Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2434489_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-11579
HPA
18. august 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 230 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 2. juli 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål 230
Ministeren bedes uddybe, hvordan den “formaliserede ramme”, som
ministeren i sit svar på spørgsmål 123 (EUU, alm. del, 2020-21) henviser
til, vil adskille sig substantielt fra allerede eksisterende diplomatiske
initiativer omkring bæredygtighed i Mercosur-landene, herunder
Amsterdam-partnerskabet og klimafrontposten i Brasilia, som ministeren
bl.a. refererer til i svaret på spørgsmål 117 (EUU, alm. del, 2020-21). I den
forbindelse bedes ministeren kommentere på, hvorvidt den formaliserede
ramme for drøftelser kan siges at være et substantielt fremskridt ift.
Danmarks indsats med at fremme bæredygtighed i Mercosur-landene?
Svar
Regeringen ønsker en handelspolitik, der vægter fri, fair og bæredygtig
handel som en vigtig del af klimadiplomatiet.
EU’s handelsaftaler må aldrig
blive et kapløb mod bunden, men skal fremme europæiske værdier og
standarder.
Mercosur-aftalen har stor strategisk, politisk og økonomisk betydning og
vil indeholde vigtige forpligtelser om miljø, klima og
arbejdstagerrettigheder.
Ifølge Kommissionen er aftalen i tråd med EU’s
grønne ambitioner,
herunder EU’s grønne pagt,
da den er baseret på
bestemmelser om at udvikle handelsforholdet på en måde, som bidrager
til bæredygtig udvikling. Den er baseret på parternes multilaterale
forpligtelser om blandt andet miljø og klima, herunder effektiv
implementering af Paris-aftalen. Det inkluderer forpligtelser til at
overholde allerede aftalte konventioner og yderligere udvikle samarbejdet
om eksempelvis klima og bæredygtig forvaltning og bevarelse af skove.
Derudover vil aftalen være med til at fremme den grønne omstilling
gennem øget handel med grønne varer og tjenesteydelser, overførsel af
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om diplomatiske initiativer omkring bæredygtighed i Mercosur-landene, til udenrigsministeren
2
grøn teknologi og øget internationalt samarbejde om grøn forskning og
udvikling.
Mercosur-aftalen vil i modsætning til initiativer som Amsterdam-
partnerskabet og den danske klimafrontpost i Brasilia indebære juridiske
forpligtigelser, og etablerer en institutionel ramme, hvor Mercosur-
landene er forpligtet til at forholde sig til kritik fra EU. Såfremt en af
aftalepartnerne ikke lever op til eksempelvis Parisaftalen, vil det være et
brud på Mercosur-aftalen, hvilket vil kunne indbringes for
tvistbilæggelsesmekanismen under kapitlet om handel og bæredygtig
udvikling.
Endvidere etableres ved aftalens indgåelse mekanismer for
civilsamfundskonsultationer både i EU og Mercosur-landene i form af
nationale rådgivningsgrupper og et civilsamfundsforum, der kan adressere
brud på aftalens bestemmelser. På denne vis inddrages civilsamfundet i
overvågningen af aftalen og skaber strukturer, der vil spille en vigtig rolle
i rådgivningen for effektiv implementering og håndhævelse af aftalen.
Aftalen giver således et vigtigt nyt håndtag til at påvirke Mercosur-landene
i en bæredygtig retning.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod