Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
08. juni 2021
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 206 (Alm. del) af 26. maj
2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende et notat om det arbejde den irske regering gør for at
fremme ansættelsen af irere i EU's institutioner, herunder hvorvidt man fra dansk
side kan lade sig inspirere af elementer heraf.
Svar
Den irske regering præsenterede i maj 2021 en strategi, der tilsigter at øge den irske
repræsentation ved EU's institutioner og agenturer. Irland er ligesom Danmark un-
derrepræsenteret på lavere ansættelsesniveauer blandt embedsmænd ved Kommis-
sionen.
De fleste af elementerne i den irske strategi forefindes også i den danske indsats for
fremme af danskere i EU. Strategien omfatter følgende initiativer:
Promovering af EU-jobs.
Træning til irske ansøgere til stillinger i EU.
Understøtte brugen af irsk som et officielt EU-sprog.
Øge antallet af sekunderede nationale eksperter.
Øge antallet af stipendier til Europakollegiet.
EU-karrierespor for embedsmænd i centraladministrationen.
Det bemærkes, at flere af aktiviteterne i den irske strategi endnu ikke er konkreti-
seret. Det ventes at ske ifm. implementeringen af strategien, som er forankret i det
irske finansministerium.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K