Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2434550_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-11579
GDK
18. august 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 246 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 5. juli 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål 246
Ministeren bedes redegøre for, om det danske klimadiplomati via den
danske klimaforpost i Brasilia bruges til at bekæmpe afskovning, herunder
afskovning som resultat af de varer, vi importerer til Danmark og EU?
Svar
Det danske klimadiplomati i Brasilien har som formål at bidrage til at løfte
regeringens ambitioner om globalt lederskab på det grønne område.
Konkret arbejder Udenrigsministeriet og ambassaden i Brasilia i sin
funktion som klimafrontpost for at påvirke Brasilien i en grønnere retning
via en række forskellige instrumenter, herunder politisk dialog med den
brasilianske regering, Kongressen og andre relevante aktører samt
økonomisk og offentligt diplomati.
På afskovningsområdet indtager Danmark sammen med ligesindede en
proaktiv rolle i dialogen med den brasilianske regering og andre relevante
aktører om bl.a. styrkelse af den nationale indsats mod afskovning. I den
forbindelse tilskyndes den brasilianske regering til at udarbejde en
sammenhængende handlingsplan for bekæmpelse af afskovning i tråd med
den brasilianske regerings målsætning om at ende al ulovlig afskovning af
Amazonas-regnskoven pr. 2030.
Herudover støtter
Danmark bl.a. New Climate Economy’s analyse-
og
policy-arbejde i Brasilien om grøn omstilling af Amazonas, samt IDH -
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om det danske klimadiplomati via den danske klimaforpost i Brasilia bruges til at bekæmpe afskovning, til udenrigsministeren
2
The Sustainable Trade Initiative’s arbejde i Brasilien, der blandt andet
sætter fokus på at forhindre afskovning og fremme bæredygtige og
klimasmarte produktionsmetoder.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod