Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. september 2021
FVM 091
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 26. august 2021 stillet følgende spørgsmål 270 (EUU
alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 270:
”Ministeren
bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 57 (EUU
–
alm. del, 2020-2021) redegøre for
resultaterne af den omtalte undersøgelse vedrørende, hvilke muligheder EU-reguleringen indeholder i
forhold til en yderligere offentliggørelse af støttemodtagere af EU’s landbrugsstøtte.”
Svar:
I min besvarelse af 15. januar 2021 af spørgsmål nr. 57 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg
oplyste jeg, at jeg havde bedt Landbrugsstyrelsen om at igangsætte en undersøgelse af, hvilke
muligheder EU-reguleringen
–
ikke mindst på persondataområdet
–
indeholder for at gennemføre en
sådan yderligere offentliggørelse af støttemodtagere af EU’s landbrugsstøtte.
Jeg har derfor forelagt spørgsmålet Landbrugsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Landbrugsstyrelsen har til brug for undersøgelsen af, hvilke muligheder EU-reguleringen
indeholder i
forhold til en yderligere offentliggørelse af støttemodtagere af EU’s landbrugsstøtte,
skriftligt kontaktet
EU-Kommissionen med henblik på en juridisk afklaring af EU-reglerne herom.
EU-Kommissionens svar på henvendelsen har dog givet anledning til yderligere spørgsmål, som
styrelsen er i færd med at afklare med EU-Kommissionen.”
Så snart den juridiske afklaring foreligger, vil undersøgelsen blive oversendt til Folketinget.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri •
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00