
telsesforordningen.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1006
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor Datatilsynet bl.a. oplyser, at
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ikke inde-
bærer, at der i videre omfang end efter reglerne i den tidligere gældende
persondatalov skal foreligge en editionskendelse, førend dataansvarlige kan
videregive personoplysninger til f.eks. politiet.
2.
Der findes allerede i dag en mulighed for, at politiet kan træffe beslutning
om edition, såfremt indgrebets øjemed ellers ville forspildes, jf. retspleje-
lovens § 806, stk. 4. Der vil således kunne foretages edition uden at afvente
en forudgående retskendelse, når politiet på baggrund af sagens konkrete
omstændigheder vurderer, at rettens stillingtagen hertil ikke kan afventes.
Hvis den, som indgrebet retter sig mod, fremsætter en anmodning herom,
skal politiet inden for 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse
afgør, om indgrebet kan godkendes.
3.
For så vidt angår samarbejdet mellem politiet og SKAT om udveksling af
oplysninger har Justitsministeriet til brug for besvarelsen indhentet et bidrag
fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen,
Motorstyrelsen, Toldstyrelsen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet
den 1. juli 2018 indgik en samarbejdsaftale, der udløber den 30.
juni 2021. Denne aftale regulerer bl.a. de tilfælde, hvor myndig-
hederne kan udveksle oplysninger til brug for deres egen eller
tværfaglige opgavevaretagelse.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiet uden editionsken-
delse kan få udleveret oplysninger fra Skattestyrelsens systemer
samt kontrolsager fra styrelsen. Politiet vil således kunne få op-
lyst ejeren af et kontonummer, såfremt det fremgår af en årsop-
gørelse.
Politiets behandling af personoplysninger er regulereret i lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysning
(retshåndhævelsesloven), når behandlingen af personoplysnin-
ger er nødvendig for at forebygge, efterforske, afsløre eller rets-
forfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sank-
tioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod
den offentlige sikkerhed, jf. lovens § 1.
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om procesplan for evaluering af databeskyttelsesreglerne (GDPR), til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Politiet kan således efter retshåndhævelseslovens § 9 indsamle
såvel som videregive personoplysninger til andre myndigheder,
når denne indsamling eller videregivelse er nødvendig for at
forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare hand-
linger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at
beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikker-
hed.
Indsamling og videregivelse af oplysninger er underlagt de krav,
som fremgår af retshåndhævelseslovens § 4, herunder om god
databehandlingsskik.”
4