Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2439875_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. september 2021
FVM 083
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 231 (Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 2. juli 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 231
”I
svaret på spørgsmål 120 (EUU, alm. del, 2020-21)
skriver ministeren: ”Som udgangspunkt vil
alle
handelsaftaler og reduktion af toldsatser bidrage til øget konkurrence og ikke medvirke til konkurren-
ceforvridning.” Hvordan forholder ministeren sig til, at danske landmænd har ytret bekymringer om, at
billigt oksekød af ringere kvalitet vil udkonkurrere det danske og dermed give forbrugerne dårligere
produkter?”
Svar
Det er regeringens holdning, at åben konkurrence på lige og fair vilkår samlet set er til Danmarks og
danske forbrugeres fordel. Det gælder også, selvom Danmark i forhandlinger med tredjelande nødven-
digvis vil have både offensive og defensive interesser.
Når det er sagt, er det vigtigt for mig, at vi ikke går på kompromis med fødevaresikkerheden i EU, eller
forbrugernes mulighed for at træffe informerede valg, når der indgås internationale handelsaftaler.
Jeg har forelagt spørgsmålet om, hvorvidt aftalen med Mercosur-landene vil give forbrugerne produkter
af ringere kvalitet, for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”For fødevarer importeret fra tredjelande stilles krav
om, at produkterne skal være sikre for forbrugerne
og derfor skal opfylde tilsvarende krav til folke- og dyresundhed, som stilles til fødevarer produceret i
EU. Disse krav kontrolleres i forbindelse med den obligatoriske grænsekontrol, der udføres af fødevare-
myndighederne i EU forud for indførsel til det indre marked. For alle kødprodukter er der krav om, at
tredjelandet stiller de nødvendige garantier i et officielt sundhedscertifikat udstedt af myndighederne i
afsenderlandet. Det ændrer Mercosur-aftalen ikke på. Aftalen rummer mulighed for, at EU-Kommissi-
onen på baggrund af konkrete vurderinger kan indgå aftaler om forenklet kontrol og reducerede fre-
kvenser for den fysiske kontrol, mens selve principperne for kontrol med tredjelandsvirksomheder og
produkter ikke ændres. Tilsvarende har EU indgået bilaterale aftaler med Canada, Chile og New Zealand
om reducerede frekvenser for den fysiske kontrol af visse animalske produkter på baggrund af konkrete
risikovurderinger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om landmændenes bekymringer om, at billigt oksekød af ringere kvalitet vil udkonkurrere det danske og dermed give forbrugerne dårligere produkter, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til udenrigsministeren
I EU er der krav om, at alt oksekød, der omsættes i EU, skal være mærket med dyrets oprindelsesland
og information om, hvor dyret er slagtet, og hvor kødet er opskåret. På den måde har forbrugeren mu-
lighed for at til- og fravælge oksekød på baggrund af oprindelsen. Dertil er der regler for frivillig mærk-
ning, som eksempelvis kan vedrøre kvaliteten af kødet. For denne type mærkning gælder, at mærknin-
gen ikke må være vildledende, og at eventuelle anprisninger skal være dokumenterbare.”
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
2