Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2394449_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-18205
SP
17. maj 2021
Svar på spørgsmål nr. 190 (EUU alm. del) stillet 21. april 2021
efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål
Ministeren bedes berette om, hvilke initiativer EU har iværksat for at
imødegå spredning af misinformation.
Svar
Der skelnes normalt mellem misinformation og desinformation. I
Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati (European
Democracy Action Plan) defineres misinformation således som ”falsk
eller
vildledende indhold, der deles uden skadelig hensigt, selv om virkningerne stadig kan
være skadelige, f.eks. når folk deler falske oplysninger med venner og familie i god tro”,
mens desinformation defineres som
”
falsk eller vildledende indhold, der spredes
med det formål at vildlede eller opnå økonomisk eller politisk vinding, og som kan
skade offentligheden”.
Desinformation kan også indgå i for eksempel
fremmede staters påvirkningsoperationer.
Imødegåelsen af mis- og desinformation er en kompleks og stor opgave,
der omfatter en række forskellige tiltag fra oplysningskampagner, digital
dannelse i skolen, indsatser til bedre regulering af sociale medier og dialog
med store tech-virksomheder samt imødegåelse af påvirkningsoperationer
fra fjendtlige aktører. Idet der er tale om mange forskellige områder vil jeg
i det følgende fokusere på nogle af de mest centrale initiativer, som
Udenrigsministeriet er involveret i.
Allerede før COVID-19 krisen var der fokus på at forstærke EU og
medlemsstaternes evne til at imødegå mis– og desinformation og
påvirkningsoperationer samt udvikle fælles modsvar. I EU-regi oprettede
man, bl.a. på opfordring fra Danmark, i 2015 en East StratCom Task
Force, til at imødegå særligt russisk oprindet mis- og desinformation.
Op til Europaparlamentsvalget i 2019 fremlagde Kommissionen og Den
Fælles Udenrigstjeneste en handlingsplan for imødegåelse af
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om, hvilke initiativer EU har iværksat for at imødegå spredning af misinformation, til udenrigsministeren, kopi til justitsministeren
2
desinformation, der indeholdt en række konkrete initiativer. Et af
initiativerne var udviklingen det Hurtige Varslingssystem (Rapid Alert
System), der sikrer hurtig informationsdeling mellem EU-hovedstæder i
tilfælde af en påvirkningsoperation samt giver en platform for
vidensdeling.
Herudover skabte man et EU-adfærdskodeks om desinformation (Code
of Practice on Disinformation) for at adressere problemet og øge
gennemsigtigheden omkring de sociale medieplatformes tiltag for at
imødegå mis- og desinformation. Dette arbejde er der blevet skruet
yderligere op for under COVID-19-pandemien, hvor en fælles meddelelse
fra Kommissionen og udenrigsrepræsentanten fra sommeren 2020 har
ledt til yderligere rapportering fra de sociale medieplatforme.
Senest har Kommissionen også fremlagt handlingsplanen for europæisk
demokrati (European Democracy Action Plan), som har imødegåelse af
desinformation som en særskilt prioritet. Handlingsplanen fremhæver
blandt andet nødvendigheden af at øge omkostningerne for aktører bag
påvirkningsoperationer, hvilket regeringen også har presset på for.
Europa-Parlamentet har også haft fokus på problemet, og der blev derfor
i juni 2020 nedsat et ”særligt udvalg om udenlandsk indblanding i alle
demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder
desinformation”.
Regeringen støtter fortsat en ambitiøs europæisk tilgang til bekæmpelsen
af mis- og desinformation. Det er i dansk interesse at sikre, at EU bidrager
aktivt og løbende skærper sin indsats for at imødegå mis- og
desinformation samt påvirkningsoperationer.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod