Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2449755_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 268 alm. del stillet af udvalget den 26. august
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for status og indhold af de drøftelser, der er ind-
ledt mellem EU-Kommissionen og medlemsstaterne om, hvordan den kon-
kurrenceforvridende virkning af, at virksomheder med aktiviteter i skattely
kan deltage i offentlige udbud, kan afhjælpes, idet spørgeren bemærker, at
EU-Kommissionen i et svar til Europa-Parlamentet har oplyst, at Kommis-
sionen har indledt en drøftelse med medlemsstaterne om ”vurderingen af
de værktøjer og den bedste praksis, der allerede findes henblik på at finde
brugbare løsninger i denne henseende.”
(E-000418/2021)
Svar:
Det er korrekt, at Kommissionen har indledt en drøftelse med medlemssta-
terne. Initiativet er taget som opfølgning på Rådets konklusioner fra no-
vember 2020
Offentlige investeringer gennem offentlige udbud: bæredyg-
tig genopretning og genrejsning af en resilient EU-økonomi.
I Rådets kon-
klusioner opfordres Kommissionen til
på dansk initiativ
at overveje,
"hvordan den konkurrenceforvridende virkning af, at tilbudsgivere med ak-
tiviteter i jurisdiktioner på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skatteju-
risdiktioner deltager i udbud med en unfair konkurrencefordel i udbudspro-
cedurer til følge, kan afhjælpes".
På den baggrund indledte Kommissionen en drøftelse af udfordringen med
at håndtere tilbud fra virksomheder i skattely på et møde i Ekspertgruppen
for Offentlige Udbud den 16. december 2020. Formålet var at udveksle er-
faringer med de værktøjer, der allerede anvendes i dag, samt at identificere
best practice på tværs af EU.
Kommissionen nævnte blandt andet, at der som et led i arbejdet med at
sikre fair og effektiv beskatning på det indre marked, er udviklet en strategi
til at screene tredjelands jurisdiktioner. Ligeledes er der oprettet en liste
over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner
–EU’s
såkaldte sortliste
over skattely. Kommissionen noterede, at det faktum, at en virksomhed er
etableret i en ikke-samarbejdsvillig jurisdiktion eller har aktieejere, der er
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om drøftelser mellem EU-Kommissionen og medlemsstaterne om, hvordan den konkurrenceforvridende virkning af, at virksomheder med aktiviteter i skattely kan deltage i offentlige udbud, kan afhjælpes, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2
hjemhørende i en ikke-samarbejdsvillig jurisdiktion, ikke i sig selv medfø-
rer, at virksomheden er omfattet af udbudsdirektivets eksklusionsgrunde.
Kommissionen henviste desuden til dom C-213/07, Michaniki, præmis 44,
48 og 60
62 og gjorde opmærksom på, at medlemslandene i relation til
offentlige udbud kan vedtage forpligtigelser, der ikke relaterer sig til de
økonomiske aktørers professionelle kvaliteter, men har til formål at værne
om ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne. Det fordrer dog, at
foranstaltningerne er proportionale, ikke skaber et system, der resulterer i
automatisk udelukkelse af en hel kategori af økonomiske aktører samt til-
lader aktørerne at bevise, at deres deltagelse i den offentlige udbudsproce-
dure ikke skader konkurrencen eller gennemsigtigheden.
Det bemærkes derudover, at det er muligt for ordregivere at afvise tilbud
fra alle virksomheder etableret i lande, der fremgår af EU's sortliste, idet de
ikke er en del af EU eller er omfattet af nogen aftale om åbning af EU’s
marked for udbud af offentlige kontrakter.
Regeringen går åbent og konstruktivt ind i disse drøftelser, da regeringen
ønsker at se på, hvordan ulige og urimelig konkurrence fra skattelylande
kan bekæmpes. Nationalt har regeringen også taget initiativ til at adressere
disse udfordringer, bl.a. ved at foreslå at gøre det obligatorisk at afvise til-
bud fra virksomheder etableret i lande, der fremgår af EU's fælles sortliste
over skattely.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup