Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-11579
HPA
18. august 2021
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 243 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 5. juli 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål 243
Ministeren henviser i sit svar på spørgsmål 124 (EUU, alm. del, 2020-21)
til sit eget svar på spørgsmål 117 (EUU, alm. del, 2020-21), men spørgeren
noterer sig, at ministerens svar på spørgsmål 117 ikke nævner noget om
præimplementeringskrav, som var der blev spurgt til. Derfor bedes
ministeren redegøre for, om han ser mulighed for at indføre
præimplementeringskrav, der skal sikre, at der ikke forekommer yderligere
afskovning eller brud på menneskerettighederne.
Svar
EU stiller generelt ikke præimplementeringskrav i forbindelse med
indgåelse af handelsaftaler. Det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os til
udviklingen i vores partnerlande. Derfor er jeg også enig med
handelskommissær Dombrovskis, når han udtrykker, at der er behov for
et meningsfuldt tilsagn fra Mercosur-landene om indsatser mod
afskovning for at kunne arbejde frem mod ratifikation af aftalen. Det er
blandt andet på den baggrund, at arbejdet med et supplerende juridisk
bindende instrument er blevet sat i gang.
Der foreligger endnu ikke et konkret udkast til tillægsinstrumentet,
herunder hvilken form den vil have (eksempelvis erklæring), men det
forventes have fokus på bl.a. klima og miljø for at imødegå de bekymringer
om bæredygtig udvikling og særligt afskovning, som er udtrykt af mange
EU-medlemsstater, parlamentarikere og civilsamfundet. Jeg finder det helt
naturligt, at forpligtelser i et tillægsinstrument gælder begge af aftalens
parter.
Det er min klare opfattelse, at handelsaftaler kan og skal anvendes aktivt
som løftestang i dialogen med tredjelande
–
også inden de træder i kraft.
EU's handelsaftale med Vietnam er et konkret
eksempel herpå. EU’s