Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2440059_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. september 2021
FVM 084
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. juli 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 249
”Ministeren
bedes fremlægge en opdateret opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden
2019 og 2020 med hensyn til mængder, areal og drivhusgasudledning. I opgørelsen bedes det angivet,
hvilke lande sojaen er produceret i, og hvilke lande den er importeret fra.”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udarbejdet nedenstående opgørelse over dansk im-
port af soja i perioden 2019 og 2020.
Tabel 1
og
2
viser den danske import af soja i ton, mens
tabel 3
og
4
viser henholdsvis arealanvendelsen og drivhusgasudledningen som følge af importen.
Tabel 1
angiver mængden af soja importeret til Danmark, samt hvilke lande sojaen er importeret fra.
Tabel 1: Direkte import af soja (ton)
Tyskland
Argentina
Brasilien
Nederlandene
Paraguay
Rusland
Canada
Kina
USA
Restende lande
I alt
2019
550.000
480.000
180.000
70.000
50.000
30.000
0
70.000
50.000
50.000
1.520.000
2020
560.000
500.000
230.000
100.000
80.000
50.000
40.000
30.000
30.000
50.000
1.670.000
Anm.: Inkluderer oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af piller pellets
Kilde: Danmarks statistik (KN8Y).
Tabel 2
inkluderer yderligere en omfordeling af reeksporten (det vil sige videresalg af soja importeret
fra de sojaproducerende lande) fra Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Belgien, fordelt på de
sojaproducerende lande. Omfordelingen foretages med udgangspunkt i følgende rapport fra Institut for
Fødevare-
og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet ”Den danske import af soja 2017-2018:
Hvor store arealer beslaglægger den i producentlandene, og hvor stor andel af den importerede soja
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om en opdateret opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden 2019 og 2020, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til udenrigsministeren
2440059_0002.png
anvendes til svine-
og mælkeproduktion?” (Callesen
et al., 2020:
https://static-curis.ku.dk/portal/fi-
les/236266436/IFRO_Udredning_2020_03.pdf).
Nogle af mængderne kan stamme fra yderligere re-
eksport, men estimaterne giver en indikation af, hvilke lande importen kommer fra.
Tabel 2: Direkte og indirekte import af soja (ton), hvor reeksport fra Tyskland, Storbritannien,
Nederlandene og Belgien er fordelt på sojaproducerende lande
Brasilien
Argentina
Paraguay
Rusland
Kina
Resterende lande
I alt
2019
640.000
550.000
50.000
40.000
80.000
150.000
1.520.000
2020
730.000
570.000
90.000
60.000
40.000
170.000
1.670.000
Anm.: Inkluderer oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af piller pellets.
Estimaterne er beregnet ud fra en gennemsnitsbetragtning med udgangspunkt i rapporten fra 2020 fra IFRO (Callesen et al.,
2020), med en antagelse om, at reeksporten følger samme mønster i 2019 og 2020 som det samlede gennemsnit af tallene
fra 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks statistik (KN8Y), IFRO og egne beregninger
Tabellen nedenfor fremlægger estimater for det anvendte areal til at producere den soja, der importeres
til Danmark.
Tabel 3: Areal anvendt til at producere den danske importerede soja (hektar)
2019
Brasilien
270.000
Argentina
230.000
Paraguay
20.000
Rusland
40.000
Kina
50.000
Resterende lande
70.000
Total
700.000
2020
300.000
250.000
40.000
60.000
30.000
80.000
760.000
Anm.: Arealet er beregnet ud fra et gennemsnitligt forhold mellem mængde og areal for 2017 og 2018 fra Callesen et al.,
2020.
Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Universitet samt Fødevareministeriets beregninger.
Beregninger vedrørende udledninger forbundet med import af soja er forbundet med stor usikkerhed.
Der gælder særligt for så vidt angår udledninger fra arealændringer. I tabel 4 nedenfor er de samlede
drivhusgasudledninger som følge af Danmarks import af soja med afsæt i en af metoderne på området
vurderet til henholdsvis ca. 1.160.000 og 1.280.000 ton CO
2
-ækvivalenter i 2019 og 2020, når der ikke
tages højde for direkte ændringer i arealanvendelse (såkaldt LUC
Land Use Change).
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om en opdateret opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden 2019 og 2020, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til udenrigsministeren
2440059_0003.png
Tabel 4: Samlede udledninger af drivhusgasser (ton CO2-ækvivalenter) som følge af import
af soja (direkte og indirekte) til Danmark inkl. ændringer i arealanvendelse (LUC), produk-
tion, forarbejdning og transport. Den samlede udledning er også angivet uden LUC.
2019
2020
Med LUC
Brasilien
Argentina
Paraguay
Resterende lande
Total
2.550.000
2.570.000
220.000
190.000
5.540.000
Uden LUC
530.000
390.000
50.000
190.000
1.160.000
Med LUC
2.890.000
2.710.000
370.000
190.000
6.160.000
Uden LUC
590.000
410.000
80.000
190.000
1.280.000
Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Universitet samt Fødevareministeriets beregninger.
Den samlede udledning af drivhusgasser stiger til ca. 5.540.000 og 6.160.000 ton CO
2
-ækvivalenter i
2019 og 2020, når disse LUC-udledninger tilføjes. Dette inkluderer arealomlægningen af naturområder
til sojaplantager baseret på den andel af produktionen, der forbindes med afskovning. Beregningerne er
foretaget med udgangspunkt i samme metode som rapporten
”Opgørelse over udledningen af drivhus-
gasser i forbindelse med Danmarks import af sojaskrå og palmeolie”
(Bosselmann et al., 2020a:
https://static-curis.ku.dk/portal/files/239904192/IFRO_Udredning_2020_09.pdf)
samt rapporten
Ӯndringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse
som følge af dansk import af afskovningsfri
soja
og
palmeolie”
(Bosselmann,
et
al.,
2020b:
https://static-curis.ku.dk/portal/fi-
les/243860957/IFRO_Udredning_2020_16.pdf).
De samlede udledninger af drivhusgas for hele forsy-
ningskæden strækker sig over et spænd på 3,93-4,80 kg CO
2
-ækvivalenter pr. kg sojaskrå, når LUC in-
kluderes. Uden ændringer i arealanvendelsen er udledningen opgjort til 0,70-0,93 kg CO
2
-ækvivalenter
pr. kg sojaskrå. Faktorerne er forskellige afhængigt af geografi, da betingelserne for dyrkning af soja og
dermed inputs og potentielt udbytte varierer. Estimaterne er som i rapporten opgjort med og uden LUC,
da ændringer i arealanvendelse er behæftet med usikkerheder. Desuden er ændringer i arealanvendelse
den største enkelte kilde til drivhusgasudledningerne. Det understreger, at metoderne bag beregning af
LUC-udledninger kan variere, hvorfor værdierne ikke nødvendigvis kan sammenlignes direkte med an-
dre opgørelser for drivhusgasudledninger fra ændringer i arealanvendelse relateret til produktion af
soja.
Rasmus Prehn
/
Hans Peter Olsen
3