Udenrigsminister iet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-24098
EKN
1. juli 2021
EUU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 213 fra Jan E.
Jørgensen stillet den 8. juni 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål
I forlængelse af besvarelsen af EUU alm. del, spm. 145 bedes ministeren
redegøre for, i hvilket omfang ressortministre har overladt det til andre
ministre at repræsentere dem ved punkter på eget ressort, f.eks. ved at én
minister har dækket et helt rådsmøde, selvom der på rådsmødet har været
punkter, der er faldet under flere ministres ressort.
Ministeren bedes videre redegøre for, i hvilket omfang ministre alene har
repræsenteret Danmark til en del af rådsmødet ved f.eks. at ankomme efter
mødets start eller forlade mødet inden dets afslutning.
Svar
Vedr. ressortansvar for dagsordenspunkter ved ministerrådsmøder
Det bemærkes indledningsvist, at Rådet mødes i 10 faste såkaldte
rådsformationer som er fastlagt i Rådets forretningsorden. Denne
opdeling af rådsformationer svarer i mange tilfælde ikke nøjagtigt til
ressortdelingen blandt ministrene i Danmark eller andre medlemslande.
Det betyder, at dagsordenerne for rådsmøder ofte omfatter sager, der
vedrører mere end én ministers ansvarsområde.
I praksis håndteres dette på forskellige måder. Der er
–
og har under
skiftende regeringer været
–
fast praksis i både Danmark og andre
medlemslande for, at ministre kan deltage i dagsordenspunkter på
rådsmøder på vegne af andre ministre efter forudgående aftale mellem de
berørte ministre.
Såfremt der ikke er mulighed for ministerdeltagelse, vil punktet blive
dækket af den faste eller stedfortrædende danske repræsentant til EU eller